Når en virksomhed står over for økonomiske vanskeligheder, rejser der sig hurtigt en række komplekse spørgsmål – ikke mindst om, hvad der sker med de finansieringsaftaler, som virksomheden har indgået med banker, kreditorer og andre långivere. Konkurs og rekonstruktion er to centrale juridiske processer, der har vidtrækkende konsekvenser for både virksomheden selv og dens samarbejdspartnere. Men hvordan påvirkes lån, kreditter og andre finansielle forpligtelser egentlig, når virksomheden havner i økonomisk krise?
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad konkurs og rekonstruktion betyder, og hvordan disse processer påvirker eksisterende finansieringsaftaler. Vi gennemgår de juridiske rammer og de praktiske konsekvenser for både virksomheder og kreditorer, når økonomien skrider. Målet er at give et overblik over de vigtigste forhold, man skal være opmærksom på, samt konkrete råd til, hvordan man bedst muligt kan navigere i en vanskelig situation.
Definition af konkurs og rekonstruktion
Konkurs og rekonstruktion er to centrale begreber inden for insolvensretten, som har stor betydning for virksomheder i økonomiske vanskeligheder. Konkurs er en retslig proces, hvor en virksomhed, der ikke længere er i stand til at betale sine kreditorer, tages under behandling af skifteretten med henblik på at realisere aktiverne og fordele provenuet mellem kreditorerne efter en fastlagt prioriteringsorden.
Ved konkurs mister virksomhedens ledelse rådigheden over selskabets midler, og en kurator indsættes til at varetage boets interesser, herunder at opgøre og sælge virksomhedens aktiver samt fordele midlerne blandt kreditorerne.
Konkurs er således ofte den sidste udvej, når det ikke længere er muligt at videreføre virksomheden.
Rekonstruktion, derimod, er en procedure, hvor formålet er at forsøge at redde virksomheden og undgå konkurs. Rekonstruktion kan iværksættes, hvis virksomheden er insolvent, men hvor der fortsat vurderes at være mulighed for, at virksomheden helt eller delvist kan fortsætte sin drift – enten ved at indgå aftaler med kreditorerne, restrukturere gælden eller ved at sælge dele af virksomheden.
Under rekonstruktion bliver virksomheden beskyttet mod kreditorernes inddrivelse af gæld, og der udpeges en rekonstruktør, der sammen med ledelsen udarbejder en plan for, hvordan virksomheden kan bringes tilbage på fode. Begge processer har væsentlige konsekvenser for både virksomheden, dens ejere og kreditorerne, og de har stor betydning for, hvordan eksisterende finansieringsaftaler håndteres.
Finansieringsaftalernes rolle i virksomheder
Finansieringsaftaler udgør ofte en afgørende del af virksomheders daglige drift og langsigtede udvikling. Gennem aftaler om lån, kreditter og leasing får virksomheder adgang til kapital, som kan bruges til investeringer, likviditet og vækst.
Disse aftaler er ikke blot økonomiske redskaber, men fungerer som et fundament for virksomhedens evne til at honorere forpligtelser over for leverandører, medarbejdere og andre samarbejdspartnere.
Samtidig medfører finansieringsaftalerne en række rettigheder og pligter for både virksomheden og långiveren – eksempelvis krav om løbende betalinger, overholdelse af bestemte nøgletal eller begrænsninger i virksomhedens handlefrihed. Derfor har finansieringsaftaler en central betydning for virksomhedens stabilitet, handlemuligheder og modstandsdygtighed over for økonomiske udfordringer.
Hvad sker der med lån og kreditter ved konkurs?
Når en virksomhed tages under konkursbehandling, har det væsentlige konsekvenser for dens lån og kreditfaciliteter. Som udgangspunkt bliver virksomheden insolvent, hvilket betyder, at den ikke længere kan betale sin gæld, efterhånden som den forfalder. Konkursboet overtager virksomhedens aktiver og passiver, og alle finansieringsaftaler – herunder banklån, kassekreditter og leasingaftaler – bliver som udgangspunkt opsagt eller ophævet, medmindre andet er aftalt.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Långiverne vil typisk anmelde deres krav i konkursboet og kan, hvis de har sikkerhed i virksomhedens aktiver, søge dækning gennem disse.
Usikrede kreditorer må ofte forvente kun at få en mindre del af deres tilgodehavender dækket. Det er konkursboets kurator, der vurderer, om der er grundlag for at videreføre visse aftaler midlertidigt, hvis det kan tjene boets interesser, eksempelvis ved salg af aktiver. Samlet set betyder konkurs altså, at virksomhedens adgang til lån og kreditter ophører, og kreditorerne må følge konkurslovens regler for at søge fyldestgørelse.
Sikring af kreditorernes interesser
Når en virksomhed går konkurs eller indleder en rekonstruktionsproces, spiller sikringen af kreditorernes interesser en central rolle. Konkurslovgivningen indeholder en række regler, der skal sikre, at kreditorerne får så meget som muligt ud af boets aktiver, og at fordelingen sker på en retfærdig og ordnet måde.
En af de vigtigste mekanismer er udpegningen af en kurator, som overtager kontrollen med virksomhedens aktiver og sikrer, at alle kreditorer behandles ligeligt i henhold til deres prioritetsstilling.
Derudover pålægges det virksomheden at oplyse om alle sine økonomiske forhold, så ingen kreditorer favoriseres uberettiget, f.eks. gennem betalinger op til konkursen. Særlige regler gælder for pantsatte aktiver, hvor panthavere ofte har fortrinsret til dækning.
Samtidig kan enkelte finansieringsaftaler indeholde klausuler, som aktiveres ved konkurs eller rekonstruktion, og sådanne klausuler kan have stor betydning for, hvordan og hvornår kreditorerne får dækning. Samlet set er formålet med reglerne at balancere hensynet mellem virksomhedens overlevelse, hvis rekonstruktion er mulig, og kreditorernes krav på betaling, så der skabes mest mulig tryghed og forudsigelighed for långivere og andre kreditorer.
Rekonstruktionens indvirkning på finansieringsaftaler
Når en virksomhed indleder en rekonstruktionsproces, har det typisk stor betydning for dens eksisterende finansieringsaftaler. Rekonstruktionen indebærer som udgangspunkt, at virksomheden får midlertidig beskyttelse mod kreditorernes krav, hvilket blandt andet betyder, at långivere ikke uden videre kan opsige lån eller gøre deres sikkerheder gældende.
Eksisterende finansieringsaftaler suspenderes dog ikke automatisk; ofte vil det kræve, at parterne forhandler om ændringer eller indgår midlertidige aftaler for at sikre virksomhedens fortsatte drift.
Samtidig kan rekonstruktøren forsøge at opnå lempeligere vilkår eller tilføje nye betingelser, der gør det muligt at videreføre virksomheden.
Banker og andre långivere vil i denne fase foretage en vurdering af deres engagement og sikkerheder, og det er ikke ualmindeligt, at de stiller krav om yderligere sikkerhed eller ændrede tilbagebetalingsvilkår som en betingelse for at fortsætte finansieringen. Samlet set betyder rekonstruktionen altså, at finansieringsaftalerne ofte bliver genstand for forhandling og tilpasning, alt efter virksomhedens økonomiske situation og udsigterne til en vellykket rekonstruktion.
Forhandling og ændring af eksisterende aftaler
Når en virksomhed havner i rekonstruktion, bliver forhandling og ændring af eksisterende finansieringsaftaler ofte en nødvendig proces. Rekonstruktøren – eller virksomhedens ledelse i samarbejde med rekonstruktøren – vil typisk tage kontakt til kreditorerne for at drøfte mulighederne for at ændre betalingsvilkår, renter, sikkerheder eller eventuelt eftergive gæld.
Formålet med disse forhandlinger er at skabe et grundlag, hvor virksomheden kan videreføres og genetablere sin økonomiske bæredygtighed, hvilket kræver fleksibilitet fra både virksomheden og dens långivere.
I praksis kan det betyde, at aftaler omlægges, afdragsprofiler ændres, eller at der indgås såkaldte stand-still-aftaler, hvor kreditorerne midlertidigt afstår fra at gøre krav gældende.
- Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Forhandlingerne kan være komplekse, da de ofte involverer flere forskellige kreditorer med modsatrettede interesser, og det er derfor vigtigt med åbenhed, tillid og en klar plan for virksomhedens fremtid. Ofte vil ændringer af aftaler kræve kreditorernes samtykke, og i visse tilfælde kan det blive nødvendigt at gennemføre ændringerne via en rekonstruktionsplan, som godkendes af retten og flertallet af kreditorerne.
Praktiske råd til virksomheder og långivere
For både virksomheder og långivere er det afgørende at handle proaktivt, når der opstår tegn på økonomiske vanskeligheder. Virksomheder bør løbende holde et tæt overblik over deres finansieringsaftaler og sikre sig, at de forstår vilkårene, herunder mulige konsekvenser ved betalingsmisligholdelse eller rekonstruktion.
Det anbefales at igangsætte tidlig dialog med långivere, hvis der opstår udfordringer, så der i fællesskab kan findes løsninger, som f.eks. ændrede betalingsvilkår eller midlertidige henstande.
Långivere bør på deres side løbende overvåge debitorernes økonomiske situation og sørge for, at deres sikkerheder er opdaterede og korrekt tinglyste. Begge parter kan med fordel indhente juridisk rådgivning for at sikre, at aftalerne er robuste og tager højde for mulige insolvenssituationer. Ved åbenhed og rettidig kommunikation kan potentielle tab minimeres, og mulighederne for en konstruktiv løsning øges væsentligt.
