Inden for de seneste år har kunstig intelligens (AI) for alvor gjort sit indtog i finanssektoren, og særligt i forbindelse med kreditvurdering ser vi nu nye tendenser, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Hvor kreditvurderinger tidligere primært beroede på manuelle vurderinger og faste algoritmer, giver AI nu mulighed for langt mere dynamiske og komplekse analyser af låneansøgeres økonomiske situation. Denne udvikling rummer både store potentialer og betydelige udfordringer – ikke mindst når det gælder retsstillingen for både långivere og låntagere.
I denne artikel undersøger vi, hvordan AI-teknologier ændrer praksis og principper inden for kreditvurdering og hvilke muligheder, men også risici og dilemmaer, der opstår i kølvandet på den teknologiske udvikling. Vi ser nærmere på automatiseringens betydning for transparens og retssikkerhed, de etiske spørgsmål der følger med, og hvordan reguleringen på området forsøger at følge med. Endelig stiller vi skarpt på, hvordan AI allerede nu former finansieringsretten – og hvilken retning udviklingen kan tage i de kommende år.
Kunstig intelligens som gamechanger i kreditvurdering
Kunstig intelligens har på kort tid ændret spillereglerne for kreditvurdering i den finansielle sektor. Hvor man tidligere var afhængig af manuelle gennemgange og traditionelle scoringsmodeller, gør AI det nu muligt at analysere enorme datamængder på få sekunder og identificere mønstre, som mennesker ellers ville overse.
Dette betyder, at långivere kan foretage mere præcise vurderinger af en ansøgers kreditværdighed, ofte baseret på både klassiske økonomiske data og nye typer information, såsom transaktionshistorik, adfærdsmønstre og endda sociale signaler.
Resultatet er en hurtigere, mere dynamisk og potentielt mere retfærdig kreditvurderingsproces, hvor flere forbrugere og virksomheder får adgang til finansiering, som tidligere måske ville være blevet afvist. Samtidig baner AI vejen for nye forretningsmodeller og øget konkurrence på markedet, hvilket skaber både muligheder og udfordringer for hele finansieringsrettens område.
Automatisering og transparens: Fordele og faldgruber
Automatiseringen af kreditvurderingsprocesser med kunstig intelligens har potentiale til at effektivisere arbejdsgange og reducere omkostningerne betydeligt. AI-baserede systemer kan hurtigt analysere store datamængder og identificere mønstre, som mennesker ikke umiddelbart ville kunne opdage.
Dette kan føre til mere præcise og objektive vurderinger af låntagere, hvilket potentielt kan minimere risikoen for menneskelige fejl og bias. Samtidig skaber automatiseringen dog udfordringer i forhold til transparens.
Mange AI-modeller fungerer som såkaldte “black boxes”, hvor det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan en kreditvurdering konkret er blevet til. Dette kan gøre det problematisk for både långivere og låntagere at forstå og efterprøve afgørelser, hvilket kan svække tilliden til systemet.
Derudover kan overdreven automatisering føre til, at vigtige nuancer i den enkelte kundes situation overses, hvis algoritmen ikke er tilstrækkeligt nuanceret eller opdateret. Balancegangen mellem effektivitet og transparens er således central, og det er afgørende, at automatiseringen ikke sker på bekostning af åbenhed og retssikkerhed for de involverede parter.
Etiske dilemmaer og risiko for diskrimination
Brugen af kunstig intelligens i kreditvurdering rejser en række etiske dilemmaer, særligt når det gælder risikoen for diskrimination af låntagere. AI-systemer træffes ofte beslutninger på baggrund af store datamængder, som kan indeholde skjulte eller ubevidste fordomme fra fortiden.
Hvis algoritmerne ikke er tilstrækkeligt gennemsigtige eller kontrolleres for bias, kan de komme til at videreføre eller endda forstærke eksisterende uligheder – eksempelvis ved at tildele lavere kreditværdighed til personer fra bestemte geografiske områder eller sociale grupper.
Dette kan føre til uretfærdig forskelsbehandling, hvor visse individer eller grupper systematisk får dårligere adgang til finansiering uden saglig begrundelse. Derfor er det afgørende, at udviklingen og brugen af AI i kreditvurdering ledsages af etisk ansvarlighed, åbenhed og løbende kontrol, så diskriminerende effekter identificeres og håndteres i tide.
Lovgivning og regulering på finansieringsområdet
Lovgivning og regulering spiller en central rolle i takt med, at kunstig intelligens vinder frem inden for kreditvurdering. På finansieringsområdet har man i både Danmark og EU oplevet et stigende fokus på at sikre, at automatiserede beslutningsprocesser overholder eksisterende regler om databeskyttelse, forbrugerrettigheder og ligebehandling.
- Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) stiller blandt andet krav om gennemsigtighed og mulighed for menneskelig indgriben i automatiserede afgørelser, hvilket har betydning for, hvordan finansielle institutter må anvende AI-baserede modeller.
Samtidig arbejder EU på en specifik AI-forordning (AI Act), der forventes at stille yderligere krav til risikovurdering, dokumentation og overvågning af kunstig intelligens i kritiske sektorer som finansiering.
Disse lovgivningsmæssige tiltag skal balancere ønsket om innovation og effektivisering med hensynet til retssikkerhed, ikke-diskrimination og forbrugerbeskyttelse. For aktører på finansieringsområdet betyder det, at implementering af AI ikke blot er et spørgsmål om teknologi, men også om nøje at navigere i et komplekst og stadigt udviklende reguleringslandskab.
Fremtidsudsigter: Hvordan former AI finansieringsretten?
Med kunstig intelligens’ stigende rolle i kreditvurderingen står finansieringsretten over for markante forandringer i de kommende år. AI’s evne til at analysere store datamængder og identificere mønstre kan føre til mere præcise og individualiserede kreditvurderinger, hvilket potentielt kan mindske risikoen for tab og øge adgangen til finansiering for flere grupper i samfundet.
- Få mere info om Ulrich Hejle her.
Samtidig udfordrer AI de traditionelle retlige rammer, idet automatiserede beslutningsprocesser rejser spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og retssikkerhed.
Fremover må lovgiverne tage stilling til, hvordan eksisterende regler kan tilpasses, så de både understøtter innovation og beskytter låntagere mod uigennemsigtige eller diskriminerende algoritmer. Endelig kan vi forvente, at finansieringsretten i stigende grad vil skulle forholde sig til nye principper om dataetik, forklarlighed og algoritmisk ansvarlighed, som følge af AI’s indtog i sektoren.