I takt med den teknologiske udvikling og digitaliseringen af finansielle tjenester har crowdfunding vundet betydelig indpas som alternativ finansieringsform for både iværksættere, virksomheder og private låntagere. Hvor det tidligere var de traditionelle banker og finansielle institutioner, der satte rammerne for, hvem der kunne få adgang til kapital, har crowdfunding åbnet op for nye og mere demokratiske muligheder. Denne udvikling udfordrer ikke blot de klassiske modeller for långivning, men stiller også nye krav til den gældende finansieringsret.
Artiklen “Crowdfunding og finansieringsret: Nye grænser for traditionel långivning” undersøger, hvordan crowdfunding som fænomen påvirker de retlige og praktiske rammer for finansiering i Danmark. Med udgangspunkt i forskellige former for crowdfunding, deres karakteristika og de retlige forhold, de opererer under, diskuteres det, hvordan denne finansieringsform adskiller sig fra – og i nogle tilfælde ligner – traditionel långivning. Artiklen belyser desuden de risici og muligheder crowdfunding indebærer for både investorer og låntagere, samt hvilken betydning udviklingen har for banksektoren og den finansielle regulering. Afslutningsvist rejses spørgsmålet om, hvorvidt crowdfunding på længere sigt kan være med til at ændre selve grundlaget for finansieringsretten i Danmark.
De vigtigste typer af crowdfunding og deres karakteristika
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsmodeller, som hver især har deres egne karakteristika og juridiske implikationer. De fire mest udbredte typer er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding bidrager støtterne uden at forvente nogen form for modydelse, hvilket ofte ses i forbindelse med velgørende formål eller sociale projekter.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragyderne modtager en eller anden form for belønning, typisk i form af et produkt eller en service, hvis projektet realiseres – en model der især er populær blandt iværksættere og kreative brancher.
Lånebaseret crowdfunding giver mulighed for, at private eller institutionelle investorer yder lån direkte til låntagere mod en aftalt rente, hvilket stiller krav til kreditvurdering og aftaleforhold.
Endelig giver investeringsbaseret crowdfunding (også kendt som equity crowdfunding) investorer mulighed for at opnå ejerandele i virksomheden bag projektet, hvilket rejser særlige spørgsmål om investorbeskyttelse og regulering. Hver type crowdfunding adskiller sig dermed ikke blot i forhold til incitamenter og risikoprofil, men også i forhold til de retlige rammer, som gør sig gældende for både projektansvarlige og investorer.
Retlige rammer for crowdfunding i Danmark
Crowdfunding i Danmark er underlagt en række retlige rammer, der skal sikre både investorer og virksomheder mod misbrug og sikre gennemsigtighed på markedet. De specifikke regler afhænger af typen af crowdfunding, men fælles for alle er, at både dansk og EU-lovgivning spiller en væsentlig rolle.
Med indførelsen af EU’s Crowdfundingforordning (Forordning (EU) 2020/1503) i 2021 er der skabt et harmoniseret regelsæt for visse former for investeringsbaseret og lånebaseret crowdfunding i hele EU.
I Danmark administreres forordningen af Finanstilsynet, der fører tilsyn med, at platforme, som formidler investeringer eller lån, opfylder krav til blandt andet god skik, informationspligt og risikovurdering. Platforme, der falder uden for forordningens anvendelsesområde, skal stadig overholde dansk lovgivning, herunder markedsføringsloven, hvidvaskloven og eventuelle regler om forbrugerbeskyttelse.
For virksomheder og enkeltpersoner, der ønsker at rejse kapital gennem crowdfunding, betyder de retlige rammer, at der stilles krav om tydelig information om projektet, risici og de økonomiske vilkår for både investorer og låntagere. Samlet set er de retlige rammer med til at skabe tillid til crowdfunding som finansieringsform, samtidig med at de minimerer risikoen for svig og sikrer et velfungerende marked.
Traditionel långivning versus crowdfunding: Ligheder og forskelle
Traditionel långivning og crowdfunding adskiller sig på en række centrale punkter, men deler også visse ligheder. Begge former for finansiering har det fælles formål at matche kapitalbehov hos låntagere med investorer eller långivere, og begge involverer vurdering af kreditværdighed og risici.
Den væsentligste forskel ligger dog i strukturen og processerne bag finansieringen. Traditionel långivning foregår typisk gennem banker eller finansielle institutioner, hvor låntageren indgår en aftale med én eller et begrænset antal professionelle långivere, som udfører grundig kreditvurdering og ofte kræver sikkerhedsstillelse.
Crowdfunding, derimod, foregår via digitale platforme, hvor mange individuelle investorer – ofte private personer – kan bidrage med mindre beløb hver, uden nødvendigvis samme grad af due diligence eller sikkerhedskrav.
Dette gør crowdfunding mere tilgængeligt for både investorer og låntagere, men indebærer også en større variation i risikostyring og investorbeskyttelse. Samtidig kan crowdfunding skabe en højere grad af markedsdemokratisering, da flere aktører kan deltage, mens traditionel långivning typisk er underlagt strengere regulering og kontrol.
Risici og fordele for investorer og låntagere
Crowdfunding har på kort tid åbnet nye muligheder for både investorer og låntagere, men med disse muligheder følger også en række risici, som det er vigtigt at have for øje. For investorer kan crowdfunding give adgang til attraktive investeringsmuligheder, som traditionelt har været forbeholdt banker eller professionelle aktører.
Det kan være alt fra innovative opstartsvirksomheder til ejendomsprojekter eller lån til privatpersoner. Fordelene for investorer inkluderer ofte et potentielt højt afkast, større diversificering af porteføljen og muligheden for at støtte projekter eller virksomheder, man tror på.
Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at crowdfunding-investeringer ofte er forbundet med en højere risikoprofil. Manglende eller begrænset regulering, lav gennemsigtighed, og fravær af investorbeskyttelse betyder, at investorer kan risikere tab af hele det investerede beløb, hvis projektet eller virksomheden fejler.
For låntagere åbner crowdfunding for adgang til kapital uden om traditionelle banker, hvilket særligt kan være attraktivt for iværksættere, små virksomheder eller enkeltpersoner, som ellers ville have svært ved at opnå finansiering.
Crowdfunding kan desuden skabe en mere fleksibel og hurtig finansieringsproces, hvor låntageren kan opnå støtte fra mange mindre bidragsydere og samtidig opbygge et netværk af engagerede interessenter. Til gengæld må låntagere ofte acceptere højere renter eller gebyrer, og de kan blive mødt af store informationskrav og offentlig eksponering af deres forretningsidé eller privatøkonomi. Samlet set repræsenterer crowdfunding således en balanceret cocktail af fordele og risici for både investorer og låntagere, hvor gevinsterne skal vejes op imod de potentielle tab og usikkerheder, som følger med en mere ureguleret og innovativ finansieringsform.
Crowdfundings indflydelse på banksektoren og finansiel regulering
Crowdfunding har i de seneste år haft en mærkbar indflydelse på banksektoren og den finansielle regulering. Hvor banker traditionelt har haft en central rolle som formidlere af kapital mellem opsparere og låntagere, har crowdfunding skabt et alternativt finansieringsmiljø, hvor denne formidling foregår direkte mellem private aktører via digitale platforme.
Dette har medført øget konkurrence for bankerne, særligt i segmenter som opstartsvirksomheder og mindre projekter, hvor crowdfunding ofte tilbyder mere fleksible og hurtigere finansieringsmuligheder end de klassiske banklån.
Samtidig udfordrer crowdfunding de gængse rammer for finansiel regulering, idet de nye platforme stiller krav om tilpasning af eksisterende lovgivning, for eksempel i forhold til investorbeskyttelse, hvidvask og tilsyn.
EU’s forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet (ECSP-forordningen) er et eksempel på, hvordan lovgiverne søger at skabe ensartede og transparente regler, der både understøtter innovation og sikrer finansiel stabilitet. På den måde tvinger crowdfunding banksektoren og reguleringsmyndighederne til at nytænke roller, risikovurdering og kontrolmekanismer i det finansielle system.
Fremtidsperspektiver: Kan crowdfunding ændre finansieringsretten?
Set i lyset af den hastige teknologiske udvikling og stigende digitalisering af finansielle tjenester, rejser crowdfunding en række interessante spørgsmål om fremtidens finansieringsret. Hvor den traditionelle finansieringsret i høj grad er bygget op omkring banker og etablerede finansielle institutioner, udfordrer crowdfunding de eksisterende strukturer ved at muliggøre, at private og virksomheder kan hente kapital direkte fra et bredt netværk af investorer – ofte uden om banker eller andre mellemmænd.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Dette kan potentielt føre til et paradigmeskifte, hvor finansieringsretten i højere grad må tilpasse sig nye aktører, teknologier og forretningsmodeller.
Allerede i dag ser vi, at EU og nationale lovgivere forsøger at regulere crowdfunding-platforme, men disse tiltag er fortsat i udvikling, og det er endnu uvist, hvor balancen vil ende mellem innovation og regulering.
Crowdfunding kan på sigt medføre ændringer i centrale retlige begreber såsom långiverbegrebet, krav til kreditvurdering, ansvar ved misligholdelse og investorbeskyttelse.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Samtidig rejser den øgede brug af digitale platforme spørgsmål om grænseoverskridende investeringer og behovet for harmonisering af regler på tværs af landegrænser. Desuden kan crowdfunding skabe øget konkurrence i finansieringsmarkedet og dermed presse banker og andre traditionelle aktører til at tilpasse deres forretningsmodeller og måske endda deres retslige rammer.
Alt i alt peger udviklingen i retning af, at finansieringsretten vil skulle forholde sig til et mere pluralistisk og digitalt finansieringslandskab, hvor crowdfunding kan blive en katalysator for både juridisk innovation og udfordringer, som lovgiverne skal adressere. Om crowdfunding fuldstændig vil ændre finansieringsretten, er endnu for tidligt at sige, men der er ingen tvivl om, at dens fremmarch allerede nu tvinger retssystemet til at gentænke og modernisere de grundlæggende principper for finansiering.
