Virksomhedsfinansiering og sikkerheder hænger uløseligt sammen, uanset om det gælder opstarten af en ny virksomhed eller finansieringen af en etableret virksomhed. Sikkerheder er nemlig et centralt element, når banker og andre långivere skal vurdere risikoen ved at yde lån – og dermed afgøre, om og på hvilke vilkår virksomheden kan få finansiering. For rådgivere, der arbejder med virksomhedernes finansieringsbehov, er det derfor afgørende at have et solidt overblik over de forskellige typer sikkerheder, deres anvendelse og de juridiske og økonomiske faldgruber, som kan opstå undervejs.
Denne artikel giver dig som rådgiver et overblik over de vigtigste aspekter af sikkerheder i virksomhedsfinansiering. Vi gennemgår de grundlæggende begreber, de mest anvendte typer af sikkerheder, og hvad långivere lægger vægt på i deres risikovurdering. Du får desuden indblik i centrale forhold ved dokumentation af sikkerheder, ligesom vi ser nærmere på både personlige og virksomhedspant. Endelig stiller vi skarpt på, hvordan sikkerheder kan påvirke virksomhedens økonomi – og kaster et blik på fremtidens tendenser og teknologier på området.
Uanset om du er advokat, revisor, bankrådgiver eller arbejder med virksomhedsrådgivning på anden vis, får du her den nødvendige viden til at kunne rådgive dine kunder sikkert og kvalificeret om sikkerheder i virksomhedsfinansiering.
Grundlæggende begreber inden for sikkerheder i virksomhedsfinansiering
Sikkerheder udgør en helt central del af virksomhedsfinansiering og spiller en afgørende rolle i forholdet mellem långivere og låntagere. Grundlæggende betegner en sikkerhed et aktiv eller en rettighed, som stilles til rådighed for långiveren som garanti for opfyldelsen af en økonomisk forpligtelse – typisk tilbagebetaling af et lån.
Sikkerheden tjener altså som en form for beskyttelse mod tab, hvis virksomheden ikke er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. De mest almindelige former for sikkerheder omfatter pant i materielle aktiver som ejendomme, maskiner eller varelager, men kan også være immaterielle aktiver som for eksempel tilgodehavender, aktier eller patenter.
En grundlæggende sondring går mellem håndpant, hvor aktivet fysisk overdrages eller kontrolleres af långiver, og underpant, hvor aktivet forbliver i virksomhedens besiddelse, men långiver får en tinglyst sikkerhedsret.
Udover pant findes der også andre sikkerhedsinstrumenter som kaution, hvor en tredjepart hæfter for virksomhedens forpligtelser, og virksomhedspant, som kan omfatte en bredere kreds af aktiver. Centrale begreber i denne sammenhæng er også prioritet – altså hvilken rækkefølge forskellige kreditorer har krav på aktiverne ved en eventuel konkurs – og realisation, der omhandler processen for at omsætte sikkerheden til kontanter ved misligholdelse.
For rådgivere er det essentielt at forstå disse grundelementer for at kunne vurdere, hvilken type sikkerhed der er mest hensigtsmæssig i en given finansieringssituation, samt hvilke juridiske og økonomiske implikationer forskellige sikkerhedsformer kan have for både virksomheden og dens ejere. En grundig indsigt i de grundlæggende begreber er derfor fundamentet for at kunne navigere sikkert i arbejdet med sikkerheder i virksomhedsfinansiering.
Typer af sikkerheder og deres anvendelse
Sikkerheder i virksomhedsfinansiering kan antage mange former, alt efter låntagers og långivers behov samt den konkrete finansieringssituation. De mest almindelige typer omfatter pant i fast ejendom, virksomhedspant, løsøre- og varelagerpant, samt kaution – både personlig og selskabsmæssig.
Pant i fast ejendom bruges ofte ved større lån, hvor ejendommen kan tjene som solid sikkerhed for långiver. Virksomhedspant giver mulighed for at stille hele eller dele af virksomhedens aktiver – såsom varelager, driftsinventar eller debitorer – som sikkerhed, hvilket kan være attraktivt for både etablerede og vækstorienterede virksomheder.
Løsørepant anvendes typisk på specifikke aktiver, f.eks. maskiner eller køretøjer, mens varelagerpant kan sikre finansiering af den løbende drift.
Kaution indebærer, at en tredjepart indestår for virksomhedens forpligtelser, og dette ses ofte i mindre virksomheder, hvor ejerledere skriver under personligt. Valget af sikkerhedstype afhænger af flere faktorer, herunder lånets størrelse, virksomhedens aktiver, risikoprofil og långivers krav. Det er derfor vigtigt som rådgiver at kunne identificere relevante sikkerheder og forstå deres praktiske anvendelse i den konkrete finansieringsaftale.
Vurdering af risiko: Hvad kigger långivere efter?
Når långivere vurderer, om de vil yde finansiering til en virksomhed, foretager de en grundig risikovurdering, hvor de nøje analyserer en række centrale faktorer. Først og fremmest ser långivere på virksomhedens økonomiske situation, herunder regnskaber, likviditet, cash flow og soliditet.
De undersøger, om virksomheden har en stabil og sund drift, og om der er udsving eller usikkerheder i indtjeningen, der kan påvirke evnen til at tilbagebetale lånet. Långivere kigger også på virksomhedens historik, ledelse og ejerforhold – en erfaren og troværdig ledelse samt en solid track record kan veje tungt i vurderingen.
Derudover analyseres selve formålet med finansieringen: Er det til investering i vækst, driftskapital eller dækning af underskud? Formålet har betydning for risikoen, ligesom långiverne vurderer, om det fremlagte budget og forretningsplan er realistiske og bæredygtige.
Sikkerheder spiller her en afgørende rolle, da de skal fungere som “plan B”, hvis tilbagebetalingen svigter. Derfor vurderes værdien, likviditeten og realiserbarheden af de sikkerheder, der tilbydes – eksempelvis pant i ejendomme, varelager eller debitorer.
Långivere ser gerne, at sikkerhederne nemt kan omsættes til kontanter, hvis det skulle blive nødvendigt. De vurderer også, om der allerede er andre kreditorer med prioritet i de samme aktiver, hvilket kan reducere værdien af sikkerheden. Endelig indgår eksterne forhold som brancheudsigter, konjunkturer og eventuelle juridiske eller regulatoriske risici i vurderingen. Samlet set er långivers risikovurdering en helhedsorienteret proces, hvor både virksomhedens økonomi, ledelse, fremtidsudsigter og de stillede sikkerheder vægtes og balanceres i forhold til hinanden.
Sikkerhedsdokumentation – faldgruber og gode råd
Når det kommer til sikkerhedsdokumentation i virksomhedsfinansiering, er det afgørende at være opmærksom på både formelle krav og praktiske faldgruber. En af de mest almindelige fejl er mangelfuld eller uklar dokumentation, som kan føre til, at sikkerheden ikke får den tilsigtede retsvirkning – f.eks. at pantet ikke bliver gyldigt stiftet, eller at det ikke kan tinglyses korrekt.
Det er derfor vigtigt altid at sikre sig, at alle relevante oplysninger om aktivet, debitor og sikkerhedshaver fremgår præcist, samt at alle parter underskriver dokumenterne korrekt.
Desuden bør man være opmærksom på eventuelle krav til anmeldelse, registrering eller notifikation til tredjemand, såsom tinglysning af virksomhedspant.
Et godt råd er altid at benytte sig af standardiserede dokumenter, hvor det er muligt, samt at gennemgå dokumentationen sammen med relevante jurister eller rådgivere – særligt ved mere komplekse sikkerhedsstrukturer. Endelig bør man sikre sig, at dokumentationen løbende opdateres i takt med ændringer i engagementet, for eksempel ved ændringer i pantsatte aktiver eller ved refinansiering. På den måde undgår man ubehagelige overraskelser, hvis sikkerheden på et senere tidspunkt skal gøres gældende.
Særlige forhold ved personlige og virksomhedspant
Ved både personlige og virksomhedspant er der en række særlige forhold, som rådgivere skal være opmærksomme på. Personligt pant indebærer, at en eller flere ejere eller ledelsesmedlemmer stiller deres private aktiver – typisk fast ejendom eller bankindeståender – som sikkerhed for virksomhedens forpligtelser.
Dette kan have vidtrækkende konsekvenser for den pantsættende, både økonomisk og privat, og det kræver derfor grundig rådgivning om risici og hæftelsesforhold.
Virksomhedspant derimod omfatter en samlet pant i virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsinventar og tilgodehavender, hvilket giver en vis fleksibilitet for virksomheden, men samtidig stiller krav til korrekt registrering og løbende opfølgning.
Det er vigtigt at være opmærksom på de prioriteringsregler og undtagelser, der gælder for virksomhedspant, herunder hvilke aktiver der kan omfattes, samt hvordan nye og eksisterende kreditorer påvirkes. Endelig skal rådgivere være særligt opmærksomme på eventuelle interessekonflikter og sikre, at alle parter er ordentligt informeret om de forpligtelser og risici, der følger med pantet.
Hvordan påvirker sikkerheder virksomhedens økonomi?
Sikkerheder kan have en væsentlig indvirkning på virksomhedens økonomi, både på kort og lang sigt. Når en virksomhed stiller sikkerhed for et lån, øger det ofte dens adgang til finansiering og kan føre til lavere låneomkostninger, fordi långiverens risiko mindskes.
Til gengæld kan det betyde, at virksomhedens aktiver bindes og ikke kan benyttes som sikkerhed for andre formål, hvilket kan begrænse fleksibiliteten i fremtidige finansieringsmuligheder. Derudover kan krav om sikkerhedsstillelse påvirke virksomhedens likviditet og handlefrihed – for eksempel hvis der stilles pant i varelager eller debitorer, som ellers kunne bruges i driften.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Endelig kan sikkerheder have betydning for virksomhedens regnskab og nøgletal, idet pantsatte aktiver skal oplyses særskilt, hvilket kan påvirke eksterne interessenters vurdering af virksomhedens finansielle robusthed. Som rådgiver er det derfor vigtigt at have fokus på både de umiddelbare fordele og de potentielle begrænsninger, som sikkerhedsstillelse kan medføre for virksomheden.
Fremtidens sikkerheder: Nye tendenser og teknologier
I takt med den digitale udvikling og ændrede markedsforhold ser vi, at sikkerheder i virksomhedsfinansiering undergår en markant transformation. Nye teknologier som blockchain og avancerede digitale registreringssystemer åbner for mere effektive, gennemsigtige og sikre måder at etablere og håndtere sikkerheder på.
Eksempelvis muliggør tokenisering af aktiver, at virksomhedspant eller andre former for sikkerhedsstillelse kan opdeles i digitale enheder, som let kan handles eller overføres på tværs af platforme uden den klassiske papirgang. Samtidig arbejdes der internationalt på standardisering af digitale sikkerhedsdokumenter, hvilket kan reducere risikoen for fejl og tvister – og samtidig lette due diligence-processen for både rådgivere og långivere.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Kunstig intelligens og automatiserede kontraktstyringssystemer vinder også indpas i vurdering og overvågning af sikkerheder, hvor algoritmer kan analysere store mængder data og forudse potentielle risici i realtid.
Derudover peger udviklingen mod, at ESG-faktorer (miljø, sociale forhold og governance) i stigende grad bliver integreret i kreditvurderinger og sikkerhedskrav, hvilket skaber nye former for “bæredygtige sikkerheder” og stiller nye krav til dokumentation og rådgivning.
Endelig skal det nævnes, at lovgivningen løbende forsøger at følge med de teknologiske fremskridt – blandt andet med nye regler for digitale aktiver og elektroniske tinglysninger – men det stiller store krav til rådgivere om at holde sig opdateret og kunne navigere sikkert i grænselandet mellem jura, finans og teknologi. For rådgivere betyder disse tendenser, at kompetencekravene ændrer sig, og at indsigt i både teknologiske, juridiske og finansielle aspekter bliver afgørende for at kunne yde kvalificeret rådgivning om fremtidens sikkerheder.