Når en virksomhed eller person går konkurs, opstår der ofte et kapløb blandt kreditorerne om at få del i de midler, der er tilbage i boet. Men ikke alle kreditorer stiller lige – nogle har nemlig sikret deres krav på forhånd og står derfor stærkere, når konkursen rammer. Spørgsmålet er derfor: Hvem har fortrinsret, når der skal deles ud fra konkursboet, og hvordan virker de forskellige former for sikkerheder?
Artiklen her giver dig et overblik over de vigtigste aspekter af sikkerheder i forbindelse med konkurs. Vi ser nærmere på de mest almindelige former for sikkerhed, forklarer kreditorernes rangorden, og gennemgår, hvilke krav der har fortrinsret. Derudover belyser vi betydningen af tinglysning, hvad der sker med usikrede krav, og hvilke faldgruber du som kreditor skal være særligt opmærksom på. Til sidst får du konkrete råd til, hvordan du kan styrke din position – så du står bedst muligt, hvis uheldet er ude.
Typer af sikkerheder: Pant, kaution og ejendomsforbehold
Når man taler om sikkerheder i forbindelse med konkurs, er det især tre hovedtyper, der er centrale: pant, kaution og ejendomsforbehold. Pant er en form for sikkerhed, hvor en kreditor får ret til at søge dækning i et bestemt aktiv – for eksempel fast ejendom, biler eller varelager – hvis skyldneren ikke kan betale sin gæld.
Pant kan både være håndpant (fysisk overdragelse af aktivet) og underpant (hvor skyldneren beholder aktivet, men det er registreret som pantsat, fx via tinglysning).
Kaution derimod er, når en tredjepart – kautionisten – indestår for skyldnerens forpligtelser og kan blive forpligtet til at betale, hvis skyldneren misligholder sin gæld.
Endelig er der ejendomsforbehold, hvor sælgeren bevarer ejendomsretten til et solgt aktiv (typisk løsøre), indtil købesummen er betalt fuldt ud. Disse forskellige sikkerhedstyper har stor betydning for, hvilken prioritet og beskyttelse kreditorerne har i tilfælde af konkurs, og de danner grundlaget for, hvem der har fortrinsret til betaling fra konkursboet.
Kreditorernes rangorden i konkursboet
Når et selskab går konkurs, bliver dets aktiver fordelt mellem kreditorerne efter en bestemt rangorden, som er fastsat i konkursloven. Øverst i hierarkiet står kreditorer med tingslige sikkerheder, såsom pant i fast ejendom, løsøre eller fordringer.
Disse kreditorer har fortrinsret til at få deres tilgodehavende dækket af de specifikke aktiver, deres sikkerhed vedrører. Herefter kommer de fortrinsberettigede krav, eksempelvis lønkrav fra ansatte, der nyder særlig beskyttelse.
Dernæst følger de simple eller usikrede kreditorer, som ikke har nogen særlig sikkerhed eller fortrinsret og derfor kun får andel i boets resterende midler, hvis der er noget tilbage.
Nederst i rækken står eventuelle efterstillede kreditorer, såsom visse lån fra ejere eller nærtstående, der kun får dækning, hvis alle andre kreditorer er fuldt dækket først. Rangordenen har afgørende betydning for, hvor meget den enkelte kreditor kan forvente at få udbetalt fra konkursboet, og understreger vigtigheden af at sikre sine krav bedst muligt forud for en eventuel konkurs.
Fortrinsberettigede krav og deres betydning
Fortrinsberettigede krav er krav, der efter konkurslovens regler har en særlig prioritet og dermed skal dækkes forud for de almindelige, usikrede kreditorer i et konkursbo. Disse krav omfatter typisk lønkrav fra ansatte for arbejde udført før konkursen, visse skatter og afgifter samt nogle sociale bidrag.
Betydningen af fortrinsberettigede krav er væsentlig, fordi de reducerer den del af boets aktiver, der kan fordeles mellem de øvrige kreditorer.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Det betyder, at selv kreditorer med sikkerhed i form af for eksempel pant kan blive påvirket, hvis boets aktiver ikke kan dække både de fortrinsberettigede og de sikrede krav fuldt ud. Derfor er det vigtigt for kreditorer at være opmærksomme på, hvilke krav der har fortrinsret, og hvordan disse kan påvirke deres mulighed for at få dækning i en konkurs.
Betydningen af tinglysning og registrering
Betydningen af tinglysning og registrering kan ikke undervurderes, når det gælder sikkerheder i forbindelse med konkurs. Tinglysning og registrering er de formelle processer, hvorved rettigheder over fast ejendom, løsøre eller andre aktiver bliver offentligt dokumenteret og dermed får retsvirkning over for tredjemand – herunder konkursboet og andre kreditorer.
Hvis en panthaver ikke har fået tinglyst sit pant i eksempelvis en ejendom eller fået registreret et virksomhedspant korrekt, risikerer vedkommende at miste sin fortrinsret, hvis skyldneren går konkurs.
I så fald vil panthaverens krav typisk blive behandlet som et almindeligt usikret krav uden særlig prioritet. Omvendt sikrer korrekt tinglysning eller registrering, at panthaveren står stærkere og kan gøre sin ret gældende forud for andre kreditorer. Derfor er det afgørende, at kreditorer sørger for, at alle relevante sikkerheder bliver tinglyst eller registreret rettidigt og korrekt, så de ikke taber deres fortrinsstilling i en eventuel konkurs.
Usikrede krav: Håb eller tab?
Når et selskab går konkurs, står de usikrede kreditorer ofte tilbage med spørgsmålet, om deres tilgodehavender nogensinde bliver dækket. Usikrede krav er de fordringer, der hverken er sikret ved pant, kaution eller andre former for sikkerhed.
Disse krav placeres lavest i kreditorernes rangorden og bliver først betalt, når alle fortrinsberettigede og sikrede krav er honoreret. I praksis betyder det, at der sjældent er midler nok i konkursboet til at dække de usikrede kreditorers tilgodehavender fuldt ud – og i mange tilfælde får de slet ingenting.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
For kreditorer uden sikkerhed er det derfor ofte et spørgsmål om at håbe på et mirakel eller forberede sig på tab. Det understreger vigtigheden af at overveje sikkerhedsstillelse, hvis man ønsker at mindske risikoen for tab ved kunders eller samarbejdspartneres konkurs.
Udfordringer og faldgruber ved sikkerheder i praksis
I praksis opstår der ofte en række udfordringer og faldgruber i forbindelse med sikkerheder i konkurs. For det første kan mangelfuld eller fejlagtig tinglysning eller registrering medføre, at en kreditors sikkerhedsstillelse mister sin fortrinsret, eller i værste fald bliver ugyldig over for konkursboet.
Dette ses eksempelvis, hvis et pant ikke er korrekt tinglyst, eller hvis tidsfristerne for anmeldelse ikke er overholdt. Desuden kan kompleksiteten i de enkelte sikkerhedsaftaler give anledning til fortolkningstvivl, som resulterer i langvarige retstvister mellem kreditorer og konkursboet.
Endvidere er der risiko for, at visse sikkerheder kan tilsidesættes som omstødelige dispositioner, hvis de er etableret kort tid før konkursen, eller hvis de vurderes at være til ugunst for de øvrige kreditorer.
Endelig kan manglende overblik over debitors samlede forpligtelser og sikkerhedsstillelser føre til, at flere kreditorer tror, de har eksklusiv dækning i samme aktiv, hvilket kan resultere i uventede tab. Derfor er det afgørende, at kreditorer sikrer sig korrekt rådgivning og omhyggeligt dokumenterer og registrerer deres sikkerheder for at undgå disse faldgruber.
Afslutning: Sådan styrker du din position som kreditor
For at styrke din position som kreditor i en konkurs bør du allerede inden kreditgivning nøje overveje, hvilke sikkerheder du kan opnå, og sikre dig at disse bliver korrekt etableret og registreret, eksempelvis ved tinglysning eller registrering i relevante registre.
Vær opmærksom på, at korrekt og rettidig tinglysning ofte er afgørende for din fortrinsret i konkursboet. Det er desuden vigtigt løbende at holde sig opdateret om skyldnerens økonomiske situation og være parat til at handle hurtigt, hvis faresignaler opstår.
Endelig kan det i mange tilfælde betale sig at søge professionel rådgivning om udformning af aftaler og valg af sikkerhedsformer, så du undgår de typiske faldgruber og står bedst muligt rustet, hvis en konkurs skulle indtræffe.
