Når virksomheder eller privatpersoner indgår større køb – hvad enten det drejer sig om fast ejendom, maskiner eller andre værdifulde aktiver – spiller finansieringen ofte en afgørende rolle. I denne sammenhæng bliver køberetslige sikkerheder et centralt begreb. Men hvad betyder det egentlig, når man taler om køberetslige sikkerheder, og hvilken betydning har de for både køber og långiver?
I denne artikel dykker vi ned i, hvad køberetslige sikkerheder er, og hvordan de bruges som værktøj i forbindelse med finansiering. Vi ser nærmere på de forskellige typer af sikkerheder, det juridiske grundlag, og hvilke fordele og risici der følger med – både for den, der køber, og for den, der yder finansiering. Gennem praktiske eksempler og et blik på fremtidige tendenser får du et overblik over, hvorfor køberetslige sikkerheder er blevet et uundværligt element i mange finansieringsaftaler.
Definition og typer af køberetslige sikkerheder
Køberetslige sikkerheder er juridiske mekanismer, der beskytter købers eller långivers interesser i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, især hvor der er tale om kreditaftaler eller betaling over tid. Formålet med disse sikkerheder er at mindske risikoen for tab, hvis køber ikke lever op til sine betalingsforpligtelser.
Der findes flere typer af køberetslige sikkerheder, herunder ejendomsforbehold, pant og garantiordninger. Ejendomsforbehold betyder, at sælger bevarer ejendomsretten til varen, indtil hele købesummen er betalt. Pant indebærer, at køber stiller en form for sikkerhed – f.eks. bilen eller boligen – som långiver kan gøre krav på, hvis der ikke betales.
Garantier kan også spille en rolle, hvor tredjemand (fx en bank) stiller garanti for købers betalingsevne. Disse sikkerheder er centrale i mange finansieringsaftaler, da de giver långiver mulighed for at begrænse deres risiko og kan gøre det lettere for køber at opnå finansiering.
Køberetslige sikkerheders rolle i finansiering
Køberetslige sikkerheder spiller en central rolle i finansieringen af købsaftaler, særligt når det gælder større investeringer som fast ejendom, maskiner eller køretøjer. En køberetslig sikkerhed – eksempelvis ejendomsforbehold eller tilbageholdsret – fungerer som et værktøj for både køber og långiver til at mindske den økonomiske risiko, der er forbundet med finansieringen af et køb.
For långiveren giver sikkerheden en form for garanti for, at lånet kan inddrives, hvis køberen ikke opfylder sine betalingsforpligtelser, da långiveren ofte får en prioriteret ret til det købte aktiv.
For køberen kan det betyde adgang til mere fordelagtige lånevilkår, fordi risikoen for långiveren reduceres. Samtidig har køber mulighed for at tage ejendomsretten i brug, selvom hele købesummen endnu ikke er betalt. Køberetslige sikkerheder skaber således tillid mellem parterne og letter adgangen til finansiering, hvilket i sidste ende fremmer handelsaktivitet og investeringer.
Retsgrundlaget for køberetslige sikkerheder
Retsgrundlaget for køberetslige sikkerheder i Danmark udspringer primært af aftaleloven, kreditaftaleloven samt købeloven og tinglysningsloven. Disse love fastsætter rammerne for, hvordan sikkerheder kan etableres, håndhæves og prioriteres i forhold til både parterne og tredjemand. Særligt tinglysningsloven spiller en central rolle, da mange køberetslige sikkerheder – eksempelvis ejendomsforbehold og håndpant – først får retsvirkning over for kreditorer og andre udenforstående, når de er tinglyst.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Aftalefriheden giver dog parterne mulighed for at indgå individuelle aftaler om sikkerheder, så længe de ikke strider mod præceptiv lovgivning eller god skik.
Samtidig skal långiver og køber være opmærksomme på reglerne om ugyldighed, omstødelse og prioritetsstilling, som kan få afgørende betydning for sikkerhedens effektivitet i tilfælde af insolvens eller konkurs. Dermed udgør det retslige fundament et komplekst samspil mellem lovgivning, aftalevilkår og praksis, hvor præcis overholdelse af formelle krav er afgørende for at opnå den tilsigtede beskyttelse.
Fordele og risici for både køber og långiver
Køberetslige sikkerheder kan give betydelige fordele for både køber og långiver i en finansieringsaftale, men indebærer også visse risici, som parterne bør være opmærksomme på. For køberen giver sikkerheden ofte adgang til mere fordelagtige finansieringsvilkår, da långiveren får en form for garanti for tilbagebetaling.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle >>
Dette kan betyde lavere renter eller mulighed for at opnå finansiering, som ellers ville være vanskelig at få.
Samtidig kan køberen dog risikere at miste den stillede sikkerhed, hvis betalingsforpligtelserne ikke overholdes, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser. For långiveren reduceres risikoen for tab, da en køberetslig sikkerhed ofte giver fortrinsret til bestemte aktiver, hvis låntager misligholder aftalen.
Det skaber øget tryghed og kan gøre långivning mere attraktiv. Omvendt kan det også være forbundet med omkostninger og juridiske udfordringer at realisere sikkerheden, hvis det skulle blive nødvendigt. Begge parter skal derfor nøje overveje de konkrete vilkår og de potentielle konsekvenser, før de indgår aftaler om køberetslige sikkerheder.
Praktiske eksempler på anvendelse
I praksis anvendes køberetslige sikkerheder ofte i forbindelse med finansiering af større køb, hvor køber og långiver ønsker at minimere deres risiko. Et typisk eksempel er ved køb af fast ejendom, hvor långiver (fx en bank) får pant i ejendommen som sikkerhed for det udlånte beløb.
På samme måde kan der ved køb af biler eller maskiner tinglyses ejendomsforbehold, hvilket betyder, at sælgeren bevarer ejendomsretten til genstanden, indtil hele købesummen er betalt. Dette giver långiveren eller sælgeren en sikkerhed for, at de kan få deres penge tilbage, hvis køber ikke overholder sine betalingsforpligtelser.
I erhvervslivet benyttes køberetslige sikkerheder desuden ofte i forbindelse med leverandørkreditter, hvor leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til varerne, indtil betaling har fundet sted. Disse eksempler illustrerer, hvordan køberetslige sikkerheder kan være et centralt redskab i både privat og erhvervsmæssig finansiering for at beskytte parternes økonomiske interesser.
Fremtidige tendenser og udvikling inden for køberetslige sikkerheder
I takt med den teknologiske udvikling og ændringer i både national og international lovgivning, forventes de køberetslige sikkerheder at undergå markante forandringer i de kommende år. Digitalisering af dokumentation og aftaleindgåelse har allerede nu sat sit præg på området, hvor elektroniske sikkerhedsdokumenter og digitale signaturer bliver stadig mere udbredte.
Dette muliggør hurtigere og mere effektive processer, samtidig med at det stiller nye krav til både sikkerhed og kontrol med data.
Derudover ser vi en tendens til, at internationale handelsaftaler og harmonisering af regler på tværs af landegrænser får øget betydning, hvilket kan lette adgangen til finansiering for købere og långivere, der opererer globalt.
Nye finansieringsformer, såsom crowdfunding og blockchain-baserede løsninger, udfordrer også de traditionelle modeller for køberetslige sikkerheder, idet de kan tilbyde mere gennemsigtighed og automatisering gennem såkaldte “smarte kontrakter”.
Samtidig arbejder lovgivere og myndigheder på at tilpasse reglerne, så de bedre afspejler den digitale virkelighed og imødekommer behovet for både forbrugerbeskyttelse og effektiv retshåndhævelse. Endelig forventes ESG-krav (Environmental, Social and Governance) og bæredygtighedsaspekter at få stigende betydning ved vurderingen af sikkerhedsstillelse, da långivere og investorer i højere grad inddrager disse faktorer i deres beslutningsgrundlag. Samlet set peger udviklingen på, at fremtidens køberetslige sikkerheder både vil blive mere digitale, mere internationale og mere komplekse, hvilket stiller nye krav til alle aktører på området.
