Sikkerhedsstillelse er et centralt element, når virksomheder skal optage lån, indgå aftaler eller gennemføre større transaktioner. Det kan være altafgørende for virksomhedens økonomiske muligheder og fleksibilitet, men indebærer samtidig en række potentielle risici og faldgruber, som kan få store konsekvenser, hvis de ikke håndteres korrekt. Mange virksomheder oplever, at kravene til sikkerhedsstillelse kan være komplekse, og at det kan være svært at gennemskue, hvilke forpligtelser og rettigheder de reelt har.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse i praksis. Vi ser nærmere på, hvad sikkerhedsstillelse egentlig er, hvorfor det er nødvendigt, og hvilke former der typisk anvendes. Vi gennemgår de krav, virksomheder ofte møder fra banker og andre finansielle institutioner, og sætter fokus på de juridiske faldgruber, der kan opstå – samt hvordan de undgås. Derudover får du indblik i betydningen af korrekt dokumentation, gode råd til forhandling af vilkår og konkrete eksempler fra praksis, så du som virksomhed kan navigere sikkert igennem processen og undgå de typiske fejl.
Forståelse af sikkerhedsstillelse: Hvad og hvorfor?
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb i erhvervslivet, når virksomheder indgår lån, kreditaftaler eller andre former for finansielle forpligtelser. Kort fortalt indebærer sikkerhedsstillelse, at virksomheden afgiver et aktiv – eksempelvis ejendom, varelager eller tilgodehavender – som garanti for, at forpligtelsen over for långiver eller samarbejdspartner bliver opfyldt.
Formålet med sikkerhedsstillelse er at reducere risikoen for långiveren, hvis virksomheden ikke er i stand til at honorere sine forpligtelser. For virksomheden kan det være en nødvendig forudsætning for at opnå finansiering eller indgå større aftaler.
Samtidig er det afgørende, at virksomheden forstår konsekvenserne ved at stille sikkerhed – både økonomisk og juridisk – da det kan have betydning for handlefriheden og den fremtidige drift. En velovervejet tilgang til sikkerhedsstillelse kan derfor være med til at styrke virksomhedens finansielle position, mens manglende forståelse eller overblik kan føre til alvorlige faldgruber.
De mest anvendte former for sikkerhedsstillelse
De mest anvendte former for sikkerhedsstillelse i erhvervslivet omfatter typisk pant i aktiver, kaution og virksomhedspant. Pant i aktiver betyder, at virksomheden stiller konkrete ejendele – såsom faste ejendomme, maskiner eller varelager – som sikkerhed for et lån eller en kredit.
Kaution indebærer, at en eller flere personer, ofte virksomhedens ejere eller ledelse, påtager sig ansvaret for virksomhedens forpligtelser, hvis virksomheden ikke selv kan betale. Virksomhedspant er en mere fleksibel form, hvor en bredere portefølje af virksomhedens aktiver, fx driftsudstyr, tilgodehavender og lagre, kan pantsættes samlet.
Disse former for sikkerhedsstillelse anvendes ofte, fordi de giver långivere en vis tryghed og kan forbedre virksomhedens adgang til finansiering. Valget af sikkerhedstype afhænger dog af både virksomhedens situation og långiverens krav, og det er vigtigt at forstå de juridiske og økonomiske konsekvenser, inden der indgås aftaler om sikkerhedsstillelse.
Typiske krav fra banker og finansielle institutioner
Når virksomheder søger finansiering hos banker og andre finansielle institutioner, mødes de ofte af en række standardiserede, men også til tider komplekse krav til sikkerhedsstillelse. Først og fremmest vil långiveren næsten altid kræve, at den stillede sikkerhed har en væsentlig værdi og kan realiseres hurtigt i tilfælde af misligholdelse.
Dette betyder, at banker ofte foretrækker aktiver som fast ejendom, virksomhedspant, driftsmidler eller likvide beholdninger frem for aktiver, der er vanskelige at omsætte.
Desuden stilles der typisk krav om, at virksomheden dokumenterer ejerskabet af de pågældende aktiver, og at der ikke er andre, der har rettigheder over dem, f.eks. i form af forudgående pant eller udlæg.
Banker vil desuden ofte forlange, at sikkerheden dækker et vist beløb – gerne med en margin, så der er sikkerhed for, at långiver kan dække sit tilgodehavende og eventuelle omkostninger forbundet med realisationen.
Det er også almindeligt, at banken kræver løbende information og opdatering på værdien af det pantsatte aktiv, f.eks. via regnskaber eller vurderingsrapporter. I mange tilfælde stilles der krav om, at virksomheden ikke må råde over eller sælge de pantsatte aktiver uden bankens forudgående accept, ligesom der kan være betingelser om forsikring af aktiverne.
Endelig kan banken kræve, at visse nøgletal eller forpligtelser opretholdes gennem lånets løbetid – de såkaldte covenants – og at overtrædelse af disse kan føre til, at sikkerheden bliver realiserbar. For virksomheder er det derfor afgørende at have et klart overblik over bankens krav, både i forhold til hvilke aktiver der kan stilles, hvor meget de skal dække, og hvilke løbende forpligtelser virksomheden påtager sig, så man undgår ubehagelige overraskelser og sikrer en smidig finansieringsproces.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Juridiske faldgruber og hvordan de undgås
Ved sikkerhedsstillelse opstår der ofte juridiske faldgruber, som kan få store konsekvenser for virksomheden, hvis de ikke håndteres korrekt. En af de hyppigste udfordringer er uklare eller mangelfulde aftaledokumenter, hvor det ikke tydeligt fremgår, hvad sikkerheden omfatter, eller hvilke rettigheder og forpligtelser de involverede parter har.
Det kan også være, at sikkerhedsstillelsen ikke bliver tinglyst eller registreret korrekt, hvilket kan medføre, at sikkerheden ikke er gyldig over for tredjemand, f.eks. ved en konkurs.
For at undgå disse faldgruber bør virksomheder altid gennemgå aftalerne grundigt, gerne med hjælp fra en juridisk rådgiver, og sikre sig, at alle formkrav er opfyldt.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Det er også vigtigt at holde sig opdateret på gældende lovgivning og praksis på området, da reglerne kan ændre sig og have betydning for, hvordan sikkerhedsstillelsen skal håndteres. Ved at være grundig i forarbejdet og søge professionel bistand kan virksomheder minimere risikoen for juridiske problemer og sikre, at den stillede sikkerhed opfylder både deres egne og långivers krav.
Betydningen af korrekt dokumentation
Korrekt dokumentation er en afgørende forudsætning for, at sikkerhedsstillelse fungerer efter hensigten og giver både långiver og virksomhed den ønskede tryghed. Mangelfuld eller upræcis dokumentation kan føre til betydelig usikkerhed omkring rettigheder og forpligtelser, hvilket i værste fald kan resultere i tvister eller ugyldige sikkerheder.
Det er derfor vigtigt, at alle aftaler om sikkerhedsstillelse udformes skriftligt og indeholder præcise beskrivelser af, hvad der stilles til sikkerhed, under hvilke betingelser, og hvordan sikkerheden kan realiseres.
Dokumentationen skal desuden overholde gældende lovgivning og ofte opfylde specifikke krav fra banker eller andre långivere. Ved at sikre grundig og korrekt dokumentation får virksomheden også et solidt overblik over sine forpligtelser og undgår ubehagelige overraskelser i tilfælde af misligholdelse eller uenighed.
Hvordan forhandler man vilkårene?
Når virksomheden står over for at skulle stille sikkerhed, er det afgørende at gå konstruktivt og velinformeret ind i forhandlingen af vilkårene. Forberedelse er nøglen: Sæt dig grundigt ind i, hvilke krav långiver stiller, og hvilke alternativer der findes på markedet.
Det er vigtigt at forstå, hvilke aktiver der kan stilles som sikkerhed, og hvordan disse påvirker virksomhedens likviditet og handlefrihed fremadrettet. Overvej også, om der kan opnås begrænsninger i hæftelsen – eksempelvis ved at forhandle om et specifikt maksimumsbeløb eller ved at indsnævre, hvilke forpligtelser sikkerheden dækker.
Involver altid juridiske eller finansielle rådgivere tidligt i processen, så potentielle risici og konsekvenser afdækkes. Endelig bør du insistere på klare og entydige aftaledokumenter, hvor alle vilkår – herunder eventuelle muligheder for frigivelse af sikkerheden – er nøje beskrevet. En åben dialog og velargumenterede krav kan ofte føre til mere balancerede og fordelagtige aftaler for begge parter.
Sikkerhedsstillelse ved virksomhedsoverdragelser
Sikkerhedsstillelse spiller en central rolle i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, da den ofte er et uundværligt element for at sikre både købers og sælgers interesser. Ved overdragelse af en virksomhed – uanset om der er tale om aktier eller aktiver – stiller sælger typisk krav om, at køber stiller en form for sikkerhed for betaling af købesummen eller for opfyldelse af andre aftalte forpligtelser, eksempelvis garantier i købsaftalen.
Dette kan ske i form af bankgaranti, deponering af købesum, modregningsret, pant i virksomhedens aktiver eller personlige garantier fra købers ejere.
Sikkerhedsstillelsen giver sælger en vis tryghed for, at køber kan honorere sine økonomiske forpligtelser, også hvis der skulle opstå uforudsete hændelser efter overdragelsen.
Omvendt kan køber også kræve sikkerhed fra sælger, for eksempel for eventuelle skjulte forpligtelser eller mangler, der måtte komme frem efterfølgende. Her anvendes ofte tilbageholdelse af en del af købesummen (escrow) eller bankgaranti. Det er vigtigt, at begge parter nøje overvejer valg af sikkerhedstype og sikrer, at dokumentationen er korrekt udformet og tinglyst, hvor det er relevant.
Mangelfuld eller uklar sikkerhedsstillelse kan føre til betydelige tab eller langvarige tvister, hvis en part ikke opfylder sine forpligtelser. Forhandling om sikkerhedsstillelse bør derfor tage udgangspunkt i virksomhedens konkrete forhold, risikovurdering og parternes økonomiske styrke. Samtidig kan det være afgørende at inddrage juridisk og finansiel rådgivning tidligt i processen for at undgå potentielle faldgruber og sikre, at sikkerheden både er tilstrækkelig og lovligt gennemført.
Gode råd fra eksperter og eksempler fra praksis
Når det gælder sikkerhedsstillelse, peger eksperter på vigtigheden af grundig forberedelse og løbende dialog med både rådgivere og den part, der kræver sikkerhed. Advokat Morten B. Jensen anbefaler, at man altid får gennemgået alle dokumenter af en juridisk sagkyndig, før aftalen underskrives: “Selv tilsyneladende standardvilkår kan rumme væsentlige forpligtelser, man bør være opmærksom på,” påpeger han.
Et konkret eksempel fra praksis viser, hvordan en mindre virksomhed undgik en uforholdsmæssig stor hæftelse ved at insistere på, at sikkerhedsstillelsen blev begrænset til et fast beløb i stedet for en ubegrænset kaution.
Yderligere anbefaler erhvervsrådgiver Lise Holm, at virksomheder løbende revurderer deres sikkerhedsstillelser, især i takt med at økonomiske forhold ændrer sig: “Det betaler sig at tage proaktiv kontakt til banken for at få justeret vilkårene, hvis virksomhedens økonomi forbedrer sig.” Erfaringerne fra praksis understreger således, at omhyggelig dokumentation, klare begrænsninger og åben kommunikation med långiver kan spare virksomheden for dyre lærepenge.