Crowdfunding har på få år udviklet sig fra at være en niche-praksis til at blive en af de mest populære måder at finansiere alt fra iværksætterdrømme til større samfundsprojekter. Ideen er simpel: Mange personer går sammen om at støtte et projekt økonomisk – ofte via digitale platforme – og tilsammen bliver de en økonomisk kraft, der kan konkurrere med traditionelle investorer eller banker. Men når mange små bidrag samles, opstår der hurtigt spørgsmål: Hvem ejer egentlig hvad? Hvilke rettigheder og risici følger med, og hvordan beskytter loven både investorer og projektmagere?
I denne artikel dykker vi ned i den juridiske virkelighed bag crowdfunding. Vi ser nærmere på, hvordan de forskellige former for crowdfunding fungerer, hvilke regler og krav der gælder for både investorer, iværksættere og platforme, samt hvilke skattemæssige og fremtidige overvejelser man bør have for øje. Uanset om du overvejer at investere, rejse kapital eller blot er nysgerrig på crowdfunding-fænomenet, får du her en grundig indføring i, hvad der sker, når mange små investorer bliver én stor.
De forskellige former for crowdfunding og deres juridiske rammer
Crowdfunding dækker over flere forskellige modeller, som hver især har deres egne juridiske rammer og udfordringer. De fire mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret (equity crowdfunding).
Ved donationsbaseret crowdfunding yder bidragyderne støtte uden forventning om modydelse, hvilket ofte falder uden for finansiel regulering, men stadig kan være underlagt regler om indsamling. Reward-baseret crowdfunding, hvor bidragyderne modtager en form for belønning eller produkt, betragtes i mange tilfælde som et køb og er derfor omfattet af regler om forbrugerbeskyttelse og markedsføring.
Lånebaseret crowdfunding involverer udlån fra mange privatpersoner til én låntager, hvilket i Danmark kræver tilladelse eller registrering hos Finanstilsynet og er underlagt regler om kreditformidling og forbrugerbeskyttelse.
Endelig er investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele i virksomheden, reguleret under EU’s Crowdfundingforordning samt nationale regler om værdipapirhandel, investoroplysning og markedsmisbrug. Det er derfor afgørende at forstå, hvilken type crowdfunding et projekt benytter, da det har stor betydning for både de involverede parters rettigheder og pligter.
Når mange bliver til én: Hvem ejer egentlig hvad?
Når mange små investorer går sammen gennem crowdfunding, opstår der ofte spørgsmål om, hvem der egentlig ejer hvad i det projekt eller den virksomhed, der modtager kapitalen. Svaret afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om.
Ved såkaldt equity crowdfunding får investorerne typisk ejerandele i virksomheden, men disse andele kan være organiseret på flere måder – for eksempel som aktier, anparter eller via en fælles investeringsenhed, hvor alle små bidrag lægges sammen til én større ejerpost.
Det kan betyde, at de mange investorer optræder som én samlet aktionær i selskabets ejerbog, hvilket kan gøre det lettere for virksomheden at håndtere ejerskabet, men også gøre det sværere for den enkelte investor at få direkte indflydelse.
Ved andre former for crowdfunding, som belønnings- eller lånebaseret crowdfunding, opstår der ikke noget ejerskab, men snarere et krav på en ydelse eller tilbagebetaling. Det er derfor vigtigt, at både projektmagere og investorer forstår, hvordan ejerskabsforholdene er organiseret, og hvilke rettigheder og forpligtelser der følger med, når mange små investorer bliver til én stor.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Investorbeskyttelse og risici ved crowdfunding
Når mange mindre investorer går sammen om at finansiere et projekt via crowdfunding, opstår der særlige udfordringer i forhold til investorbeskyttelse. Crowdfunding er ofte karakteriseret ved mindre regulering end traditionelle investeringsformer, og det betyder, at investorerne påtager sig en øget risiko.
Der er blandt andet risiko for tab af hele den investerede kapital, hvis projektet mislykkes eller virksomheden går konkurs.
Desuden kan det være vanskeligt for investorer at gennemskue de oplysninger og vilkår, som præsenteres på crowdfunding-platformene, da gennemsigtigheden ikke altid er optimal.
For at imødegå disse risici har EU og danske myndigheder indført visse krav til platformene, herunder oplysningspligt og risikoadvarsler, men det er stadig op til investoren selv at foretage en grundig vurdering før investering. Det er derfor vigtigt, at investorer sætter sig ind i projektets forretningsmodel, vurderer risici og er opmærksomme på, at der generelt ikke er samme adgang til klagemuligheder og erstatning som ved mere traditionelle investeringer.
Crowdfunding-platformens ansvar og pligter
Crowdfunding-platforme indtager en central rolle som bindeled mellem investorer og projektholdere, og denne position medfører en række juridiske ansvar og pligter. Først og fremmest skal platformen sikre, at alle relevante informationer om projekterne formidles klart, korrekt og ikke vildledende, så investorerne kan træffe oplyste beslutninger.
Platformen har desuden pligt til at overholde gældende lovgivning, herunder reglerne om hvidvask, investorbeskyttelse og eventuelle krav fra Finanstilsynet eller andre myndigheder. Det omfatter blandt andet at gennemføre grundige baggrundstjek af projekter og virksomheders identitet samt at håndtere investorers midler på en betryggende måde.
Endelig forventes det, at crowdfunding-platformen har klare procedurer for håndtering af klager og tvister samt en gennemsigtig oplysningspolitik, der sikrer løbende information til både investorer og projektholdere. Disse ansvar og pligter er afgørende for at opretholde tilliden til crowdfunding som finansieringsform og beskytte alle involverede parter.
Hvilke krav stiller lovgivningen til virksomheder og projekter?
Når virksomheder og projekter ønsker at rejse kapital gennem crowdfunding, stiller lovgivningen en række krav, de skal opfylde. Først og fremmest skal de overholde reglerne i den danske lov om erhvervsfinansiering samt eventuelle EU-forordninger om crowdfunding, som fastlægger rammerne for, hvordan projekter må markedsføres og tilbydes til investorer.
Det indebærer bl.a., at virksomheden skal give tydelig og retvisende information om projektets formål, risici, økonomiske nøgletal og brug af de indsamlede midler.
Derudover kan der gælde regler om indberetning, dokumentation og gennemsigtighed, så investorerne får grundlag for at træffe informerede valg.
I nogle tilfælde kan der desuden være krav om godkendelse fra Finanstilsynet, især hvis projektet omfatter udbud af aktier eller andre værdipapirer over en vis beløbsgrænse. Overtrædes disse krav, risikerer virksomheden både bøder og at skulle tilbagebetale midler til investorerne. Samlet set skal virksomheder og projekter sikre sig, at de følger alle relevante retningslinjer, inden de går i gang med at rejse penge via crowdfunding.
Skattemæssige overvejelser for både investorer og modtagere
Når det kommer til crowdfunding, er de skattemæssige forhold vigtige at have for øje – både for dem, der investerer, og for dem, der modtager midlerne. For investorer kan afkastet fra crowdfunding-projekter fx være skattepligtigt som kapitalindkomst, hvis der er tale om renteindtægter eller udbytte, mens eventuelle gevinster ved salg af ejerandele kan beskattes som aktieindkomst.
Det er derfor vigtigt at kende sin investeringstype og de tilhørende skatteregler. For modtagerne – altså virksomheder eller projektindehavere – gælder det, at indsamlede midler ofte anses som skattepligtig indkomst, medmindre der er tale om egentlige donationer uden modydelse, som i visse tilfælde kan være skattefrie.
Beløbet kan dog også udløse momspligt, hvis projektet leverer en vare eller ydelse som modydelse for bidragene. Det anbefales derfor, at både investorer og modtagere søger professionel rådgivning, så de undgår ubehagelige overraskelser fra Skattestyrelsen og sikrer korrekt håndtering af skat, fradragsret og eventuel moms.
Fremtidens crowdfunding: Nye tendenser og lovgivning på vej
Crowdfunding har på få år udviklet sig fra at være et nichefænomen til en etableret finansieringsform, og udviklingen ser ikke ud til at bremse op foreløbig. Nye digitale platforme og teknologier, herunder blockchain og kunstig intelligens, er begyndt at ændre spillereglerne for, hvordan projekter præsenteres, og hvordan investorer får adgang til information og kontrol med deres investeringer.
Samtidig arbejder både EU og nationale myndigheder på at harmonisere og styrke reguleringen af crowdfunding, blandt andet med den nye europæiske crowdfundingforordning, der stiller skærpede krav til gennemsigtighed, investorbeskyttelse og markedsadgang.
Fremover kan vi derfor forvente, at crowdfunding bliver både mere tilgængeligt, sikkert og professionelt – men også, at kravene til både platforme, projektejere og investorer vil stige. Det bliver afgørende at følge med i de lovgivningsmæssige ændringer, så man som aktør på markedet undgår juridiske faldgruber og er rustet til at udnytte fremtidens muligheder.
