Kryptovalutaer har på få år udviklet sig fra at være en nicheinteresse til at udgøre en væsentlig del af det globale finansielle landskab. I takt med denne udvikling er digitale aktiver som bitcoin og ethereum i stigende grad blevet anvendt som sikkerhed ved lån og andre finansielle transaktioner. Men hvor traditionelle sikkerheder som fast ejendom, værdipapirer eller kontanter er velregulerede og gennemprøvede, rejser brugen af kryptovaluta som sikkerhed en række nye spørgsmål – både juridiske, tekniske og praktiske.
Med denne artikel stiller vi skarpt på, om lovgivningen har kunnet følge med den hastige udvikling inden for kryptovaluta og sikkerhedsstillelse. Vi undersøger, hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med at bruge digitale aktiver som sikkerhed, hvilke risici og problemstillinger der opstår i praksis, samt hvor lovgivningen halter bagefter eller mangler klarhed. Endelig ser vi fremad og diskuterer, hvordan fremtiden for sikkerhedsstillelse i kryptovaluta kan komme til at se ud – og hvilke skridt der eventuelt bør tages for at sikre en mere robust og tidssvarende regulering.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Kryptovaluta som sikkerhed – muligheder og udfordringer
Kryptovalutaer har de seneste år vundet indpas som alternativ aktivklasse, og flere aktører ser nu muligheder i at anvende digitale valutaer som sikkerhed ved lån eller andre finansielle forpligtelser. En af de klare fordele ved kryptovaluta som sikkerhed er den høje likviditet og grænseløse overførbarhed, der kan gøre det lettere og hurtigere at realisere pantet sammenlignet med traditionelle aktiver.
Samtidig kan kryptovalutaer potentielt åbne op for nye finansieringsmuligheder for både private og virksomheder, særligt i situationer hvor klassiske aktiver som fast ejendom eller værdipapirer ikke er tilgængelige som sikkerhed.
Dog byder brugen af kryptovaluta som sikkerhed også på betydelige udfordringer.
Kursudsvingene er ofte markante, hvilket kan føre til øget risiko for både långiver og låntager. Desuden rejser den digitale og delvist anonyme natur ved kryptovalutaer spørgsmål om ejerskab, overdragelse og håndhævelse af sikkerhedsretten, som ikke på samme måde gør sig gældende med traditionelle aktiver. Dette understreger behovet for klare aftaleforhold og tekniske løsninger, hvis kryptovaluta for alvor skal blive et udbredt og sikkert middel til sikkerhedsstillelse.
Lovgivningens udvikling og huller i reguleringen
Lovgivningen på området for kryptovaluta har gennemgået en hastig udvikling de seneste år, men reguleringen har ofte haft svært ved at følge med den teknologiske innovation. På EU-niveau er der taget væsentlige skridt med indførelsen af Markets in Crypto-Assets-forordningen (MiCA), som sigter mod at skabe mere klarhed og ensartede regler på tværs af medlemslandene.
Imidlertid adresserer MiCA og national lovgivning kun delvist de særlige udfordringer, der opstår ved brug af kryptovaluta som sikkerhedsstillelse.
Blandt andet er der stadig uklarhed om, hvordan eksisterende regler om pant, tinglysning og kreditorbeskyttelse anvendes på digitale aktiver, som ofte ikke har en entydig geografisk placering eller traditionel ejerregistrering.
Dette efterlader et betydeligt hul i reguleringen, hvor både långivere og låntagere risikerer at stå uden tilstrækkelig retlig beskyttelse og forudsigelighed ved tvister eller insolvens. Samtidig kan lovgivningens forsinkede tilpasning skabe grobund for arbitrage og uklarheder, der kan udnyttes af markedsaktører. Derfor er der et fortsat presserende behov for at tilpasse og præcisere lovgivningen, så den i højere grad tager højde for de særlige karakteristika ved kryptovaluta som sikkerhed.
Risici og praktiske problemstillinger ved sikkerhedsstillelse
Ved sikkerhedsstillelse i kryptovaluta opstår en række risici og praktiske problemstillinger, som adskiller sig markant fra traditionelle aktiver. For det første er kursudsvingene på kryptovalutaer ofte langt større end på eksempelvis aktier og obligationer, hvilket øger risikoen for, at sikkerhedens værdi pludselig falder under det aftalte niveau.
Dette kan føre til enten krav om yderligere sikkerhedsstillelse eller realisation af pantet på et ugunstigt tidspunkt.
Herudover er der betydelige tekniske udfordringer, idet selve overførslen og opbevaringen af kryptovaluta kræver indsigt i digitale wallets, private nøgler og eventuelle smart contracts, som kan være sårbare over for hacking og tyveri.
Endelig er der juridisk usikkerhed om, hvordan rettigheder til kryptovaluta håndteres i tilfælde af konkurs eller tvangsfuldbyrdelse, særligt hvis aktiverne opbevares på udenlandske platforme. Disse forhold gør det både risikabelt og komplekst at anvende kryptovaluta som sikkerhed, og stiller store krav til både långivere og låntagere om at forstå de underliggende mekanismer og risici.
Fremtiden for sikkerhedsstillelse i digitale aktiver
Fremtiden for sikkerhedsstillelse i digitale aktiver tegner sig som et område i hastig udvikling, hvor teknologiske fremskridt og regulatoriske tiltag i stigende grad vil forme rammerne. Efterhånden som kryptovaluta og andre digitale aktiver bliver mere udbredte og accepterede i det finansielle system, forventes der større efterspørgsel efter klare og ensartede regler for deres anvendelse som sikkerhed.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Initiativer fra både EU og internationale samarbejdsfora peger på, at der vil komme mere målrettet regulering, der tager højde for de særlige karakteristika ved digitale aktiver, såsom volatilitet, decentralisering og teknologiske risici.
Samtidig forventes det, at markedsaktører og teknologileverandører vil udvikle løsninger, der kan øge gennemsigtigheden og reducere usikkerheden ved sikkerhedsstillelse i digitale aktiver, eksempelvis gennem avancerede smart contracts og automatiserede overvågningssystemer.
På længere sigt kan det også tænkes, at traditionelle finansielle institutioner i højere grad vil integrere digitale aktiver i deres sikkerhedsmodeller, hvilket kan bidrage til både innovation og øget robusthed i markedet. Samlet set vil fremtiden for sikkerhedsstillelse i digitale aktiver afhænge af en balanceret udvikling mellem innovation, risikostyring og lovgivningsmæssig klarhed.
