Sikkerhedsstillelse spiller en central rolle i erhvervslivet, især når virksomheder indgår låneaftaler, handler med leverandører eller indgår større kontrakter. Mange virksomheder vil før eller siden blive mødt af krav om at stille sikkerhed – enten i form af pant, kaution eller andre former for garantier. Det kan være afgørende for virksomhedens muligheder for vækst og drift, men indebærer også en række juridiske og økonomiske forpligtelser, som kræver omhyggelig overvejelse.
I denne artikel får du et overblik over, hvad sikkerhedsstillelse egentlig er, og hvorfor det er så vigtigt – både for långivere og for virksomheder. Vi gennemgår de mest almindelige former for sikkerhedsstillelse i erhvervslivet, ser nærmere på de juridiske aspekter og potentielle faldgruber, og giver dig indsigt i, hvordan banker og finansielle institutioner typisk stiller krav til sikkerhed. Du får også gode råd til at vurdere din virksomheds risici, forhandle de bedste vilkår og sikre en korrekt dokumentation, så din virksomhed står stærkest muligt i processen.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt?
Sikkerhedsstillelse er, kort fortalt, når en virksomhed afgiver en form for garanti eller pant til en långiver, typisk en bank eller anden finansiel institution, for at sikre opfyldelsen af sine økonomiske forpligtelser.
Det kan for eksempel være i form af virksomhedens aktiver, ejendomme, varelager eller andre værdier, som stilles til rådighed som sikkerhed for et lån eller en kredit.
Sikkerhedsstillelse er vigtig, fordi den reducerer långiverens risiko for tab, hvis virksomheden ikke kan betale tilbage. For virksomheder kan det at stille sikkerhed være afgørende for at opnå finansiering, indgå vigtige aftaler eller udvide forretningen.
Uden tilstrækkelig sikkerhedsstillelse kan det være vanskeligt eller dyrere at få adgang til kapital, og derfor er det et centralt element i mange erhvervstransaktioner. Det er samtidig vigtigt at forstå, hvilke konsekvenser det kan have for virksomheden at stille sikkerhed, da det i sidste ende kan betyde, at værdifulde aktiver går tabt, hvis forpligtelserne ikke overholdes.
Forskellige former for sikkerhedsstillelse i erhvervslivet
I erhvervslivet findes der flere forskellige former for sikkerhedsstillelse, som virksomheder kan benytte sig af, afhængigt af situationen og den pågældende aftale. En af de mest almindelige former er pant i aktiver, hvor virksomheden stiller fysiske eller finansielle aktiver – såsom ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender – som sikkerhed for et lån eller en kredit.
Derudover ses ofte kaution, hvor en person eller virksomhed garanterer for en andens forpligtelse, typisk over for en bank eller leverandør.
Virksomheder kan også anvende virksomhedspant, der giver mulighed for at stille en samlet sikkerhed i flere af virksomhedens aktiver på én gang. Endelig kan der være tale om garantier udstedt af banker eller forsikringsselskaber, som for eksempel betalingsgarantier eller leverancegarantier. Valget af sikkerhed afhænger af både virksomhedens økonomiske situation, långivers krav og de specifikke risici i det enkelte engagement.
Juridiske aspekter og faldgruber ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed, opstår der en række juridiske forpligtelser og risici, som det er afgørende at have styr på. Først og fremmest skal det sikres, at sikkerhedsstillelsen opfylder alle formelle krav, herunder korrekt udarbejdelse og tinglysning af aftaler, hvor det er påkrævet.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Manglende overholdelse af lovmæssige procedurer kan betyde, at sikkerheden ikke er gyldig eller kan omstødes ved en eventuel konkurs. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke aktiver der stilles som sikkerhed, og om disse allerede er behæftet med andre rettigheder, f.eks. pant eller ejendomsforbehold, da dette kan føre til konflikt mellem forskellige kreditorer.
En anden væsentlig faldgrube er manglende forståelse af de rettigheder og forpligtelser, der følger med sikkerhedsstillelsen – for eksempel kan visse aftaler indebære, at virksomheden får begrænset råderet over de stillede aktiver.
Endelig kan mangelfuld eller uklar dokumentation give anledning til tvister om, hvad der præcist er aftalt. Det anbefales derfor altid at inddrage juridisk rådgivning for at undgå uforudsete konsekvenser og sikre, at virksomhedens interesser varetages bedst muligt.
Typiske krav fra banker og finansielle institutioner
Når virksomheder søger finansiering hos banker eller andre finansielle institutioner, stilles der ofte en række krav til sikkerhedsstillelsen. Typisk kræver långiverne, at sikkerheden har en tilstrækkelig værdi i forhold til det lån, der ydes, og at det er let for banken at realisere sikkerheden i tilfælde af misligholdelse.
Det kan betyde, at banker foretrækker fysiske aktiver som fast ejendom, driftsmidler eller varelager, men også pengeindskud eller virksomhedspant er hyppigt anvendte sikkerhedstyper.
Ofte vil banken kræve, at virksomheden ikke allerede har stillet aktivet som sikkerhed for andre lån, og de beder derfor om dokumentation for, at der ikke er andre rettigheder tinglyst på aktivet.
Derudover kan banken forlange, at virksomhedens økonomiske situation løbende dokumenteres, samt at visse nøglepersoner stiller personlig kaution. Endelig er det ikke usædvanligt, at finansielle institutioner stiller krav om, at sikkerhedsstillelsen skal kunne reguleres eller suppleres, hvis aktivernes værdi falder, eller virksomhedens finansielle situation ændrer sig. Samlet set skal virksomheder være forberedt på en grundig gennemgang af både virksomhedens aktiver og økonomiske forhold, når de forhandler om sikkerhedsstillelse med banker og finansielle institutioner.
Vurdering af virksomhedens risici og behov
Når en virksomhed overvejer at stille sikkerhed, er det afgørende først at foretage en grundig vurdering af virksomhedens egne risici og individuelle behov. Denne proces starter typisk med en analyse af virksomhedens økonomiske situation, herunder likviditet, gældsgrad, aktivers værdi og stabilitet, samt de fremtidige indtjeningsmuligheder.
Det er vigtigt at identificere, hvilke aktiver virksomheden kan undvære at stille til sikkerhed, uden at det går ud over den daglige drift eller vækstmulighederne. Samtidig skal man overveje, hvilke potentielle risici der er forbundet med at stille netop disse aktiver som sikkerhed – for eksempel risikoen for at miste vigtige produktionsmidler eller ejendomme, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Derudover bør virksomheden tage stilling til, hvor stor en eksponering den er villig til at acceptere, både økonomisk og strategisk, og hvordan sikkerhedsstillelsen kan påvirke dens muligheder for at optage yderligere finansiering eller tiltrække investorer i fremtiden.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Det kan også være relevant at vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at stille personlig eller virksomhedens sikkerhed, afhængigt af ejerstruktur og risikovillighed.
Endelig bør vurderingen inkludere en analyse af markedet og den branche, virksomheden opererer i, da konjunkturer, konkurrenceforhold og lovgivningsmæssige ændringer kan have stor betydning for virksomhedens fremtidige risikoprofil. Ved at gennemføre en systematisk og realistisk vurdering af egne risici og behov, står virksomheden langt stærkere, når den skal indgå aftaler om sikkerhedsstillelse og kan undgå at påtage sig unødvendige eller uhensigtsmæssige forpligtelser.
Forhandling og dokumentation af sikkerhedsstillelse
Når der skal stilles sikkerhed i erhvervslivet, er det afgørende at forhandle vilkårene grundigt og sørge for tydelig dokumentation af aftalen. Forhandlingen omfatter blandt andet, hvilken type sikkerhed der stilles, størrelsen og eventuelle begrænsninger eller særlige vilkår. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sikkerhedsstillelse ofte kan have betydelige konsekvenser for virksomhedens handlefrihed, såvel som for ejerens personlige økonomi, hvis der eksempelvis stilles personlig kaution.
Derfor bør begge parter indgå i en åben dialog for at sikre, at betingelserne er rimelige og proportionale i forhold til formålet.
Når aftalen er på plads, skal den dokumenteres skriftligt i form af eksempelvis pantsætningsaftaler eller kautionserklæringer, og det anbefales at inddrage juridisk rådgivning for at sikre, at alle relevante forhold er dækket. Tydelig og korrekt dokumentation mindsker risikoen for tvister og uenigheder senere i forløbet og giver begge parter klarhed over deres rettigheder og forpligtelser.
Gode råd til at sikre en tryg aftale
Når du indgår aftaler om sikkerhedsstillelse, er det afgørende at sikre sig, at alle vilkår er gennemtænkte og klart aftalt. Start med at få alle væsentlige betingelser skriftligt – det mindsker risikoen for misforståelser og uenigheder senere.
Overvej at søge professionel rådgivning, for eksempel fra en advokat eller revisor med erfaring inden for området, så du får hjælp til at gennemskue konsekvenserne og undgår skjulte faldgruber.
Vær særligt opmærksom på, hvilke aktiver du stiller som sikkerhed, og hvilken betydning det kan få for virksomhedens drift eller din personlige økonomi, hvis aftalen udløses.
Husk også at gennemgå mulighederne for at begrænse eller tidsafgrænse din forpligtelse, så du ikke binder dig unødigt hårdt eller længe. Endelig bør du sikre, at alle aftalens parter er enige om, hvordan eventuelle tvister skal håndteres, og at der er klare procedurer for opsigelse eller ændring af aftalen. En grundig forberedelse og åben dialog er nøglen til en tryg og holdbar aftale om sikkerhedsstillelse.
