I takt med de seneste års udvikling på det finansielle marked har reglerne om insolvens og finansieringsret fået øget opmærksomhed. Nye lovændringer har medført væsentlige justeringer i forhold til kreditorbeskyttelse, hvilket både virksomheder og långivere må forholde sig aktivt til. Disse ændringer får betydning for, hvordan kreditorers rettigheder håndteres, og hvordan prioritering af krav finder sted, når en skyldner ikke længere kan opfylde sine forpligtelser.
Artiklen tager udgangspunkt i samspillet mellem insolvensret og finansieringsret og undersøger, hvordan de nye regler påvirker balancen mellem skyldnere og kreditorer. Vi ser nærmere på de konkrete ændringer, der er trådt i kraft, og analyserer deres betydning for kreditorernes muligheder for at sikre deres krav. Endelig diskuteres det, hvordan både kreditorer og andre aktører kan forberede sig på og tilpasse sig de nye rammer, og hvilke fremtidige udfordringer og muligheder der kan forventes.
Definition og samspil mellem insolvens og finansieringsret
Insolvensret og finansieringsret er to juridiske discipliner, der ofte overlapper og påvirker hinanden i betydelig grad. Insolvensret beskæftiger sig med de situationer, hvor en skyldner ikke længere er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, og hvilke regler der gælder for håndtering af insolvens, herunder rekonstruktion, konkurs og likvidation.
Finansieringsretten omfatter derimod de regler og principper, der regulerer optagelse, strukturering og sikring af lån og andre former for finansiering, herunder kreditorernes sikringsret og prioritet.
Samspillet mellem de to områder bliver særligt tydeligt i forbindelse med konkurs eller betalingsstandsning, hvor de finansielle aftaler og sikkerheder, der er etableret forud for insolvensen, får afgørende betydning for fordelingen af skyldnerens værdier.
I praksis betyder dette, at finansieringsretlige dispositioner – såsom pantsætning, ejendomsforbehold og garantier – underkastes insolvensrettens regler om omstødelse, lighedsprincip og kreditorernes indbyrdes prioritet. De nye regler har derfor stor betydning for balancen mellem skyldnerens muligheder for finansiering og kreditorernes beskyttelse ved insolvens.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
De nye regler: Hvilke ændringer er trådt i kraft?
Med de nye regler på insolvens- og finansieringsområdet er der trådt en række ændringer i kraft, som har til formål at styrke kreditorernes beskyttelse og øge gennemsigtigheden i insolvensbehandlinger. En af de væsentligste ændringer er indførelsen af skærpede krav til dokumentation og registrering af sikkerheder, hvilket skal sikre, at alle kreditorers rettigheder tydeliggøres og prioriteres korrekt ved debitors insolvens.
Derudover er der indført nye procedurer for rekonstruktion og gældsforhandling, som skal gøre det lettere for nødlidende virksomheder at opnå en ordnet løsning – samtidig med at kreditorernes interesser varetages bedre.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Endelig betyder de nye regler, at der stilles større krav til rettidig anmeldelse af krav i konkursboer, så fordringer, der ikke anmeldes rettidigt, risikerer at miste deres fortrinsstilling. Disse ændringer har til formål at skabe et mere fair og forudsigeligt system for alle involverede parter.
Konsekvenser for kreditorernes rettigheder og prioriteter
De nye regler har markant indflydelse på kreditorernes rettigheder og deres indbyrdes prioritetsstilling i tilfælde af skyldners insolvens. For det første er adgangen til at opnå og fastholde sikkerheder blevet mere reguleret, hvilket kan betyde, at visse kreditorer – eksempelvis leverandører med ejendomsforbehold eller panthavere – kan opleve ændringer i deres retsstilling.
Den nye lovgivning præciserer desuden, hvornår og hvordan kreditorer kan gøre krav gældende i boet, hvilket har betydning for, om de rangordnes som simple, privilegerede eller efterstillede fordringshavere.
For kreditorerne betyder dette, at deres mulighed for fuld eller delvis dækning kan ændres, og at der kan opstå et større behov for rettidig sikring af deres krav.
Endvidere kan de nye regler om omstødelse og rekonstruktion få betydning for prioriteringen mellem eksisterende og nye kreditorer, hvilket stiller øgede krav til løbende overvågning og opdatering af kreditvilkår og sikkerheder. Samlet set må kreditorer nu i højere grad forholde sig aktivt til både de formelle og materielle ændringer, der følger af de nye insolvens- og finansieringsregler, for at beskytte deres interesser bedst muligt.
Fremtidsperspektiver: Hvordan kan aktører tilpasse sig det nye landskab?
De seneste ændringer i reglerne for kreditorbeskyttelse stiller nye krav til både långivere, debitorer og rådgivere. For at tilpasse sig det ændrede landskab bør aktørerne først og fremmest styrke deres overvågning af modparters økonomiske situation og løbende opdatere deres risikovurderinger.
Det bliver afgørende at indarbejde fleksible og robuste sikkerhedsstrukturer i finansieringsaftaler, så rettigheder og prioriteter fortsat beskyttes under de nye rammer.
Samtidig bør virksomheder og deres rådgivere sætte sig grundigt ind i de nye regler for at kunne udnytte mulighederne og undgå utilsigtede konsekvenser, eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer eller rekonstruktioner. Endelig vil et tættere samarbejde mellem kreditorer, debitorer og juridiske eksperter være centralt for proaktivt at kunne navigere i det forandrede reguleringsmiljø og tilpasse sig fremtidige lovændringer.
