I takt med at klimaforandringerne bliver stadig mere presserende, vokser behovet for en grøn omstilling af både samfund og erhvervsliv. Denne omstilling kræver dog ikke blot teknologiske løsninger og politisk vilje – den afhænger i høj grad også af, hvordan vi finansierer den nødvendige omstrukturering. Her spiller finansieringsretten en central, men ofte overset rolle. Finansieringsretten sætter rammerne for, hvordan kapital kan tilføres grønne projekter, hvilke krav der stilles til investeringerne, og hvordan risici og afkast fordeles mellem aktører på markedet.
De seneste år har vi set en markant udvikling inden for bæredygtige investeringer og nye finansielle instrumenter, som skal fremme klimavenlig udvikling. Samtidig tilpasses lovgivningen løbende med henblik på at skabe incitamenter for grøn finansiering og fjerne barrierer, der kan hæmme omstillingen. Alligevel er der fortsat udfordringer og dilemmaer, når det gælder finansieringsrettens evne til at understøtte en effektiv og retfærdig grøn omstilling.
Denne artikel undersøger, hvordan finansieringsretten og den grønne omstilling hænger sammen. Vi ser nærmere på finansieringsrettens betydning, de muligheder og begrænsninger som lovgivning og finansielle instrumenter giver, og diskuterer, hvilke modeller for finansiering der kan blive centrale i fremtidens klimavenlige udvikling. Målet er at give et overblik over samspillet mellem jura, finans og bæredygtighed – og dermed kaste lys over et område, som får stadig større betydning for den grønne dagsorden.
Finansieringsrettens rolle i den grønne omstilling
Finansieringsretten spiller en central rolle i den grønne omstilling ved at sætte rammerne for, hvordan kapital kan tilføres bæredygtige projekter og virksomheder. Gennem lovgivning og reguleringer fastlægges betingelserne for, hvordan banker, investorer og andre finansielle aktører kan yde lån, investeringer og garantier til grønne initiativer.
Finansieringsretten sikrer transparens og ansvarlighed i finansielle transaktioner, hvilket er afgørende for at fremme tillid og langsigtede investeringer i klimavenlige løsninger.
Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Desuden muliggør finansieringsretten udviklingen af nye finansielle produkter, der kan understøtte omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, eksempelvis grønne obligationer og bæredygtighedslån. Samlet set er finansieringsretten med til at skabe de nødvendige juridiske og økonomiske forudsætninger for, at den grønne omstilling kan realiseres i praksis.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Bæredygtige investeringer og nye finansielle instrumenter
Bæredygtige investeringer har vundet betydelig fremdrift i takt med samfundets øgede fokus på klima og miljø. Inden for finansieringsretten betyder dette, at der opstår nye typer af finansielle instrumenter, der specifikt har til formål at fremme grøn omstilling.
Eksempler på sådanne instrumenter er grønne obligationer, ESG-fonde (Environment, Social, Governance) og bæredygtighedsrelaterede lån, hvor vilkår og renter kan afhænge af virksomhedens opnåelse af specifikke miljømål. Disse finansielle produkter gør det muligt for både institutionelle og private investorer at kanalisere kapital ind i projekter og virksomheder, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
Samtidig stiller udviklingen af nye finansielle instrumenter krav til transparens, dokumentation og efterlevelse af internationale standarder, hvilket understøtter tilliden til markedet for bæredygtige investeringer. Dermed spiller finansieringsretten en central rolle i at sikre, at kapitalstrømme understøtter den grønne omstilling på en troværdig og målbar måde.
Lovgivning, incitamenter og barrierer for grøn finansiering
Lovgivningen spiller en central rolle for grøn finansiering, idet den sætter rammerne for, hvordan både offentlige og private midler kan kanaliseres mod bæredygtige formål. EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer er et eksempel på regulering, der skal sikre gennemsigtighed og ensartede standarder for, hvad der reelt kan betegnes som grønt.
Hertil kommer incitamenter som skattefordele, tilskudsordninger og garantier, der skal gøre det mere attraktivt for virksomheder og investorer at vælge grønne løsninger. På trods af disse tiltag er der fortsat betydelige barrierer, såsom usikkerhed om kommende regulering, manglende standardisering på tværs af landegrænser og risikoen for greenwashing.
Desuden kan adgang til finansiering være begrænset for mindre virksomheder, der ikke har kapacitet til at leve op til komplekse dokumentationskrav. Samlet set er samspillet mellem lovgivning, incitamenter og barrierer afgørende for, i hvilket omfang finansieringsretten kan understøtte den grønne omstilling.
Fremtidens finansieringsmodeller for klimavenlig udvikling
Fremtidens finansieringsmodeller for klimavenlig udvikling forventes at blive langt mere innovative, komplekse og tilpassede end de traditionelle modeller, vi kender i dag. Klimakrisens omfang og de ambitiøse klimamål, både på nationalt og internationalt plan, kræver nemlig, at der mobiliseres betydelige kapitalstrømme til grønne projekter og teknologier – og at finansieringen sker på måder, der både fremmer bæredygtighed og minimerer risici for investorerne.
I de kommende år vil man sandsynligvis se en stigning i brugen af grønne obligationer, bæredygtighedslinkede lån, fonde med specifikke klimamål samt partnerskaber på tværs af offentlige og private aktører.
Især blended finance, hvor offentlige midler anvendes til at reducere risikoen for private investorer, forventes at spille en central rolle i at tiltrække kapital til projekter, som ellers ville have svært ved at opnå finansiering på markedsvilkår.
Samtidig vil digitalisering og brugen af nye teknologier, såsom blockchain, kunne gøre det muligt at spore og verificere de reelle klimaeffekter af investeringerne, hvilket styrker tilliden i markedet og letter rapporteringen til myndigheder og interessenter.
Desuden vil kravene til gennemsigtighed og ESG-rapportering fortsat stige, hvilket presser finansielle institutioner til at udvikle mere sofistikerede værktøjer for risikovurdering og impact-måling.
Fremtidens finansieringsmodeller vil derfor ikke blot handle om at skaffe kapital, men i høj grad også om at sikre, at pengene faktisk gør en positiv forskel for klimaet, og at der skabes en tættere kobling mellem finansiel afkast og bæredygtig udvikling. Samlet set bevæger vi os mod en finansieringssektor, hvor grøn omstilling ikke længere er et nicheområde, men en integreret del af den måde, kapital allokeres og risici vurderes på i hele økonomien.
