Et tydeligt firmalogo på brystet giver ikke automatisk fradrag for profiltøj. Skattereglerne skelner mellem privat beklædning og egentligt arbejdstøj, og momsreglerne stiller deres egne krav. Den samme trøje kan derfor rejse forskellige spørgsmål, alt efter hvem der betaler, og hvem der bruger den. Begynd med at skelne mellem dit eget skattefradrag og virksomhedens momsfradrag på købet.
Kan ansatte trække profiltøj med logo fra i skat?
Som lønmodtager betaler du som udgangspunkt selv for almindeligt tøj uden skattefradrag. Det gælder også, når arbejdspladsen kræver en bestemt påklædning. En skjorte bliver ikke fradragsberettiget arbejdstøj, alene fordi du kun bruger den på kontoret. Ifølge Skattestyrelsen kan lønmodtagere kun undtagelsesvis trække merudgifter til arbejdstøj fra, når tøjet ikke egner sig til privat brug. Et påsyet logo ændrer ikke vurderingen af en almindelig skjorte.
Har du selv betalt for tøjet, skal du først afklare, om det opfylder betingelserne for fradrag. Det er betingelserne for fradrag, der afgør svaret på spørgsmålet »er profiltøj fradragsberettiget
«. Gem kvitteringen sammen med en beskrivelse af tøjets funktion og arbejdsgiverens krav til brugen. Dokumentationen skal forklare, hvorfor udgiften ligger ud over dit almindelige tøjbudget. Selv om du holder arbejdstøj og fritidstøj adskilt, ændrer det ikke, hvad tøjet kan bruges til privat.
For indkomståret 2026 er bundgrænsen for lønmodtageres fradrag for arbejdsrelaterede udgifter 7.600 kr. Du får kun fradrag for den del af de fradragsberettigede udgifter, der ligger over grænsen. Beløbet er ikke en særlig pulje til indkøb af profiltøj. Medtag derfor kun udgifter, som opfylder fradragsreglerne, og hold almindelige tøjindkøb uden for opgørelsen.
Hvornår kan selvstændige trække arbejdstøj fra?
Driver du selv virksomhed, bliver dit almindelige tøj ikke en driftsudgift, blot fordi du har det på under arbejdet. Reglerne for selvstændiges eget arbejdstøj er snævre. Fradrag for merudgifter kræver specialbeklædning, som ikke egner sig til privat brug. Hverken behovet for at se præsentabel ud ved kundemøder eller ønsket om at vise virksomhedens navn giver fradrag for almindelig beklædning.
Køber du som selvstændig konsulent en almindelig poloshirt og får broderet dit firmanavn på brystet, er logoet ikke nok til at sikre fradraget. Det gælder også, hvis du kun bruger poloen til møder og lader den hænge på kontoret mellem arbejdsdagene. Vurderingen afhænger af tøjets karakter og egnethed til privat brug, ikke af hvor du opbevarer det.
Undersøg tøjets funktion, før du bogfører dit eget køb som en fradragsberettiget driftsudgift. En varebeskrivelse kan dokumentere særlige beskyttelsesegenskaber, og du gemmer den sammen med fakturaen. Et stort logo viser tilknytningen til virksomheden, men erstatter ikke kravet om specialbeklædning. Der gælder andre regler, når du køber tøj til ansatte, fordi medarbejderens beskatning og dit personlige fradrag er forskellige skattespørgsmål.
Når virksomheden betaler medarbejdernes tøj
Betaler arbejdsgiveren, handler spørgsmålet ikke længere om medarbejderens fradrag, men om mulig beskatning af et personalegode. Arbejdsgiverbetalt beklædning er som udgangspunkt skattepligtig. Egentligt arbejdstøj, der passer til arbejdets karakter, kan derimod være et arbejdsredskab. Forskellen ligger i, om medarbejderen får en privat fordel eller får stillet beklædning til rådighed til arbejdsopgaverne. Fakturaens beskrivelse af tøjet kan ikke alene afgøre det.
Firmabeklædning med synligt navn eller logo kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Det kræver blandt andet, at tøjet primært bruges i arbejdstiden og ikke erstatter privat tøj. Ordningen gør ikke alt arbejdsgiverbetalt profiltøj skattefrit. Hold bagatelgrænsen adskilt fra bundgrænsen for lønmodtagerens egne arbejdsrelaterede udgifter, når du vurderer medarbejderens skat.
Aftal brugen, inden du udleverer tøjet. En skriftlig tøjaftale kan blandt andet beskrive:
- Hvem der ejer tøjet.
- Hvornår medarbejderen må bruge det.
- Hvor tøjet skal opbevares mellem arbejdsdagene.
- Hvordan medarbejderen afleverer det ved fratræden.
Den faktiske brug skal svare til det, der står i aftalen. Beholder virksomheden ejerskabet, passer det ikke at omtale tøjet som en gave til medarbejderen. Brug samme vilkår i udleveringsaftalen og i beskeden til medarbejderen, så begge beskriver den samme råderet over tøjet.
Hvilke krav gælder for momsfradrag på arbejdstøj?
Momsfradraget vurderes særskilt fra skattefradraget. En virksomhed kan fratrække moms af arbejdstøj og uniformer, som tilhører virksomheden og bruges af personalet under arbejdet, når betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Ejerskabet har dermed praktisk betydning. Når virksomheden stiller tøjet til rådighed, skal den også behandle det som sin ejendom.
For civilbeklædning gælder særlige krav. Tøjet skal blandt andet have et synligt firmanavn eller logo. Medarbejderen må ikke bruge det uden for arbejdstiden og skal aflevere det ved fratræden. Et logo på almindelig beklædning er derfor ikke nok til at opnå momsfradrag. Skriv forbuddet mod privat brug tydeligt ind i aftalen, og kræv tøjet tilbage, når ansættelsen slutter.
Har virksomheden ingen ansatte, gælder en yderligere begrænsning. Momsfradrag for arbejdstøj kræver, at det er sædvanligt i branchen at stille arbejdstøj til rådighed for personalet. Du kan derfor ikke uden videre bruge en ordning for medarbejderbeklædning som grundlag for momsfradrag på dit eget tøj som selvstændig. Beskriv den konkrete anvendelse over for din bogholder, før du medtager købsmomsen.
Fakturaen og tøjaftalen dokumenterer købet og vilkårene for brugen. Registrér også udlevering og aflevering, så du kan følge virksomhedens ejerskab, efter at medarbejderen har fået tøjet med sig.
