Finansiel leasing er blevet en udbredt finansieringsform blandt danske virksomheder, ikke mindst på grund af de fleksible muligheder og den kapitalbesparelse, denne konstruktion kan tilbyde. Men bag de umiddelbare fordele gemmer sig også en række juridiske og økonomiske overvejelser, som virksomheder bør have for øje, før de indgår en leasingaftale. Selvom finansiel leasing ofte fremstår som det enkle alternativ til traditionelt køb eller operationel leasing, er det afgørende at forstå de særlige retslige mekanismer, der gør sig gældende for netop denne type aftaler.
I denne artikel dykker vi ned i de væsentligste juridiske aspekter ved finansiel leasing – fra aftalevilkår og ansvarsplacering til regnskabs- og skattemæssige konsekvenser. Vi gennemgår desuden de mest typiske faldgruber og illustrerer med eksempler fra praksis, hvordan uenigheder kan opstå og afgøres i retssystemet. Målet er at give virksomheder et solidt fundament for at indgå leasingaftaler på et oplyst grundlag og dermed undgå potentielle tvister og økonomiske overraskelser.
Hvad er finansiel leasing, og hvordan adskiller det sig fra andre leasingformer?
Finansiel leasing er en udbredt finansieringsform, hvor virksomheden (leasingtageren) får brugsretten til et aktiv—f.eks. en bil eller maskine—mod at betale en fast månedlig ydelse til leasingselskabet (leasinggiveren). Det særlige ved finansiel leasing er, at leasingtageren i vid udstrækning bærer både den økonomiske risiko og de fordele, der er forbundet med ejerskabet, selvom det juridiske ejerskab forbliver hos leasinggiveren under hele leasingperioden.
Ved leasingperiodens udløb har leasingtageren ofte mulighed for at købe aktivet til en forudbestemt restværdi eller lade tredjemand overtage det.
Dette adskiller sig væsentligt fra operationel leasing, hvor leasinggiveren typisk påtager sig risikoen for aktivets restværdi og står for vedligeholdelse samt eventuelle serviceforpligtelser.
I modsætning til lejeaftaler, hvor der hverken er mulighed for senere køb eller ansvar for restværdien, indebærer finansiel leasing således større økonomisk engagement fra leasingtagerens side. Det er derfor afgørende for virksomheder at forstå disse forskelle, da de har betydning for både den regnskabsmæssige behandling og de juridiske forpligtelser, der følger med leasingaftalen.
De centrale aftalevilkår: Hvad skal virksomheder være særligt opmærksomme på?
Når virksomheder indgår en finansiel leasingaftale, er det afgørende at have fokus på de centrale aftalevilkår, da disse vil have stor betydning for både den daglige anvendelse af det leasede aktiv og de retslige forpligtelser, virksomheden påtager sig.
Først og fremmest bør virksomheden nøje gennemgå bestemmelserne om leasingperiodens længde og mulighederne for forlængelse eller førtidig opsigelse. Mange leasingaftaler er uopsigelige i hele den faste periode, hvilket kan binde virksomheden længere, end behovet reelt tilsiger – og ofte til væsentlige økonomiske forpligtelser.
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på reguleringen af betalingerne, herunder størrelsen af de månedlige ydelser, eventuelle engangsbeløb såsom førstegangsbetaling eller depositum samt omkostninger i forbindelse med ekstraordinære ydelser eller serviceaftaler.
Virksomheden skal også sætte sig ind i, hvordan risikoen for skader, tab eller tyveri af det leasede aktiv er fordelt mellem parterne, og om der stilles krav om forsikring eller vedligeholdelse, som kan medføre uventede udgifter.
Et andet centralt punkt er vilkårene for tilbagelevering af aktivet ved leasingperiodens udløb, herunder krav til stand, slid og eventuelle omkostninger ved udbedring, ligesom det bør afklares, om virksomheden har en købsret eller -pligt til aktivet efter endt leasing.
Endelig bør der gives særlig opmærksomhed til bestemmelser om misligholdelse, fx hvad der sker ved forsinket betaling eller manglende overholdelse af øvrige forpligtelser – herunder om leasinggiver har ret til at hæve aftalen eller kræve erstatning. Samlet set kræver det grundig juridisk og kommerciel gennemgang af aftalevilkårene for at sikre, at virksomheden ikke pådrager sig større risici eller forpligtelser, end der er økonomisk og driftsmæssigt grundlag for.
Ejendomsretten og risikoens placering i leasingforhold
I finansielle leasingforhold forbliver ejendomsretten til det leasede aktiv som hovedregel hos leasingselskabet gennem hele leasingperioden. Virksomheden, som lejer aktivet, opnår derimod en brugsret, der ofte minder om ejerskab, men uden den juridiske titel. Dette har væsentlig betydning for risikoens placering: Selvom leasingselskabet er formel ejer, overgår de fleste risici og forpligtelser vedrørende aktivet – herunder risikoen for beskadigelse, tyveri og værdiforringelse – typisk til leasingtageren fra det tidspunkt, hvor aktivet leveres og tages i brug.
Det betyder, at virksomheden ofte bærer det fulde økonomiske ansvar for aktivet, selv om den ikke er ejer i juridisk forstand.
Det er derfor afgørende, at virksomheder nøje gennemgår leasingaftalens bestemmelser om ejendomsret og risiko, herunder hvem der skal forsikre aktivet, samt hvordan eventuelle skader eller tab håndteres. Manglende opmærksomhed på disse forhold kan føre til uventede økonomiske forpligtelser, hvis uheldet er ude.
Regnskabsmæssige og skattemæssige konsekvenser for virksomheden
Ved indgåelse af en finansiel leasingaftale skal virksomheder være særligt opmærksomme på både regnskabsmæssige og skattemæssige konsekvenser. Regnskabsmæssigt skal aktiver, der leases finansielt, typisk indregnes på balancen som både et aktiv og en tilsvarende forpligtelse, jf. reglerne i årsregnskabsloven og relevante regnskabsstandarder (fx IFRS 16).
Det betyder, at virksomheden ikke blot får råderet over aktivet, men også skal vise leasingforpligtelsen som gæld, hvilket kan påvirke nøgletal som soliditet og gearing.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her >>
Skattemæssigt behandles finansiel leasing ofte, som var aktivet anskaffet af leasingtageren, hvilket indebærer, at virksomheden kan opnå skattemæssige afskrivninger på det leasede aktiv, mens leasingydelserne opdeles i en rente- og en afdragsdel.
Få mere info om Advokat Ulrich Hejle her.
Det er dog afgørende at være opmærksom på, om leasingaftalen reelt opfylder betingelserne for finansiel leasing og ikke i stedet karakteriseres som operationel leasing, da dette har væsentlig betydning for både regnskabs- og skattemæssig behandling. Forkert klassificering kan føre til fejl i regnskabet og potentielle skattemæssige efterreguleringer, hvilket understreger vigtigheden af grundig vurdering og rådgivning i forbindelse med indgåelse af leasingaftaler.
Typiske faldgruber og hvordan de undgås
En af de mest udbredte faldgruber ved finansiel leasing er, at virksomheder ikke i tilstrækkelig grad gennemgår og forstår de fulde aftalevilkår, herunder særligt bestemmelser om vedligeholdelse, forsikring og restværdi. Dette kan føre til uventede økonomiske belastninger, eksempelvis hvis virksomheden hæfter for reparationer eller værdiforringelse, der ikke var budgetteret med.
En anden hyppig fejl er manglende opmærksomhed på leasingaftalens bindings- og opsigelsesvilkår, hvilket kan give udfordringer, hvis der opstår behov for at ændre eller udtræde af aftalen før tid.
Derudover overses det ofte, at virksomheden kan få væsentlige regnskabs- og skattemæssige konsekvenser, hvis leasingaftalen ikke er korrekt klassificeret.
For at undgå disse faldgruber bør virksomheder altid foretage en grundig juridisk og økonomisk gennemgang af leasingaftalen, gerne i samarbejde med rådgivere, og sikre sig en klar forståelse af rettigheder og forpligtelser, inden aftalen indgås. Det er afgørende at stille uddybende spørgsmål til leasinggiver om uklarheder og at få alle væsentlige vilkår skriftligt bekræftet, så der er gennemsigtighed gennem hele leasingperioden.
Tvister og retspraksis: Når leasingaftalen går galt
Når leasingaftaler fører til tvister, er det ofte fordi parterne har forskellige opfattelser af forpligtelser og rettigheder, især i forhold til misligholdelse, vedligeholdelse eller restværdi ved aftalens ophør. Retspraksis viser, at domstolene typisk lægger vægt på, hvad der konkret er aftalt mellem parterne, og om vilkårene er tilstrækkeligt klare.
For eksempel kan uklarheder om, hvem der bærer risikoen for skader på det leasede udstyr, resultere i betydelige økonomiske tab for virksomheden.
Desuden har flere sager vist, at manglende overholdelse af formkrav eller utilstrækkelig dokumentation kan føre til, at leasingtager ikke får medhold i en tvist.
Det er derfor afgørende, at virksomheder sikrer sig, at alle væsentlige forhold er tydeligt beskrevet i kontrakten, at der føres grundig dokumentation gennem hele leasingperioden, og at man løbende vurderer, om aftalen overholdes fra begge sider. Retspraksis understreger vigtigheden af at søge juridisk rådgivning før indgåelse af større leasingaftaler for at minimere risikoen for uforudsete konflikter.
