Når virksomheder eller privatpersoner optager lån, er det ofte nødvendigt at stille sikkerhed for lånet. Her spiller garantier og kaution en central rolle. Men hvad betyder disse begreber egentlig, og hvordan påvirker de både långiver og låntager? Garantier og kaution er juridiske redskaber, der kan give långiver ekstra tryghed, men som samtidig kan indebære væsentlige forpligtelser og risici for den, der stiller sikkerheden.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad garantier og kautioner går ud på, og hvilke juridiske principper de bygger på. Du får et overblik over fordelene og ulemperne for långiveren, og vi ser nærmere på de risici, som både låntager og kautionist påtager sig. Med konkrete eksempler og gode råd viser vi, hvordan man bedst navigerer i aftaler om garanti og kaution – og hvordan begge parter undgår de mest almindelige faldgruber.
Hvad er en garanti og en kaution?
En garanti og en kaution er to former for økonomiske sikkerheder, som ofte anvendes i forbindelse med lån og kreditaftaler for at beskytte långiver mod tab, hvis låntager ikke opfylder sine forpligtelser. En garanti er et løfte fra en garant – typisk en bank eller tredjepart – om at betale et bestemt beløb til långiver, hvis låntager misligholder aftalen.
Garantien fungerer således som et ekstra sikkerhedsnet for långiver.
En kaution derimod indebærer, at en person (kautionisten) påtager sig ansvaret for at betale hele eller dele af lånet, hvis låntager ikke kan eller vil betale. Kautionen er ofte personlig og kan medføre et betydeligt økonomisk ansvar for kautionisten. Både garantier og kautioner giver långiver øget sikkerhed, men de adskiller sig ved, hvem der stiller sikkerheden, og hvordan kravet kan gøres gældende.
De juridiske grundprincipper bag garantier og kaution
Når man taler om garantier og kaution, er der en række juridiske grundprincipper, der danner fundamentet for aftalernes gyldighed og funktion. En garanti eller en kaution er en form for sikkerhedsstillelse, hvor en tredjepart – garant eller kautionist – forpligter sig til at indfri en gæld eller opfylde en forpligtelse, hvis hoveddebitor ikke kan.
Retligt set adskiller garantier og kautioner sig ved, at en garanti ofte er en selvstændig forpligtelse, som garantist stiller over for kreditor, mens en kaution typisk er en accessorisk forpligtelse, der først aktiveres, hvis hoveddebitor misligholder sit lån.
For at en kaution eller garanti er gyldig, skal der være klarhed over de forpligtelser, der påtages, og hvilke betingelser, der udløser sikkerheden.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Desuden er det et grundprincip, at både kautionist og garantist skal være indforstået med risikoen, og at aftalen ikke må stride mod lovgivningens ufravigelige regler, såsom regler om forbrugerbeskyttelse. Endelig skal alle parter have afgivet deres samtykke på et oplyst grundlag, og aftalen bør være skriftlig for at sikre bevisbyrden i tilfælde af tvist.
Fordele og ulemper for långiver
For långiver er anvendelsen af garantier og kaution forbundet med en række fordele og ulemper. En af de mest oplagte fordele er den øgede sikkerhed for tilbagebetaling, idet långiver får mulighed for at kræve betaling fra en tredjepart (kautionisten eller garantistilleren), hvis låntager ikke opfylder sine forpligtelser.
Dette mindsker långivers kreditrisiko betydeligt og kan i mange tilfælde gøre det lettere at yde lån, især til kunder med begrænset kreditværdighed. Garantier og kautioner kan også give långiver en stærkere forhandlingsposition og større mulighed for at inddrive sit tilgodehavende hurtigt og effektivt.
Omvendt kan der også være ulemper for långiveren. Håndhævelse af garantier og kautioner kan være tidskrævende og juridisk kompliceret, især hvis der opstår tvist om betingelserne eller gyldigheden af sikkerheden.
Desuden kan afhængigheden af en kautionists eller garants betalingsevne medføre yderligere risici, hvis denne selv får økonomiske problemer. Endelig kan administration og overvågning af garantier og kautioner kræve ekstra ressourcer og omkostninger for långiver, hvilket kan reducere den samlede gevinst ved ordningen.
Hvilke risici påtager låntager og kautionist sig?
Når en låntager indgår en aftale, hvor der stilles garanti eller kaution, påtager begge parter – både låntageren selv og den, der kautionerer – sig betydelige risici, som det er vigtigt at have for øje. For låntageren betyder det, at misligholdelse af låneaftalen, eksempelvis manglende betaling af renter eller afdrag, ikke alene kan føre til økonomiske konsekvenser for ham selv, men også kan have alvorlige følger for den person eller virksomhed, der har kautioneret for lånet.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Låntageren risikerer dermed ikke blot at få registreret en misligholdelse, men også at pådrage sig et belastet forhold til kautionisten, ofte et nærtstående familiemedlem eller forretningsforbindelse, hvilket både kan skade privatøkonomien og personlige relationer.
For kautionisten indebærer det en forpligtelse til at betale hele eller dele af gælden, hvis låntageren ikke kan opfylde sine forpligtelser; dette gælder både ved simpel kaution og ved selvskyldnerkaution, hvor långiver i sidstnævnte tilfælde kan kræve betaling direkte fra kautionisten uden først at have forsøgt at inddrive gælden hos låntageren.
Dermed sætter kautionisten sin egen økonomi på spil, idet banken eller kreditor kan gøre udlæg i kautionistens formue, hvis kravet ikke kan opfyldes.
Risikoen kan være særligt stor, hvis der er tale om ubegrænset kaution, hvor kautionistens ansvar ikke er begrænset til et bestemt beløb, men dækker hele gælden, inklusive renter og omkostninger.
Desuden kan det være svært for kautionisten at frigøre sig fra forpligtelsen, hvis låneaftalen løber over mange år, eller hvis låntageren får økonomiske problemer. Både låntager og kautionist bør derfor nøje overveje konsekvenserne, læse aftalegrundlaget grundigt igennem og eventuelt søge juridisk rådgivning, inden de indgår en kautionsaftale – risikoen for økonomiske tab og personlige konflikter bør ikke undervurderes.
Praktiske eksempler på brug af garantier og kaution
Garantier og kaution anvendes i en lang række situationer, hvor en part ønsker at sikre sig mod økonomiske tab, hvis en anden part ikke opfylder sine forpligtelser. Et typisk eksempel er ved optagelse af banklån, hvor banken ofte kræver, at en tredjepart – eksempelvis et familiemedlem eller en virksomhed – stiller kaution for lånet.
Hvis låntageren ikke kan betale tilbage, kan banken kræve beløbet fra kautionisten.
Et andet praktisk eksempel ses i erhvervsforhold, hvor en entreprenør skal stille en bankgaranti overfor bygherren som sikkerhed for, at arbejdet udføres som aftalt.
Hvis entreprenøren misligholder aftalen, kan bygherren gøre garantien gældende og få dækket sit tab. Garantier og kautioner bruges også ofte i forbindelse med lejemål, hvor udlejer kræver en kaution som sikkerhed for betaling af husleje og eventuelle skader på lejemålet. Disse eksempler illustrerer, hvordan garantier og kautioner fungerer som vigtige redskaber til at skabe tryghed og tillid mellem parterne i både private og erhvervsmæssige sammenhænge.
Sådan undgår du faldgruber – gode råd til begge parter
For både långiver og låntager (samt eventuel kautionist) er det afgørende at være opmærksom på de væsentligste faldgruber, når der indgås aftaler om garantier eller kaution. For det første bør alle parter sikre sig, at vilkårene er klart og tydeligt beskrevet i aftalen – herunder hvem der hæfter, under hvilke betingelser og i hvor lang tid.
Det anbefales, at aftalen gennemgås grundigt, eventuelt med juridisk rådgivning, så ingen er i tvivl om deres rettigheder og forpligtelser.
Derudover bør låntager og kautionist nøje overveje deres økonomiske situation og konsekvenserne af at hæfte for et lån, da det i værste fald kan få store personlige eller økonomiske konsekvenser.
Långiver bør på sin side være opmærksom på, at en uklar eller mangelfuld aftale kan gøre det vanskeligt at gøre kravet gældende senere. Endelig er det vigtigt løbende at holde hinanden orienteret om væsentlige ændringer i økonomiske forhold, så eventuelle problemer kan håndteres i tide og uden unødige konflikter.
