Finansieringsret i praksis: Hvad betyder gældsbrevsreformen for erhvervslivet?

I en tid, hvor erhvervslivet i stigende grad er afhængigt af fleksible finansieringsmuligheder, har lovgivningen om gældsbreve fået fornyet aktualitet. Med den nyligt vedtagne gældsbrevsreform står virksomheder og deres rådgivere over for en række ændringer, der ikke blot påvirker de juridiske rammer for låneaftaler, men også selve adgangen til kapital og den daglige håndtering af gældsforhold. Denne artikel giver et …

Sikkerhed i fast ejendom: Nye tendenser og faldgruber

Sikkerhed i fast ejendom er under hastig forandring i disse år. Nye teknologier, ændrede trusselsbilleder og et voksende fokus på bæredygtighed betyder, at både ejere, lejere og administratorer må forholde sig til langt mere komplekse sikkerhedsspørgsmål end tidligere. Hvor god, gammeldags lås og nøgle engang var tilstrækkeligt, stiller nutidens ejendomme krav om intelligente systemer, digital dokumentation og opmærksomhed på alt …

Finansieringsaftaler i praksis: Faldgruber og løsninger

Finansieringsaftaler spiller en central rolle for både virksomheder og privatpersoner, når der skal skaffes kapital til nye projekter, investeringer eller større indkøb. En velfungerende finansieringsaftale kan være nøglen til vækst og økonomisk stabilitet, men samtidig kan uigennemsigtige vilkår og manglende forberedelse føre til uforudsete problemer og økonomiske tab. I denne artikel dykker vi ned i de forskellige typer af finansieringsaftaler, …

Risikofordeling i samfinansiering: Hvem står med sorteper?

Når flere parter går sammen om at finansiere et projekt, åbner der sig både muligheder og udfordringer. Samfinansiering kan give adgang til større ressourcer, mindske individuelle omkostninger og fremme innovative samarbejder på tværs af sektorer. Men når gevinster og risici skal fordeles, opstår spørgsmålet: Hvem står med sorteper, hvis noget går galt? For bag de fælles ambitioner lurer ofte komplekse …

Crowdfunding og finansieringsret: Nye udfordringer i den digitale tidsalder

Crowdfunding har de seneste år for alvor vundet indpas som en alternativ finansieringsform, der åbner dørene for iværksættere, små virksomheder og kreative projekter, som traditionelt har haft svært ved at tiltrække kapital via de etablerede finansielle institutioner. Med digitale platforme som bindeled mellem investorer og projektholdere har crowdfunding udviklet sig fra et nichefænomen til et globalt fænomen, hvor millioner af …

Fra crowdfunding til kryptolån: Finansieringsrettens møde med digitale platforme

Finansieringslandskabet har gennemgået en markant transformation i de senere år, hvor digitale platforme i stigende grad udfordrer og udvider de traditionelle rammer for kapitalformidling. Fra crowdfunding, hvor fællesskabets ressourcer kanaliseres til alt fra iværksætteridéer til sociale projekter, til kryptolån og avancerede automatiserede aftaler baseret på blockchain-teknologi, åbner der sig et væld af nye muligheder – men også komplekse retlige problemstillinger. …

Konkurs og rekonstruktion: Hvad sker der med finansieringsaftalerne?

Når en virksomhed står over for økonomiske vanskeligheder, rejser der sig hurtigt en række komplekse spørgsmål – ikke mindst om, hvad der sker med de finansieringsaftaler, som virksomheden har indgået med banker, kreditorer og andre långivere. Konkurs og rekonstruktion er to centrale juridiske processer, der har vidtrækkende konsekvenser for både virksomheden selv og dens samarbejdspartnere. Men hvordan påvirkes lån, kreditter …

Kreditgivers oplysningspligt – nye krav og konsekvenser

I de senere år er der kommet et skærpet fokus på kreditgivers oplysningspligt overfor låntagere, både i Danmark og i resten af EU. Udviklingen er drevet af et ønske om at styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre gennemsigtighed i låneprocessen, således at forbrugere får et bedre grundlag for at træffe informerede beslutninger om deres økonomi. Dette har ført til en række nye …

Ejendomsforbehold ved forbrugerkøb: En døende retlig konstruktion?

Ejendomsforbehold har i årtier været et velkendt og udbredt retsmiddel i dansk formueret – især i forbindelse med køb på kredit. Konstruktionen har givet sælgeren mulighed for at bevare ejendomsretten til den solgte genstand, indtil købesummen er fuldt betalt, og dermed ydet en vis sikkerhed for sælgerens krav. Men udviklingen på forbrugerområdet har betydet, at de klassiske regler om ejendomsforbehold …

Finansielle instrumenter: Hvad må långivere egentlig kræve?

Når man som virksomhed eller privatperson har brug for kapital, er det ofte nødvendigt at optage lån eller indgå andre former for finansielle aftaler. I den forbindelse præsenteres låntageren for en række vilkår og krav, som långiveren stiller – men hvor går grænsen egentlig for, hvad långivere må kræve? Hvilke regler og standarder gælder på markedet, og hvordan sikrer man …

Registreringsnummer DK37407739