Når virksomheder eller privatpersoner har brug for at optage lån eller stille sikkerhed for en gæld, er det ofte aktuelt at stille pant. Mens mange kender til pant i fast ejendom, spiller pant i løsøre også en væsentlig rolle i både erhvervslivet og privatøkonomien. Løsøre dækker over alt fra biler og maskiner til varelager og inventar – altså genstande, der ikke er fast ejendom.
Pant i løsøre kan være et effektivt redskab for både långivere og låntagere, men det indebærer også en række juridiske og økonomiske forhold, som det er vigtigt at kende til. Reglerne kan være komplekse, og der er risici og rettigheder forbundet for begge parter i en pantsætningsaftale.
I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvad pant i løsøre egentlig betyder, hvordan pantsætning foregår i praksis, hvilke rettigheder og forpligtelser både panthaver og pantsætter har, samt hvilke risici og faldgruber du bør være opmærksom på. Du får også konkrete råd og eksempler, så du kan navigere sikkert, hvis du overvejer at stille eller modtage pant i løsøre.
Hvad betyder pant i løsøre?
Pant i løsøre betyder, at en person eller virksomhed stiller fysiske genstande – altså løsøre – som sikkerhed for et lån eller en anden forpligtelse. Løsøre dækker over alle former for flytbare ting, såsom biler, maskiner, inventar eller varer på lager, modsat fast ejendom som huse og grunde.
Når der tinglyses eller aftales pant i løsøre, får kreditor (panthaveren) en ret til at få dækket sit tilgodehavende ved at sælge eller overtage de pågældende genstande, hvis låntageren (pantsætteren) ikke overholder sine betalingsforpligtelser.
Pant i løsøre bruges ofte i erhvervslivet, men kan også forekomme privat, fx hvis en bil bruges som sikkerhed for et billån. Ordningen giver kreditor en større sikkerhed, mens pantsætteren får mulighed for at optage lån, ofte på mere fordelagtige vilkår.
Sådan fungerer pantsætning af løsøre
Når man pantsætter løsøre, indebærer det, at man giver en kreditor (panthaver) sikkerhed i et fysisk aktiv, såsom maskiner, biler eller varelager, for at sikre et lån eller en anden økonomisk forpligtelse. Pantsætningen sker typisk ved, at der udarbejdes en skriftlig aftale mellem långiver og låntager (pantsætter), hvor det præciseres, hvilket løsøre der stilles som sikkerhed, samt hvilke betingelser der gælder.
I mange tilfælde skal pantsætningen tinglyses i tinglysningssystemet for at være gyldig over for tredjemand, hvilket betyder, at andre kreditorer og potentielle købere kan se, at der er pant i det pågældende aktiv.
Når lånet er tilbagebetalt, ophører pantet, og ejeren har igen fuld råderet over løsøret. Hvis låntageren ikke opfylder sine forpligtelser, kan panthaveren dog gøre pantet gældende og for eksempel sælge aktivet for at dække sit tilgodehavende.
Rettigheder for både panthaver og pantsætter
Når der stilles pant i løsøre, opstår der en række rettigheder for både panthaver (den, der får pantet) og pantsætter (den, der stiller pantet). Panthaveren får en sikkerhedsret, hvilket betyder, at denne kan kræve dækning for sit udestående, hvis pantsætteren ikke opfylder sine forpligtelser – typisk ved at sælge det pantsatte løsøre og bruge provenuet til at dække gælden.
Samtidig har panthaveren krav på, at pantet behandles forsvarligt, og at pantsætteren ikke må disponere over det pantsatte på en måde, som forringer pantets værdi eller panthaverens rettigheder.
For pantsætteren gælder det, at vedkommende som udgangspunkt bevarer brugsretten over løsøret, så længe forpligtelserne overholdes, og pantet ikke er overgivet til panthaveren. Pantsætteren har også krav på, at pantet kun realiseres, hvis der faktisk sker misligholdelse, og at et eventuelt overskud fra salget efter gældsdækning tilfalder pantsætteren.
Begge parter er desuden beskyttet af regler om god skik og rimelighed, ligesom pantsætteren har ret til at blive informeret om pantets status og eventuelle skridt mod realisation.
Typiske risici og faldgruber ved pant i løsøre
Når man arbejder med pant i løsøre, er det vigtigt at være opmærksom på en række risici og faldgruber, som både panthaver og pantsætter kan støde på. En af de typiske udfordringer er manglende korrekt registrering af pantet, hvilket kan føre til, at panthaveren mister sin sikkerhed i tilfælde af pantsætterens konkurs eller insolvens.
Derudover kan det være svært at bevise ejerskabet over løsøre, især hvis genstanden ikke er unik eller let identificerbar, hvilket kan give anledning til tvister mellem flere kreditorer.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
En anden faldgrube er utilstrækkelig vurdering af løsørets værdi; hvis pantets værdi overvurderes, risikerer panthaveren ikke at få dækket sit udestående ved en eventuel tvangsrealisering.
Endelig kan løsøreet være udsat for fysisk forringelse, tyveri eller anden skade, hvilket kan reducere pantets værdi betydeligt. Det er derfor afgørende at være grundig i dokumentationen og registreringen af pantet samt at have klare aftaler om forsikring og vedligeholdelse af det pantsatte løsøre.
- Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Gode råd og praktiske eksempler på pant i løsøre
Når du overvejer at stille løsøre som pant, er det vigtigt at være grundig med dokumentationen og tydelig i aftalen mellem parterne. Sørg altid for at udarbejde en skriftlig aftale, hvor det præcist fremgår, hvilket løsøre der stilles til sikkerhed, og hvilke betingelser der gælder for pantsætningen.
Det kan for eksempel være maskiner, biler eller varelager. En god praksis er at tage fotos af de pågældende genstande og opbevare serienumre eller kvitteringer som dokumentation. Husk også, at visse former for pant, såsom virksomhedspant, kræver tinglysning for at være gyldige over for tredjemand.
Et praktisk eksempel kunne være en virksomhed, der stiller sit varelager til sikkerhed for et lån i banken – her skal både parterne og banken sikre, at pantet er korrekt beskrevet og tinglyst. Endelig bør du altid søge rådgivning, hvis du er i tvivl om reglerne, så du undgår ubehagelige overraskelser senere.
