Når et firma går konkurs, opstår der ofte stor usikkerhed om, hvem der egentlig får udbetalt penge fra boet – og i hvilken rækkefølge. For mange kreditorer, medarbejdere og andre involverede parter kan det være en frustrerende og uoverskuelig proces at finde ud af, hvor deres krav står i køen. Det er her, prioritetsordenen ved konkurs kommer ind i billedet: En slags “køsystem” der afgør, hvem der bliver betalt først, og hvem der må se langt efter deres penge.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste aspekter af prioritetsordenen i konkurs. Vi forklarer, hvad konkurs egentlig betyder, og hvorfor det er afgørende at kende sin plads i rækkefølgen, hvis uheldet er ude. Du får et overblik over de forskellige typer af kreditorer – fra dem med sikkerhed i aktiverne, til de usikrede og de helt efterstillede krav. Undervejs ser vi også på medarbejderes rettigheder, offentlige krav samt ejerens ofte svage position. Med eksempler fra virkeligheden får du til sidst et indblik i, hvordan pengestrømmen faktisk fordeles, når et selskab går ned.
Uanset om du er kreditor, medarbejder, virksomhedsejer eller bare nysgerrig på emnet, giver denne artikel dig solide svar på, hvordan konkursboets midler fordeles – og hvem der kan forvente at få noget ud af det, hvis uheldet er ude.
Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Hvad betyder konkurs, og hvorfor er prioritetsordenen vigtig?
Konkurs betyder, at en virksomhed eller person ikke længere kan betale sine regninger og derfor bliver erklæret insolvent af skifteretten. Når dette sker, opgøres alle aktiver, som for eksempel penge, ejendomme og varer, og de skal fordeles mellem dem, virksomheden skylder penge – de såkaldte kreditorer.
Her kommer prioritetsordenen ind i billedet, for den bestemmer, i hvilken rækkefølge kreditorerne får udbetalt deres tilgodehavender fra konkursboet.
Prioritetsordenen er vigtig, fordi der sjældent er penge nok til at dække alle krav fuldt ud, og derfor har det stor betydning, om man står forrest eller bagerst i køen. Uden en klar prioritering ville der være risiko for uretfærdig fordeling og kaos blandt kreditorerne, når midlerne skal fordeles.
De forskellige typer af kreditorer
Når et selskab går konkurs, er det vigtigt at forstå, at ikke alle kreditorer er stillet ens. Begrebet “kreditor” dækker over enhver, der har penge til gode hos det konkursramte selskab, men der findes forskellige typer, som adskiller sig ved deres rettigheder og muligheder for at få udbetalt deres tilgodehavende.
Overordnet kan kreditorer opdeles i sikrede kreditorer, usikrede kreditorer og efterstillede kreditorer. Sikrede kreditorer har typisk pant eller anden sikkerhed i virksomhedens aktiver, hvilket giver dem fortrinsret til betaling, hvis virksomhedens værdier skal realiseres.
Usikrede kreditorer har derimod ingen sikkerhed og må derfor stille sig bag i køen, når boets midler skal fordeles. Endelig findes der efterstillede kreditorer, som først får noget, når alle andre krav er dækket – hvilket sjældent sker. Denne opdeling afspejler sig direkte i den prioritetsorden, der bestemmer rækkefølgen for udbetaling ved konkurs.
Sikrede kreditorer og pant: En sikker vej til betaling
Sikrede kreditorer er dem, der har taget pant eller anden sikkerhed i skyldnerens aktiver, for eksempel en bank med pant i en ejendom eller et leasingselskab med ejendomsforbehold i et køretøj. Når et konkursbo gøres op, står disse kreditorer forrest i køen til at få deres penge – i hvert fald så langt aktivets værdi rækker.
Det betyder, at hvis en virksomhed går konkurs, vil banken, der har pant i virksomhedens maskiner eller ejendomme, typisk få dækket deres tilgodehavende før de øvrige kreditorer.
Pant giver altså en særlig beskyttelse og øger sandsynligheden for, at den sikrede kreditor får sine penge tilbage, selv hvis der ikke er midler nok til alle. Af samme grund kræver banker og andre långivere ofte sikkerhed, når de yder større lån – det er deres garanti for betaling, hvis det går galt.
Usikrede kreditorer: Når man står bagerst i køen
Når man taler om usikrede kreditorer i en konkurs, er det ofte dem, der står med de dårligste kort på hånden. Usikrede kreditorer er dem, som ikke har nogen form for pant eller anden sikkerhed for deres tilgodehavende – for eksempel leverandører, der har solgt varer på kredit, eller kunder, der har indbetalt forud.
Når boets midler skal fordeles, sker det efter en fastlagt prioritering, hvor de usikrede kreditorer må vente, til både sikrede kreditorer, offentlige krav og medarbejderes lønkrav er dækket.
Ofte betyder det, at de usikrede kreditorer kun får en lille del – eller i værste fald ingenting – af det beløb, de har til gode. Det er derfor forbundet med en betydelig risiko at være usikret kreditor, og mange virksomheder vælger at indbygge denne risiko i deres priser eller kreditvilkår, når de handler med andre virksomheder.
Løntilgodehavender og medarbejdernes rettigheder
Når en virksomhed går konkurs, står medarbejdernes løntilgodehavender i en særlig position i prioritetsordenen. Det betyder, at medarbejdere har krav på at få udbetalt løn, feriepenge og visse andre ydelser, de har til gode, før de fleste andre kreditorer kan få deres penge.
I Danmark er medarbejdernes rettigheder sikret gennem Lønmodtagernes Garantifond (LG), som træder til og udbetaler løn og andre ydelser, hvis konkursboet ikke har midler nok. Dette gælder dog kun for krav, der er opstået før konkursdekretet.
Garantifonden dækker blandt andet løn, feriepenge, pension og visse udgifter i forbindelse med opsigelse, dog inden for nogle beløbsgrænser og tidsmæssige begrænsninger. På denne måde søger lovgivningen at beskytte medarbejdere, så de ikke står uden indkomst, hvis deres arbejdsgiver går konkurs, og de placeres derfor foran mange andre kreditorer i køen til boets midler.
- Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Skat, moms og offentlige krav
Når en virksomhed går konkurs, har staten en særlig position i forhold til at få sine tilgodehavender dækket. Skat, moms og andre offentlige krav – såsom AM-bidrag og indeholdt A-skat – har nemlig en prioriteret placering i konkursordenen.
Disse krav kaldes ofte for “fortrinsberettigede”, hvilket betyder, at de skal dækkes før de almindelige usikrede kreditorer, men efter visse andre krav som eksempelvis lønmodtageres tilgodehavender. Dette skyldes, at virksomheden ved at tilbageholde moms og skat handler som en slags mellemmand for staten, og derfor anses det for særligt vigtigt, at disse midler ikke går tabt ved en konkurs.
Hvis konkursboet ikke rækker til at dække alle fortrinsberettigede krav fuldt ud, fordeles pengene forholdsmæssigt mellem de berettigede. Først hvis der er midler tilbage efter betaling af disse offentlige krav, får andre kreditorer mulighed for at få andel i boet.
Efterstillede krav og ejerens placering i køen
Efterstillede krav er de krav, der ifølge konkursloven har den laveste prioritet i konkursboet. Det betyder, at de først kan få dækning, når alle andre kreditorer—herunder både sikrede og usikrede kreditorer samt staten og medarbejdere—har fået deres tilgodehavender.
Ofte vil der slet ikke være midler tilbage til at dække de efterstillede krav, hvilket gør denne placering i køen meget usikker. Typiske eksempler på efterstillede krav er lån fra selskabets ejere til selskabet samt renter, der er løbet på gæld efter konkursdekretets afsigelse.
Ejerens placering i køen er således i praksis helt i bunden, og det er sjældent, at ejere eller andre med efterstillede krav får udbetalt noget, når konkursboet gøres op. Denne prioritering har til formål at beskytte almindelige kreditorer mod, at ejeren forsøger at få egne penge ud før andre, hvis virksomheden går konkurs.
Eksempler fra virkeligheden: Hvem fik hvad?
Når et firma går konkurs, bliver prioritetsordenen hurtigt meget konkret for de involverede parter. Tag for eksempel konkursen i en mindre håndværksvirksomhed: Her var virksomhedens varevogn pantsat til banken, og da virksomheden gik ned, blev varevognen solgt. Banken fik derfor dækket sit tilgodehavende først, da den havde pant i bilen.
Herefter stod medarbejderne med krav om løn, som blev dækket af Lønmodtagernes Garantifond, fordi der ikke var penge nok i boet. En leverandør, som havde leveret materialer uden pant eller anden sikkerhed, blev derimod nødt til at affinde sig med at få en meget lille, eller slet ingen, del af sit udestående.
Denne prioritering viser, hvordan sikrede kreditorer og medarbejdere ofte står stærkere, mens usikrede kreditorer må tage til takke med det, der eventuelt er tilbage, når de andre har fået deres.
I større sager, som for eksempel konkursen i OW Bunker, så man, at store banker og finansielle institutioner med pant i virksomhedens aktiver fik udbetalt væsentlige beløb, mens almindelige leverandører og aktionærer tabte langt det meste. Virkelighedens eksempler illustrerer altså tydeligt, at det kan have store økonomiske konsekvenser, hvor i køen man står, når konkursen indtræffer.
