Sikkerhedsstillelse spiller en central rolle i mange erhvervsforhold, hvor virksomheder indgår aftaler, låner penge eller leverer varer og tjenesteydelser på kredit. Det handler grundlæggende om at skabe tryghed for parterne ved at sikre, at forpligtelser bliver opfyldt – ofte gennem pant, garanti eller andre former for sikkerhed. Men selvom sikkerhedsstillelse kan mindske risikoen for tab, rummer området både juridiske faldgruber og praktiske udfordringer, som kan have store konsekvenser for virksomheder, hvis de ikke håndteres korrekt.
Denne artikel guider dig igennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse i erhvervsforhold. Vi ser nærmere på, hvilke former for sikkerhed der typisk benyttes, hvilke juridiske rammer der gælder, og hvilke fejl man bør undgå. Samtidig får du konkrete råd til, hvordan du kan sikre gennemsigtighed i dine aftaler og undgå unødvendige konflikter. Uanset om du er virksomhedsejer, rådgiver eller blot ønsker at forstå området bedre, giver artiklen dig et solidt overblik over, hvad du må – og ikke mindst, hvad du bør undgå – når det gælder sikkerhedsstillelse.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt i erhvervsforhold?
Sikkerhedsstillelse er en aftale, hvor en part – ofte en virksomhed eller en person – stiller aktiver, garantier eller anden form for sikkerhed til rådighed for at sikre opfyldelsen af en økonomisk forpligtelse over for en anden part.
I erhvervsforhold bruges sikkerhedsstillelse typisk i forbindelse med lån, kreditaftaler, leje- eller leveringsaftaler, hvor långiver, kreditor eller samarbejdspartner ønsker ekstra tryghed for, at aftalen bliver overholdt. Sikkerhedsstillelse kan for eksempel være et pant i fast ejendom, en bankgaranti eller en personlig kaution.
Det er vigtigt, fordi det reducerer risikoen for tab, hvis debitor ikke kan opfylde sine forpligtelser, og det kan være afgørende for, om en virksomhed overhovedet kan opnå finansiering eller indgå større aftaler. Dermed skaber sikkerhedsstillelse tryghed og stabilitet i samarbejdet mellem parterne og bidrager til et mere velfungerende erhvervsliv.
De mest anvendte former for sikkerhedsstillelse
I erhvervsforhold findes der flere udbredte former for sikkerhedsstillelse, der anvendes til at minimere risikoen for tab, hvis en aftalepart ikke opfylder sine forpligtelser. Pant er en af de mest almindelige former, hvor en virksomhed stiller aktiver – eksempelvis ejendomme, maskiner eller varelager – som sikkerhed for et lån eller en kredit.
Virksomhedspant, hvor hele eller dele af virksomhedens aktiver kan pantsættes samlet, er særligt populært i Danmark. En anden udbredt form er kaution, hvor en tredjepart – ofte en ejer eller et moderselskab – forpligter sig til at betale, hvis hoveddebitoren misligholder aftalen.
Bankgarantier og depositum ses også ofte, især i forbindelse med lejemål eller leverandøraftaler. Endelig kan personlige garantier forekomme, hvor enkeltpersoner – typisk virksomhedsejere – hæfter med deres private formue. Valget af sikkerhed afhænger af parternes indbyrdes tillid, virksomhedens økonomiske situation og den konkrete aftales karakter.
Juridiske rammer og typiske faldgruber
Sikkerhedsstillelse i erhvervsforhold er reguleret af en række komplekse juridiske regler, som både långivere og låntagere bør have et indgående kendskab til. Det er afgørende at sikre, at aftalen om sikkerhedsstillelse udformes klart og præcist, så der ikke opstår tvivl om rettigheder og forpligtelser.
En typisk faldgrube er mangelfuld dokumentation eller uklare vilkår, hvilket kan føre til tvister om, hvorvidt sikkerheden kan gøres gældende, eller om den er gyldig over for tredjemand. Ofte overses kravet om tinglysning eller registrering af visse sikkerheder, hvilket kan medføre, at sikkerheden ikke får den ønskede retsvirkning.
Derudover kan bestemmelser som eksempelvis aftalelovens § 36 om urimelige aftalevilkår eller konkurslovens regler om omstødelse få betydning for, hvorvidt en sikkerhedsstillelse kan opretholdes. Det er derfor vigtigt at søge juridisk rådgivning og sikre, at alle formalia er overholdt, for at undgå dyre fejl og potentielle tab.
Hvordan vurderer man behovet for sikkerhedsstillelse?
Ved vurderingen af behovet for sikkerhedsstillelse i et erhvervsforhold er det afgørende først at analysere de konkrete risici, der er forbundet med aftalens opfyldelse. Det handler typisk om at overveje, hvor stor en økonomisk risiko den ene part påtager sig, og om modparten har den nødvendige betalingsevne eller leveringssikkerhed.
Faktorer som parternes tidligere samarbejde, brancheforhold, virksomhedens økonomiske situation og aftalens varighed bør inddrages.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
>>
Det er også væsentligt at afveje, om krav om sikkerhed kan skade samarbejdet eller virke unødigt byrdefuldt for modparten. Endelig bør man vurdere, hvilke typer sikkerhed der vil være proportionale og hensigtsmæssige, så sikkerhedsstillelsen ikke overstiger det reelle behov. Ved at foretage en grundig risikovurdering kan man balancere ønsket om sikkerhed med hensynet til et godt og tillidsfuldt samarbejde.
Gode råd til at sikre gennemsigtighed og forebygge konflikter
For at sikre gennemsigtighed og forebygge konflikter i forbindelse med sikkerhedsstillelse i erhvervsforhold er det afgørende, at alle aftaler udformes skriftligt og med klare, entydige vilkår. Parterne bør bruge tid på at gennemgå og forstå de enkelte bestemmelser, herunder hvad der præcist stilles som sikkerhed, og under hvilke betingelser sikkerheden kan gøres gældende.
Det anbefales desuden at inddrage juridisk rådgivning, så potentielle misforståelser eller uklarheder kan blive afklaret på forhånd.
Åben og løbende kommunikation mellem parterne mindsker risikoen for uenigheder senere i forløbet. Endelig bør det løbende vurderes, om sikkerhedsstillelsens omfang fortsat matcher det forretningsmæssige behov, så unødvendig eller forældet sikkerhed undgås. Ved at prioritere gennemsigtighed og grundig dokumentation får både långiver og låntager tryghed og et styrket samarbejde.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Eksempler på, hvad man bør undgå i praksis
I praksis ser man desværre ofte, at virksomheder begår fejl, når det gælder sikkerhedsstillelse, som kan få store økonomiske og juridiske konsekvenser. Et typisk eksempel er, at man stiller sikkerhed uden at have gennemgået de konkrete aftalevilkår grundigt, hvilket kan betyde, at virksomheden påtager sig en langt større risiko end tilsigtet.
Det er også udbredt, at man undlader at få professionel rådgivning, før man forpligter sig—hvilket kan føre til, at man overser væsentlige juridiske forhold, såsom pantsættelsesforbud eller allerede eksisterende prioriteter.
Et andet eksempel er, at virksomheder stiller personlig kaution uden at have overblik over de potentielle konsekvenser for både virksomheden og den enkelte ejer.
Endelig bør man undgå at benytte standarddokumenter ukritisk, da disse sjældent tager højde for de særlige forhold, som kan gælde i den konkrete situation. Samlet set kan manglende omhu og utilstrækkelig dokumentation resultere i tvister, tab eller endda insolvens, og det er derfor afgørende at være grundig og opsøge relevant rådgivning, inden man stiller sikkerhed i erhvervsforhold.
