I mange danske og internationale koncerner er det almindelig praksis, at selskaber yder sikkerhed for hinandens forpligtelser. Sådanne interne sikkerhedsstillelser kan være et nyttigt redskab, når koncernen for eksempel skal optage lån eller sikre finansiering på tværs af selskaber. Men sikkerhedsstillelse i koncernforhold rejser også en række juridiske spørgsmål og indebærer både kommercielle og selskabsretlige risici, som ledelsen skal være opmærksom på.
Denne artikel giver dig et overblik over, hvad sikkerhedsstillelse i koncernforhold indebærer, hvilke lovgivningsmæssige rammer der gælder, og hvilke typiske former for sikkerhedsstillelse man møder i praksis. Vi ser nærmere på de væsentligste risici og faldgruber, som kan opstå, hvis reglerne ikke overholdes, og afslutter med konkrete anbefalinger til, hvordan man som ledelse eller rådgiver håndterer sikkerhedsstillelse ansvarligt og forsvarligt i koncernstrukturer.
Hvad er sikkerhedsstillelse i koncernforhold?
Sikkerhedsstillelse i koncernforhold dækker over de situationer, hvor et selskab inden for en koncern – altså en samling af selskaber under fælles kontrol – afgiver en form for sikkerhed for et andet koncernselskabs forpligtelser. Det kan for eksempel være, hvis et moderselskab stiller garanti for et datterselskabs lån, eller hvis et datterselskab pantsætter aktiver eller udsteder kaution for at understøtte en søsterselskabs gæld.
Formålet med denne slags sikkerhedsstillelse er typisk at styrke koncernens samlede muligheder for finansiering, da banker og andre långivere ofte stiller krav om ekstra sikkerhed, når der ydes lån til koncernselskaber, der måske ikke har tilstrækkelig egenkapital eller solide aktiver selv.
Sikkerhedsstillelse kan antage mange former, herunder garanti, kaution, pant i aktiver eller andre tilsagn om at dække tab, hvis det låntagende selskab ikke kan opfylde sine forpligtelser.
I dansk erhvervsliv er sikkerhedsstillelse i koncernforhold især relevant for større virksomheder med flere datterselskaber, hvor pengestrømme og forpligtelser ofte krydser hinanden. Det er dog ikke uden betydning for mindre virksomheder, da også de indimellem indgår i konstellationer, hvor intern sikkerhedsstillelse bliver aktuelt.
Samtidig adskiller koncernintern sikkerhedsstillelse sig fra almindelig sikkerhedsstillelse ved, at parterne har en særlig tilknytning – nemlig fælles ejerskab eller kontrol – hvilket både giver muligheder og risici, men også stiller særlige krav til ledelsen om at varetage selskabets og kreditorernes interesser forsvarligt. At forstå, hvad sikkerhedsstillelse i koncernforhold indebærer, er derfor afgørende for både ledelse, investorer og kreditorer, da det har direkte betydning for selskabets økonomiske råderum, risikoprofil og overholdelse af lovgivningen.
Juridiske rammer og lovgivning
Sikkerhedsstillelse i koncernforhold er underlagt en række juridiske rammer, som skal sikre både selskabets og dets kreditorers interesser. I dansk ret er det især selskabsloven, der fastsætter de overordnede regler for, hvornår og hvordan et datterselskab må stille sikkerhed for moderselskabets eller andre koncernselskabers forpligtelser.
Det følger bl.a. af selskabslovens § 210, at sikkerhedsstillelse kun må ske på markedsvilkår og i selskabets interesse.
Samtidig må sikkerhedsstillelse ikke bringe selskabets kapitalgrundlag eller kreditorernes stilling i fare. Derudover stiller lovgivningen krav om, at beslutninger om sikkerhedsstillelse typisk skal godkendes af generalforsamlingen eller bestyrelsen, afhængig af selskabsform og beløbets størrelse.
Overtrædelse af reglerne kan medføre ansvar for ledelsen samt ugyldighed af sikkerhedsstillelsen. Endvidere kan der i visse tilfælde være særlige regler efter regnskabsloven og konkursloven, som kan få betydning, fx hvis der opstår insolvens i koncernen. Det er derfor afgørende, at ledelsen nøje overholder de juridiske rammer ved etablering af sikkerhedsstillelser i koncernforhold.
Typiske former for sikkerhedsstillelse mellem koncernselskaber
Mellem koncernselskaber findes der en række typiske former for sikkerhedsstillelse, som anvendes for at understøtte interne lån, kreditfaciliteter eller eksterne finansieringsaftaler. En af de mest udbredte former er koncernkaution, hvor et moderselskab eller søsterselskab påtager sig at hæfte for en anden koncernenheds forpligtelser over for tredjemand, eksempelvis banker eller andre långivere.
Pant i aktier (selskabspant) eller andre aktiver, såsom varelager eller tilgodehavender, benyttes også ofte som sikkerhed.
Derudover kan der stilles garanti, hvor et koncernselskab afgiver en selvskyldnerkaution eller betalingsgaranti til fordel for en koncernforbunden part.
Endelig kan der forekomme krydsende sikkerhedsstillelser, hvor flere selskaber gensidigt stiller sikkerhed for hinandens forpligtelser. Disse former for sikkerhedsstillelse kan både være direkte, hvor selve sikkerheden stilles over for långiver, eller indirekte, fx gennem støtteerklæringer (letter of comfort), hvor et selskab erklærer sin vilje til at støtte et andet koncernselskab økonomisk. Valget af sikkerhedsform afhænger ofte af koncernens struktur, finansieringsbehov og de involverede parters risikovurdering.
Risici og faldgruber ved intern sikkerhedsstillelse
Intern sikkerhedsstillelse i koncernforhold kan indebære en række betydelige risici og faldgruber, som selskaberne bør være opmærksomme på. For det første kan der opstå interessekonflikter mellem de involverede koncernselskaber, hvor eksempelvis et datterselskabs aktiver stilles til sikkerhed for moderselskabets eller andre søsterselskabers forpligtelser.
Dette kan potentielt svække datterselskabets egen kapitalstruktur og kreditværdighed, og i værste fald føre til, at selskabets egne kreditorer stilles ringere i tilfælde af insolvens. Derudover kan utilstrækkelig dokumentation eller manglende armslængdevilkår ved aftalens indgåelse medføre, at sikkerhedsstillelsen anses for ugyldig eller kan omstødes ved en eventuel konkurs.
Endelig kan overtrædelse af selskabsretlige og eventuelle skattemæssige regler udløse ledelsesansvar eller sanktioner. Det er derfor afgørende, at selskaberne nøje vurderer de konkrete risici ved intern sikkerhedsstillelse og sikrer, at alle dispositioner sker inden for lovgivningens rammer og på forsvarlige vilkår.
Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Best practice: Sådan håndteres sikkerhedsstillelse ansvarligt
En ansvarlig håndtering af sikkerhedsstillelse i koncernforhold forudsætter en grundig vurdering af både juridiske, økonomiske og forretningsmæssige aspekter. Det anbefales, at der udarbejdes klare interne retningslinjer, som nøje beskriver procedurer for godkendelse, dokumentation og kontrol af sikkerhedsstillelser.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Forud for enhver sikkerhedsstillelse bør der foretages en konkret risikovurdering, hvor både selskabets nuværende og fremtidige økonomiske situation tages i betragtning. Det er vigtigt at sikre, at beslutningsprocessen er transparent, og at relevante beslutningsorganer – eksempelvis bestyrelse og direktion – involveres og dokumenterer deres overvejelser.
Hertil bør der løbende føres kontrol og opfølgning på eksisterende sikkerhedsstillelser for at sikre, at de fortsat er forsvarlige og lovmedholdelige. Endelig bør der søges ekstern rådgivning, hvis der er tvivl om de juridiske eller skattemæssige konsekvenser, således at både selskabets og koncernens interesser varetages bedst muligt.