Sikkerhedsstillelse er et begreb, de fleste støder på før eller siden – hvad enten det drejer sig om at købe bolig, optage et lån eller indgå i større forretningsaftaler. Men hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed, og hvordan ser det ud i praksis? Ofte kan det føles som et abstrakt og juridisk tungt område, hvor regler, muligheder og risici let kan virke uoverskuelige. Ikke desto mindre er sikkerhedsstillelse en helt central del af både privatøkonomien og erhvervslivet, hvor det kan være afgørende for at få adgang til finansiering eller indgå væsentlige aftaler.
I denne artikel guider vi dig igennem sikkerhedsstillelsens verden – fra de grundlæggende definitioner og juridiske rammer til de mere praktiske aspekter og konkrete eksempler. Vi ser nærmere på, hvordan sikkerhedsstillelse fungerer i både erhvervslivet og i privatlivet, og vi sætter fokus på de faldgruber, du bør kende til, før du forpligter dig. Med artiklen får du ikke blot et teoretisk overblik, men også helt konkrete råd og indblik i, hvordan du kan forberede dig bedst muligt, hvis du står overfor at skulle stille sikkerhed.
Hvad er sikkerhedsstillelse?
Sikkerhedsstillelse er et begreb, der dækker over en forpligtelse til at stille en form for garanti eller pant som sikkerhed for opfyldelsen af et økonomisk krav eller en aftale. Det betyder, at en part – ofte en låntager eller en virksomhed – afgiver et aktiv, eksempelvis penge, ejendom eller andre værdier, som kan tages i brug af den anden part (typisk långiver eller kreditor), hvis forpligtelsen ikke bliver opfyldt.
Formålet med sikkerhedsstillelse er at minimere risikoen for tab hos den part, der yder kredit, eller på anden måde påtager sig en økonomisk risiko.
Sikkerhedsstillelse kan forekomme i mange former, såsom pant i fast ejendom, bankgarantier, kaution eller deponering af midler, og er et centralt element i både erhvervsmæssige og private aftaleforhold, hvor der er behov for at skabe tryghed og tillid mellem parterne.
Juridiske rammer og typiske scenarier
Sikkerhedsstillelse reguleres i Danmark primært af aftaleloven og de relevante bestemmelser i gældsbrevsloven, samt af særlige regler for eksempelvis pant og kaution i tinglysningsloven og konkursloven. Grundlæggende drejer det sig om, at en part – ofte en långiver – ønsker at sikre sig mod tab, hvis modparten ikke opfylder sine forpligtelser.
De mest almindelige former for sikkerhed er pant (fx i fast ejendom, biler eller værdipapirer) og kaution, hvor en tredjepart hæfter for gælden.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her >>
Typiske scenarier spænder fra virksomhedslån, hvor banken kræver pant i virksomhedens aktiver, til private lån mellem nærtstående, hvor forældre fungerer som kautionister for et barns boliglån.
I praksis skal sikkerhedsstillelsen aftales skriftligt og opfylde visse formkrav – eksempelvis kræver tinglysning af pant særlige dokumenter og procedurer. Uanset scenariet er det afgørende, at parterne har indsigt i de juridiske rammer og konsekvenser, da mangelfuld eller ugyldig sikkerhedsstillelse kan få betydelige økonomiske følger, især ved misligholdelse eller konkurs.
Sikkerhedsstillelse i erhvervslivet
I erhvervslivet spiller sikkerhedsstillelse en central rolle, når virksomheder indgår aftaler, optager lån eller indgår i større samarbejder. Typisk anvendes sikkerhedsstillelse som et middel til at minimere risikoen for tab, hvis en part ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser.
Det kan for eksempel ske ved, at en virksomhed pantsætter aktiver som fast ejendom, varelager eller maskiner over for en bank eller en leverandør.
Sikkerhedsstillelse forekommer også ofte i forbindelse med leasingaftaler, kreditgivning og leverandørkontrakter, hvor den fungerer som en form for garanti for, at aftalens vilkår bliver overholdt. For virksomheder er det derfor vigtigt at forstå både de juridiske og de økonomiske konsekvenser af at stille sikkerhed, da det kan have stor betydning for likviditet og handlefrihed i det daglige.
Private relationer og sikkerhedsstillelse
Når det kommer til sikkerhedsstillelse i private relationer, opstår der ofte særlige udfordringer og overvejelser, som adskiller sig fra erhvervsmæssige forhold. Det kan for eksempel være, når forældre stiller deres bolig som sikkerhed for et barns lån, eller hvor venner eller familiemedlemmer indgår som kautionister for hinanden.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Selvom intentionerne bag sådanne aftaler typisk er præget af tillid og ønsket om at hjælpe, kan de have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for begge parter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sikkerhedsstillelse i private relationer kan belaste forholdet, især hvis der opstår betalingsvanskeligheder.
Derfor bør alle parter sikre sig, at de forstår de juridiske og økonomiske forpligtelser, der følger med, og overveje at søge rådgivning, før de indgår sådanne aftaler. En klar og gennemtænkt aftale kan bidrage til at minimere risikoen for konflikter og misforståelser, hvis situationen ændrer sig.
Typiske risici og faldgruber
Når man påtager sig at stille sikkerhed, er det vigtigt at være opmærksom på de risici og faldgruber, der kan opstå. En af de mest almindelige risici er, at man som sikkerhedsstiller hæfter for større beløb end forventet, især hvis aftalen ikke er klart defineret.
Derudover kan uklarheder i aftaledokumenterne medføre, at man i praksis hæfter for mere end ens oprindelige intention. En anden faldgrube er, at man overser, hvordan ens egen økonomi påvirkes, hvis hoveddebitor ikke kan opfylde sine forpligtelser – eksempelvis kan det føre til tab af egne aktiver eller forringe ens kreditværdighed.
Endelig kan manglende indsigt i de juridiske konsekvenser betyde, at man ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod uforudsete hændelser eller ændringer i aftalens vilkår. Det er derfor afgørende at gennemgå alle betingelser nøje og søge professionel rådgivning, inden man indgår en aftale om sikkerhedsstillelse.
Praktiske eksempler fra virkeligheden
I praksis ser man ofte sikkerhedsstillelse anvendt i forbindelse med lån eller kreditgivning, hvor banken kræver pant i fast ejendom eller virksomhedens aktiver som garanti for tilbagebetaling. Et konkret eksempel kan være en mindre virksomhed, der ønsker at optage et lån til investering i nyt udstyr.
Banken vil i dette tilfælde typisk kræve pant i det købte udstyr eller i virksomhedens eksisterende maskinpark. I private relationer kan det eksempelvis være forældre, der stiller deres bolig som sikkerhed for deres barns boliglån, så barnet kan opnå bedre lånevilkår.
Et andet eksempel fra erhvervslivet er, når en entreprenør afgiver en bankgaranti til bygherren i forbindelse med et større byggeprojekt, som sikrer bygherren økonomisk, hvis entreprenøren ikke leverer det aftalte arbejde. Disse eksempler illustrerer, hvordan sikkerhedsstillelse fungerer som et centralt redskab til at skabe tryghed og tillid mellem parterne i både erhvervsmæssige og private aftaler.
Sådan forbereder du dig på at stille sikkerhed
Når du skal forberede dig på at stille sikkerhed, er det vigtigt først at danne dig et klart overblik over både dine egne økonomiske forhold og de krav, der stilles fra den part, du skal stille sikkerhed overfor.
Start med at gennemgå alle relevante dokumenter grundigt, så du forstår præcis, hvad du forpligter dig til – herunder risikoen for, at sikkerheden kan blive gjort gældende, hvis hovedforpligtelsen ikke opfyldes.
Det kan være en god idé at rådføre sig med en juridisk eller finansiel rådgiver, som kan hjælpe dig med at vurdere konsekvenserne og sikre, at du ikke påtager dig større økonomiske forpligtelser, end du kan bære.
Overvej også alternative former for sikkerhedsstillelse, hvis det er muligt, og vær opmærksom på, om der er mulighed for at begrænse eller tidsafgrænse din forpligtelse. Endelig bør du sikre dig, at alle aftaler om sikkerhedsstillelse bliver dokumenteret skriftligt og opbevares forsvarligt, så du altid kan dokumentere vilkårene for din sikkerhedsstillelse.
