Virksomhedspant har i mange år været et centralt redskab for både virksomheder og deres långivere i Danmark. Ordningen gør det muligt for virksomheder at stille en bred vifte af aktiver som sikkerhed for lån, hvilket ofte kan være afgørende for at opnå finansiering og sikre virksomhedens drift. Men reglerne for virksomhedspant er ikke statiske – de ændres i takt med samfundets og erhvervslivets behov.
I de seneste år har der været betydelige lovændringer på området, som har fået stor betydning for både virksomheder, kreditorer og banker. Disse ændringer har skabt nye muligheder, men også nye udfordringer, og det er derfor vigtigt at have et overblik over, hvad de indebærer, og hvorfor de er blevet indført.
Denne artikel guider dig gennem de vigtigste aspekter af virksomhedspant og de seneste lovændringer. Vi ser nærmere på, hvordan reglerne har udviklet sig, hvilke konsekvenser det har for erhvervslivet, og hvad man som virksomhed eller långiver skal være særligt opmærksom på fremover.
Baggrund: Hvad er et virksomhedspant?
Et virksomhedspant er en særlig form for sikkerhedsstillelse, hvor en virksomhed kan give pant i en bred vifte af sine aktiver til fordel for en eller flere kreditorer – typisk en bank eller et andet pengeinstitut. Modsat traditionelle former for pant, som f.eks. pant i fast ejendom eller specifikke maskiner, omfatter virksomhedspantet en samlet pulje af virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsinventar, tilgodehavender og visse immaterielle rettigheder.
Formålet med virksomhedspant er at give virksomhederne lettere adgang til finansiering ved at stille en fleksibel og omfattende sikkerhed, uden at de mister rådigheden over de pantsatte aktiver i den daglige drift.
Virksomhedspantet skal tinglyses for at være gyldigt over for tredjemand, og reglerne herfor er fastsat i virksomhedspanteloven. Denne form for pant er blevet stadig mere udbredt blandt danske virksomheder, da det giver både låntager og långiver større fleksibilitet og sikkerhed i kreditforholdet.
De seneste lovændringer forklaret
De seneste lovændringer på området for virksomhedspant trådte i kraft i begyndelsen af 2024 og har medført flere væsentlige justeringer. En af de mest markante ændringer er en præcisering af, hvilke aktiver der kan omfattes af virksomhedspantet, hvor visse aktiver nu enten specifikt er undtaget eller kræver særskilt registrering.
Samtidig er der indført skærpede krav til dokumentation og registrering i tinglysningssystemet, hvilket skal øge gennemsigtigheden og beskytte øvrige kreditorers interesser.
Derudover er der kommet nye regler for, hvordan virksomhedspantet kan håndhæves ved konkurs og tvangsopløsning, hvilket har til formål at sikre en mere ensartet behandling af panthavere. Lovændringerne betyder samlet set, at virksomheder og långivere skal være ekstra opmærksomme på de nye krav og procedurer, når virksomhedspant etableres eller ændres.
Hvorfor blev reglerne ændret?
Reglerne for virksomhedspant blev ændret som et svar på både praktiske erfaringer og kritik fra flere interessenter i erhvervslivet og finanssektoren. Tidligere har det været fremført, at de gamle regler skabte usikkerhed om, hvilke aktiver der præcist kunne omfattes af virksomhedspantet, og hvordan virksomhedspantet skulle prioriteres i forhold til andre panterettigheder.
Desuden har myndighederne ønsket at styrke gennemsigtigheden og retssikkerheden i forbindelse med pantsætning, så både virksomheder, kreditorer og långivere lettere kan vurdere deres retsstilling.
Ændringerne skal også forhindre misbrug og sikre et mere stabilt kreditmarked ved at fastsætte klare rammer for, hvordan virksomhedspantet kan anvendes. Samlet set blev reglerne altså ændret for at skabe mere klare, retfærdige og effektive vilkår for både virksomheder og deres kreditorer.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle
her.
Sådan påvirker ændringerne danske virksomheder
De seneste lovændringer på området for virksomhedspant har direkte og mærkbar betydning for danske virksomheder, både store og små. For det første har skærpede krav til registrering og dokumentation gjort processen mere kompleks, hvilket kan medføre øgede administrative byrder og behov for juridisk bistand.
Samtidig betyder de nye regler, at visse aktiver nu enten kun i begrænset omfang eller slet ikke kan omfattes af virksomhedspant, hvilket kan gøre det vanskeligere for virksomheder at stille sikkerhed over for banker og andre långivere.
Dette kan i sidste ende påvirke virksomhedernes adgang til finansiering og deres muligheder for at investere og vækste. På den positive side bidrager ændringerne dog til større gennemsigtighed og bedre beskyttelse af både virksomhedens og kreditorernes interesser, hvilket kan styrke tilliden i erhvervslivet. Samlet set kræver de nye regler, at virksomhederne forholder sig mere aktivt og strategisk til deres sikkerhedsstillelse og løbende opdaterer deres viden om gældende lovgivning.
Konsekvenser for långivere og kreditorer
De seneste lovændringer om virksomhedspant har fået væsentlige konsekvenser for både långivere og øvrige kreditorer. For långivere betyder de skærpede krav og begrænsninger på, hvad der kan omfattes af virksomhedspantet, at sikkerheden for udlån i nogle tilfælde bliver mindre omfattende end tidligere.
Dette kan medføre en øget kreditrisiko og potentielt højere låneomkostninger for virksomheder, der ønsker at stille virksomhedspant som sikkerhed. Samtidig kan de nye regler give andre kreditorer – eksempelvis leverandører uden pant – en stærkere stilling i tilfælde af virksomhedens konkurs, da visse aktiver nu i højere grad beskyttes mod at indgå i virksomhedspantet.
Samlet set betyder ændringerne, at långivere må være mere opmærksomme på, hvilke aktiver der reelt kan pantsættes, og at de i højere grad bør gennemgå eksisterende og nye sikkerheder for at sikre sig bedst muligt i forhold til den ændrede lovgivning.
Praktiske overvejelser ved etablering af virksomhedspant
Ved etablering af virksomhedspant er der en række praktiske forhold, som både virksomheden og långiveren bør være opmærksomme på. Først og fremmest skal der foretages en grundig gennemgang af, hvilke aktiver der ønskes omfattet af pantet, da lovgivningen opstiller både muligheder og begrænsninger for, hvad der kan indgå.
Det er vigtigt at udarbejde en klar og entydig pantstiftelsesaftale, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aktiver og rettigheder der er omfattet, for at undgå tvivl ved eventuelle senere tvister.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
Derudover skal virksomhedspantet tinglyses i personbogen for at opnå gyldighed og beskyttelse mod tredjemand. Det kræver, at de nødvendige oplysninger og dokumentation er korrekte og fyldestgørende. Særligt efter de seneste lovændringer bør man sikre sig, at pantet ikke strider mod nye begrænsninger eller krav, eksempelvis i forhold til visse typer af aktiver eller prioritetsregler.
Endelig skal virksomheden være opmærksom på, hvordan virksomhedspantet påvirker den løbende drift, herunder muligheden for at optage yderligere lån eller stille sikkerheder for andre kreditorer. God rådgivning og løbende opfølgning er derfor afgørende for at sikre, at virksomhedspantet fungerer efter hensigten og overholder gældende regler.
Typiske faldgruber og hvordan de undgås
En af de mest udbredte faldgruber i forbindelse med virksomhedspant er manglende overblik over, hvilke aktiver pantet reelt omfatter, især efter de seneste lovændringer, hvor visse aktiver er blevet undtaget eller underlagt særlige betingelser. Virksomheder risikerer derfor, at pantet ikke giver den ønskede sikkerhed, eller at enkelte aktiver fejlagtigt antages at være omfattet.
En anden typisk udfordring er mangelfuld eller forkert registrering i tinglysningssystemet, hvilket kan medføre ugyldighed eller dårligere prioritetsstilling. Endvidere oplever mange virksomheder, at de overser kravet om samtykke fra eksisterende panthavere, hvilket kan skabe tvister og forsinke låneoptagelse.
Disse faldgruber kan undgås ved at søge kvalificeret juridisk rådgivning, foretage grundig gennemgang af virksomhedens aktiver, sikre korrekt og rettidig tinglysning samt løbende holde sig opdateret på lovændringer og praksis. Dermed minimeres risikoen for fejl, og virksomhedspantet kan udnyttes optimalt til fordel for både virksomheden og dens långivere.
Fremtidsperspektiver: Hvad kan vi forvente fremover?
På baggrund af de seneste lovændringer ser vi ind i en fremtid, hvor virksomhedspant formentlig vil fortsætte med at udvikle sig i takt med både erhvervslivets behov og samfundsøkonomiske forhold. Digitalisering og automatisering kan betyde mere effektive processer omkring registrering og administration af virksomhedspant, hvilket vil gøre det nemmere for virksomheder at stille sikkerhed og for kreditorer at vurdere deres risiko.
Samtidig kan der opstå yderligere regulering for at sikre transparens og beskytte svagere kreditorgrupper.
Vi kan også forvente, at myndighederne løbende vil evaluere effekterne af de nuværende regler, og at der kan komme justeringer, hvis visse brancher eller virksomhedstyper oplever utilsigtede konsekvenser. Endelig kan EU-lovgivning og internationale tendenser også få indflydelse på, hvordan virksomhedspant håndteres fremover i Danmark, hvilket virksomheder og rådgivere bør holde sig opdateret på.