Virksomhedspant er et effektivt og udbredt redskab i erhvervslivet, der gør det muligt for virksomheder at stille en bred vifte af deres aktiver som sikkerhed for lån og kreditter. Denne form for sikkerhedsstillelse kan give både långivere og virksomheder betydelige fordele, men den rummer også en række juridiske faldgruber, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis de overses. Det gælder både ved oprettelsen af pantet og i situationer, hvor virksomheden kommer i økonomiske vanskeligheder.
I denne artikel guider vi dig gennem virksomhedspantets grundlæggende principper og ser nærmere på de aktiver, der kan omfattes. Vi stiller skarpt på de typiske fejl og udfordringer, der kan opstå – både i forbindelse med registrering, prioritering og i tilfælde af konkurs. Derudover får du konkrete råd til, hvordan du bedst navigerer i de juridiske krav og undgår de mest almindelige faldgruber. Målet er at give dig et solidt fundament for at forstå og håndtere virksomhedspant, så du kan træffe de rigtige beslutninger for din virksomhed eller dine klienter.
Hvad er virksomhedspant?
Virksomhedspant er en særlig form for sikkerhed, som virksomheder kan stille over for deres kreditorer – typisk banker eller andre långivere. Med et virksomhedspant får kreditoren sikkerhed i en bred vifte af virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsinventar, tilgodehavender og visse immaterielle rettigheder, uden at virksomheden mister råderetten over de pantsatte aktiver.
Dette adskiller sig fra traditionelle pantetyper, hvor det enkelte aktiv ofte skal identificeres og adskilles fysisk. Et virksomhedspant skal tinglyses for at være gyldigt og opnå beskyttelse mod andre kreditorer. Sammenfattende giver virksomhedspantet långiveren en stærk sikkerhed, samtidig med at virksomheden bevarer fleksibilitet i sin daglige drift.
Fordele ved virksomhedspant for både långiver og virksomhed
Virksomhedspant giver både långiver og virksomhed en række væsentlige fordele. For långiver fungerer virksomhedspantet som en sikkerhed, der kan dække flere forskellige typer aktiver, hvilket reducerer långivers risiko for tab ved insolvens. Dette øger ofte villigheden til at yde lån eller kredit og kan give mere favorable lånevilkår for virksomheden.
For virksomheden betyder virksomhedspantet, at den ikke behøver at stille pant i enkelte, specifikke aktiver, men i stedet kan bevare fleksibilitet og fortsat bruge og omsætte de pantsatte aktiver i den daglige drift.
Samtidig kan virksomhedspant være med til at styrke virksomhedens likviditet og adgang til finansiering, da det gør det lettere at opnå lån på et mere solidt grundlag. Dermed er virksomhedspant en fleksibel og effektiv måde at balancere både sikkerhed for långiver og handlefrihed for virksomheden.
Typer af aktiver omfattet af virksomhedspant
Et virksomhedspant kan omfatte en bred vifte af virksomhedens aktiver, men ikke alle typer aktiver kan inkluderes. Typisk omfatter virksomhedspantet aktiver som varelager, driftsinventar, maskiner, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, samt visse immaterielle rettigheder, eksempelvis patenter eller varemærker.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Det er vigtigt at bemærke, at virksomhedspantet alene kan omfatte aktiver, der indgår i den løbende drift, og som ikke allerede er pantsat særskilt, f.eks. via ejendomsforbehold eller underpant.
Derimod kan virksomhedspantet som udgangspunkt ikke omfatte faste ejendomme, motorkøretøjer, kontantbeholdninger og finansielle aktiver som f.eks. aktier eller obligationer. For at få overblik over, hvilke aktiver der konkret kan pantsættes, er det afgørende at konsultere gældende lovgivning og de specifikke aftalevilkår, da aktiver uden for virksomhedspantets rammer ikke vil være omfattet af sikkerheden.
Registrering og prioritet: Sådan sikres virksomhedspantet
For at virksomhedspantet skal være gyldigt og opnå den ønskede retsvirkning over for tredjemand, er det afgørende, at det registreres korrekt i tingbogen. Først skal der udarbejdes en skriftlig virksomhedspant-aftale mellem pantgiver (virksomheden) og panthaver (typisk banken eller långiveren). Herefter indsendes aftalen til tinglysning via Tinglysningsrettens digitale system, hvor pantet får sin prioritet ud fra tidspunktet for anmeldelsen.
Prioriteten har stor betydning ved en eventuel konkurs eller udlæg, da den afgør, hvilken kreditor der har fortrinsret til de pantsatte aktiver.
Det er derfor vigtigt at sikre, at virksomhedspantet registreres så hurtigt som muligt efter aftalens indgåelse, da en senere registrering kan betyde, at andre kreditorer får bedre ret til aktiverne. Endelig skal man være opmærksom på, at visse aktiver ikke kan omfattes af virksomhedspant, og at fejl i registreringen kan føre til ugyldighed eller tab af prioritet, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for panthaveren.
Typiske faldgruber og fejl ved oprettelse af virksomhedspant
En af de typiske faldgruber ved oprettelse af virksomhedspant er uklarhed omkring, hvilke aktiver der konkret omfattes af pantet. Det sker ofte, at virksomheden eller panthaveren ikke får præcist beskrevet de aktiver, der skal være omfattet, hvilket kan føre til tvivl eller tvist ved en senere konkurs eller inddrivelse.
En anden hyppig fejl er mangelfuld registrering, hvor virksomhedspantet enten ikke bliver tinglyst korrekt i personbogen, eller hvor nødvendige oplysninger mangler, hvilket kan betyde, at pantet ikke opnår den ønskede prioritet eller i værste fald bliver ugyldigt.
Desuden overser mange virksomheder at tjekke for allerede eksisterende pant- eller sikkerhedsrettigheder, hvilket kan føre til, at virksomhedspantet får lavere prioritet end forventet.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at visse aktiver – f.eks. fast ejendom og motorkøretøjer – ikke kan omfattes af et virksomhedspant, og at visse gældsposter eller løsøregenstande kræver særskilt håndtering. Manglende juridisk rådgivning og utilstrækkelig forståelse for de formelle krav kan derfor have store konsekvenser for både långiver og virksomhed.
Konkurs og virksomhedspant: Hvad sker der, når virksomheden går ned?
Når en virksomhed går konkurs, får virksomhedspantet en central rolle i fordelingen af virksomhedens aktiver. Ved konkurs bliver der udpeget en kurator, som overtager kontrollen over boet og foretager en opgørelse af aktiver og passiver.
De aktiver, der er omfattet af virksomhedspantet, skal som udgangspunkt bruges til at dække panthaverens tilgodehavende, før der sker udbetaling til de usikrede kreditorer. Det betyder, at panthaveren – ofte en bank – har fortrinsret til betaling fra de pantsatte aktiver, så længe pantet er korrekt tinglyst og opfylder lovens krav.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Hvis værdien af de pantsatte aktiver ikke dækker hele panthaverens krav, vil panthaveren for resten af sit krav blive stillet på lige fod med de øvrige usikrede kreditorer.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at visse aktiver, såsom udestående løn og feriepenge, har særlig fortrinsret og kan begrænse, hvor meget panthaveren får ud af pantet. Konkursboets behandling af virksomhedspantet kræver derfor grundig gennemgang af både sikkerhedsdokumenter og registreringer, da fejl her kan betyde, at pantet ikke kan gøres gældende med den ønskede prioritet.
Hvordan kan virksomhedspant udfordres af andre kreditorer?
Selvom virksomhedspant giver kreditoren en stærk sikkerhedsret i virksomhedens aktiver, kan denne ret i visse situationer udfordres af andre kreditorer. En typisk udfordring opstår, hvis virksomhedspantet ikke er korrekt registreret i tinglysningssystemet, eller hvis panthaveren har begået fejl i forbindelse med oprettelsen af pantet, eksempelvis manglende eller ukorrekt beskrivelse af de pantsatte aktiver.
Endvidere kan virksomhedspant vige for andre rettigheder, som har bedre prioritet, såsom ejendomsforbehold, udlæg foretaget før virksomhedspantets registrering eller specifikke underpant i aktiver, der er omfattet af virksomhedspantet.
Derudover kan virksomhedspant i konkurs blive anfægtet af kurator, hvis det vurderes, at pantet er stiftet til skade for de øvrige kreditorer, for eksempel ved omstødelse efter konkurslovens regler. Derfor er det vigtigt, at både långiver og virksomhed sikrer sig, at alle formalia er overholdt, og at virksomhedspantet ikke kolliderer med andre rettigheder, der kan føre til tvister eller tab af prioritet.
Gode råd til at undgå juridiske problemer med virksomhedspant
For at undgå juridiske problemer i forbindelse med virksomhedspant er det afgørende, at både virksomhed og långiver er omhyggelige gennem hele processen. Det er vigtigt at sikre sig, at alle relevante aktiver er korrekt identificeret og præcist beskrevet i panteaftalen, da uklarheder kan føre til tvister om, hvilke aktiver pantet omfatter.
Derudover bør virksomhedspantet altid registreres rettidigt i personbogen for at opnå den ønskede prioritetsstilling i forhold til andre kreditorer. Det anbefales også løbende at holde sig opdateret på ændringer i virksomhedens aktiver, så pantet afspejler den aktuelle situation, og ikke mindst at indhente professionel juridisk rådgivning, både ved oprettelsen og i forbindelse med ændringer.
Endelig er det en god idé at gennemgå eksisterende aftaler for at sikre, at virksomhedspantet ikke strider mod andre sikkerheder eller aftaler, som virksomheden har indgået. Ved at være grundig og proaktiv kan mange juridiske problemer undgås.