Når en virksomhed eller privatperson går konkurs, opstår der ofte stor usikkerhed blandt kreditorerne: Hvem får deres penge først, og hvem risikerer at stå tilbage med ingenting? I denne situation bliver begreberne pant og prioritet afgørende, for de bestemmer, hvordan midlerne i et konkursbo skal fordeles mellem dem, der har penge til gode.
Pant giver en kreditor en særlig sikkerhed, mens prioritet handler om den rækkefølge, kreditorerne stiller op i, når boets aktiver skal fordeles. Men hvordan fungerer disse regler egentlig i praksis? Og hvad betyder det for de forskellige typer af kreditorer – fra banker med pant i aktiver til leverandører og almindelige private tilgodehavender?
I denne artikel dykker vi ned i, hvad pant og prioritet betyder i forbindelse med konkurs, hvilke rettigheder de forskellige kreditorer har, og hvordan rækkefølgen afgøres. Vi illustrerer med konkrete eksempler, så både virksomheder og privatpersoner kan blive klogere på, hvad der sker, når økonomien rammer bunden, og kampen om de sidste kroner bryder ud.
Hvad betyder pant og prioritet i konkursboet?
Når en virksomhed går konkurs, bliver dens aktiver fordelt mellem kreditorerne efter nogle faste regler. Her spiller både pant og prioritet en afgørende rolle. Pant betyder, at en kreditor har sikkerhed i et bestemt aktiv – for eksempel en ejendom, en bil eller maskiner – som kan sælges for at dække gælden, hvis virksomheden ikke kan betale.
Prioritet handler om, i hvilken rækkefølge kreditorerne får dækket deres krav, når konkursboets værdier bliver fordelt.
Kreditorer med pant har typisk fortrinsret til at få deres penge fra det pantsatte aktiv, før andre kreditorer får noget. De øvrige kreditorer, som ikke har pant, må ofte nøjes med det, der eventuelt er tilbage, når de sikrede kreditorer har fået deres andel. Pant og prioritet er derfor afgørende for, hvem der reelt får penge ud af konkursboet, og hvor meget de får.
De forskellige typer af kreditorer og deres rettigheder
Når et konkursbo skal gøres op, spiller typen af kreditor en afgørende rolle for, hvilke rettigheder den enkelte kreditor har, og hvor langt fremme i køen ved fordelingen af boets midler, de står. Overordnet skelnes der mellem sikrede og usikrede kreditorer.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Sikrede kreditorer har pant i aktiver – det kan være i form af for eksempel virksomhedspant, ejendomspant eller underpant i løsøre. Det betyder, at de har fortrinsret til at få deres tilgodehavende dækket af de specifikke aktiver, der er stillet til sikkerhed, før de øvrige kreditorer får adgang.
Usikrede kreditorer har derimod ingen sikkerhed i boets aktiver og må nøjes med at dele det, der er tilbage, når de sikrede kreditorer er dækket.
Herudover findes der også kreditorer med særlige privilegier, som for eksempel lønmodtagere der har krav på løn, og staten med krav på skatter og afgifter. Disse kreditorer har ifølge lovgivningen en prioriteret stilling i forhold til visse aktiver eller betalinger. Det danske konkursretlige system fastlægger således en nøje rækkefølge, hvor hver type kreditor har forskellige rettigheder afhængigt af deres sikringsgrundlag og eventuelle lovbestemte privilegier.
Hvordan afgøres rækkefølgen ved fordeling af midler?
Rækkefølgen ved fordeling af midler i et konkursbo afgøres ud fra de regler, der er fastsat i konkursloven og andre relevante love. Først går midlerne til at dække omkostningerne ved selve konkursbehandlingen, såsom honorar til kurator og retsafgifter.
Herefter tilgodeses kreditorerne i en bestemt prioriteret rækkefølge: Panthavere og kreditorer med sikkerhed i aktiverne får deres tilgodehavender dækket først, forudsat at værdien af pantet rækker hertil.
Dernæst følger de såkaldte privilegerede fordringer, eksempelvis lønkrav fra ansatte og visse skattekrav, mens de almindelige, uprioriterede kreditorer kommer sidst i køen. Hvis der stadig er midler tilbage, bliver de fordelt forholdsmæssigt mellem disse. Det betyder i praksis, at kreditorernes placering i køen har afgørende betydning for, hvor stor en del af deres tilgodehavende de får udbetalt ved en konkurs.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Eksempler og praktiske konsekvenser for virksomheder og privatpersoner
Forestil dig en virksomhed, der har taget et lån i banken og stillet virksomhedens maskiner som sikkerhed (pant) for lånet. Hvis virksomheden går konkurs, vil banken som panthaver ofte have fortrinsret til at få dækket sit udestående ved et salg af maskinerne – før andre kreditorer får noget.
For leverandører, der har solgt varer til virksomheden på kredit uden at have nogen form for sikkerhed, kan det betyde, at de må se langt efter deres penge, hvis der ikke er midler tilbage, når panthaverne har fået deres del.
For privatpersoner kan pant og prioritet også have stor betydning, fx hvis man køber en bolig med realkreditlån.
Skulle boligejeren gå konkurs, står realkreditinstituttet forrest i køen til at få dækket sit tilgodehavende, hvilket igen kan medføre, at andre kreditorer slet ikke får noget ud af konkursboet. Derfor er det vigtigt – både for virksomheder og privatpersoner – at være opmærksom på, hvilke rettigheder man har som kreditor, eller hvilke konsekvenser det kan have, hvis man optager lån med pant i sine aktiver.