I en tid, hvor virksomheder i stigende grad søger fleksible finansieringsmuligheder, og långivere kræver større sikkerhed for deres udlån, er sikkerhedsstillelse blevet et centralt element i erhvervslivet. Traditionelt har sikkerhedsstillelse været forbundet med pant i fast ejendom eller fysiske aktiver, men i takt med at markedet udvikler sig, er nye former for sikkerhed og innovative løsninger begyndt at vinde frem.
Denne artikel dykker ned i, hvordan praksis for sikkerhedsstillelse er under forandring, og hvad det betyder for både virksomheder og långivere. Vi ser nærmere på, hvorfor sikkerhedsstillelse er så afgørende, hvordan lovgivningen sætter rammerne, og hvilke muligheder og risici der opstår med nye digitale aktiver, crowdfunding og alternative finansieringsformer. Til sidst kigger vi ind i fremtiden og undersøger, hvordan teknologi og bæredygtighed er med til at forme og udfordre markedet for sikkerhedsstillelse.
Uanset om du repræsenterer en virksomhed, der ønsker at styrke sin adgang til kapital, eller arbejder som långiver på udkig efter innovative løsninger, giver denne artikel et overblik over de vigtigste tendenser og overvejelser i et marked i hastig udvikling.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt?
Sikkerhedsstillelse er en aftale, hvor en låntager stiller et aktiv – for eksempel fast ejendom, maskiner eller værdipapirer – som garanti over for en långiver. Formålet er at mindske långiverens risiko, hvis låntageren ikke kan tilbagebetale lånet.
Sikkerhedsstillelse fungerer altså som en form for tryghed for begge parter: Långiveren får en vis sikkerhed for at kunne dække tab ved misligholdelse, mens låntageren ofte kan opnå bedre lånevilkår, fordi risikoen for långiveren reduceres.
I praksis er sikkerhedsstillelse derfor en afgørende del af mange finansieringsaftaler – både for virksomheder, der søger kapital til vækst eller drift, og for långivere, som ønsker at beskytte deres investering. Uden sikkerhedsstillelse ville mange lån enten være dyrere eller slet ikke mulige, hvilket understreger dens centrale rolle i det økonomiske kredsløb.
Udvikling i sikkerhedsstillelsesformer: Fra fast ejendom til digitale aktiver
Traditionelt har sikkerhedsstillelse i erhvervslivet primært været knyttet til fysiske aktiver som fast ejendom, maskiner og varelager. Disse former for pant har længe udgjort grundpillen i låneaftaler mellem virksomheder og långivere, da de giver en vis tryghed for begge parter og er lette at værdiansætte.
Men i takt med digitalisering og nye forretningsmodeller er markedet for sikkerhedsstillelse under hastig forandring. I dag ser vi i stigende grad, at immaterielle aktiver som patenter, varemærker og især digitale aktiver – herunder kryptovalutaer og digitale værdipapirer – anvendes som sikkerhed for lån.
Denne udvikling åbner op for nye muligheder, men stiller samtidig større krav til både vurdering, håndtering og regulering af sikkerhedsstillelsen. Overgangen fra traditionelle, fysiske aktiver til digitale løsninger afspejler både teknologiske fremskridt og et øget behov for fleksibilitet i kapitalfremskaffelsen, hvor virksomheder i højere grad kan udnytte deres samlede værdi – også den, der ikke er fysisk håndgribelig.
Lovgivning og regulatoriske rammer: Hvad skal virksomheder og långivere være opmærksomme på?
Når virksomheder og långivere arbejder med sikkerhedsstillelse, er det afgørende at have et indgående kendskab til den gældende lovgivning og de regulatoriske rammer, der regulerer området. I Danmark er reglerne om sikkerhedsstillelse blandt andet fastsat i aftaleloven, tinglysningsloven og konkursloven, som tilsammen sætter rammerne for, hvordan pant og andre former for sikkerhed kan etableres og gøres gældende over for tredjemand.
Særligt ved nye typer af aktiver – såsom digitale værdier og immaterielle rettigheder – kan der opstå usikkerhed om, hvordan sikkerheden effektueres og registreres korrekt, hvilket øger behovet for juridisk rådgivning og opdateret viden.
Derudover skal virksomheder og långivere være opmærksomme på krav til dokumentation, tinglysning og offentlighed, ligesom EU-regulering kan få betydning, hvis der er grænseoverskridende elementer.
Det er derfor centralt, at parterne løbende holder sig opdateret på lovændringer og praksis, da manglende overholdelse af reglerne kan føre til ugyldige sikkerheder eller tab af prioritet ved en eventuel konkurs.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Innovative løsninger: Crowdfunding, tokenisering og alternative kapitalstrømme
Nye teknologiske muligheder har åbnet døren for innovative løsninger inden for sikkerhedsstillelse og finansiering. Crowdfunding-platforme giver virksomheder adgang til kapital fra et bredt spektrum af investorer, ofte uden de traditionelle krav om fysisk sikkerhed.
Dette demokratiserer adgangen til finansiering og muliggør, at selv mindre virksomheder kan rejse midler på baggrund af fremtidige indtægter eller projekter. Samtidig vinder tokenisering frem, hvor aktiver digitaliseres og udstedes som tokens på blockchain-baserede systemer.
Dette skaber nye muligheder for at stille digital sikkerhed, fx i form af ejerskabsandele eller rettigheder, som kan handles og pantsættes hurtigt og effektivt.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Alternative kapitalstrømme, såsom peer-to-peer-lån og decentraliserede finansieringsformer (DeFi), udfordrer desuden de traditionelle banksystemer ved at tilbyde fleksible og innovative løsninger til både långivere og låntagere. Disse nye metoder kræver dog, at virksomheder og långivere sætter sig ind i teknologien og de tilhørende risici, men de åbner samtidig op for et mere dynamisk og tilgængeligt marked for sikkerhedsstillelse.
Risici og udfordringer ved nye sikkerhedsstillelsesmetoder
Indførelsen af nye sikkerhedsstillelsesmetoder bringer en række risici og udfordringer med sig, som både virksomheder og långivere skal være opmærksomme på. For det første kan den teknologiske kompleksitet ved fx digitale aktiver og tokeniserede værdier gøre det vanskeligt at vurdere aktivernes reelle værdi og risikoen for værditab.
Derudover kan uklarhed omkring ejerskab og rettigheder i digitale miljøer skabe juridisk usikkerhed, hvilket kan komplicere processen ved inddrivelse eller realisering af sikkerheden.
Manglende standardisering og varierende regulering på tværs af landegrænser kan desuden øge risikoen for misforståelser eller endda svindel. Endelig kan den hurtige udvikling inden for alternative sikkerhedsstillelsesformer betyde, at både virksomheder og långivere ikke altid har tilstrækkelig erfaring eller viden til at vurdere de potentielle faldgruber, hvilket nødvendiggør løbende opdatering af kompetencer og procedurer.
Fremtidsperspektiver: Hvordan former teknologi og bæredygtighed markedet for sikkerhedsstillelse?
Teknologi og bæredygtighed forventes at få en stadig større betydning for markedet for sikkerhedsstillelse i de kommende år. Digitalisering muliggør mere fleksible og effektive løsninger, hvor eksempelvis blockchain-teknologi kan sikre gennemsigtighed, automatisering og hurtigere overførsler ved pant og andre former for sikkerhed.
Samtidig åbner tokenisering nye muligheder for at stille alternative aktiver som sikkerhed, hvilket kan øge adgangen til kapital – særligt for små og mellemstore virksomheder. På bæredygtighedsområdet oplever vi, at både investorer og långivere stiller større krav om, at sikkerhedsstillelse sker på en ansvarlig og klimavenlig måde.
Grønne aktiver og ESG-vurderinger bliver i stigende grad en faktor, hvilket kan påvirke både værdiansættelse og vilkår for sikkerhedsstillelse. Samlet set peger udviklingen på et marked, hvor teknologiske fremskridt og bæredygtighed ikke blot skaber nye muligheder, men også stiller nye krav til virksomheder og långivere, der ønsker at være på forkant med fremtidens finansielle landskab.
