Når der indgås låneaftaler, spiller sikkerhedsstillelse ofte en afgørende rolle for både långiver og låntager. Sikkerhedsstillelse – også kendt som pant eller garanti – fungerer som en tryghed for långiveren, hvis låntageren ikke kan opfylde sine forpligtelser. Samtidig kan den rette sikkerhedsstillelse give låntageren adgang til bedre lånevilkår eller i det hele taget gøre det muligt at opnå finansiering. Men processen rummer en række potentielle faldgruber og misforståelser, som kan føre til betydelige økonomiske og juridiske problemer for begge parter.
I denne artikel sætter vi fokus på sikkerhedsstillelse i praksis og de typiske udfordringer, man som långiver eller låntager kan støde på. Vi gennemgår de mest anvendte former for sikkerhed, hvordan man vurderer deres værdi og kvalitet, og peger på de hyppigste juridiske udfordringer og formalia, der bør være styr på. Artiklen afdækker desuden de klassiske fejl og misforståelser, som både långivere og låntagere begår, og giver konkrete råd til, hvordan man bedst navigerer sikkert gennem processen. Målet er at klæde dig på til at undgå de almindelige faldgruber og sikre en mere tryg og effektiv håndtering af sikkerhedsstillelse.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt?
Sikkerhedsstillelse er en aftale, hvor en låntager giver långiveren en form for garanti eller pant i aktiver som sikkerhed for tilbagebetaling af et lån eller opfyldelse af andre forpligtelser. Det kan for eksempel være pant i fast ejendom, biler, værdipapirer eller andre værdifulde aktiver.
Sikkerhedsstillelsen fungerer som en tryghed for långiveren, idet den mindsker risikoen for tab, hvis låntageren ikke kan eller vil opfylde sine forpligtelser.
For låntageren kan det at stille sikkerhed ofte være en forudsætning for overhovedet at kunne opnå finansiering eller få bedre lånevilkår. Derfor har sikkerhedsstillelse en central rolle i mange låneaftaler og forretningsforhold, fordi det skaber tillid mellem parterne og bidrager til at sikre, at lån ydes på et mere solidt grundlag.
De mest anvendte former for sikkerhedsstillelse
De mest anvendte former for sikkerhedsstillelse i Danmark omfatter typisk pant i fast ejendom, virksomhedspant, ejerpantebreve, løsøre (for eksempel biler eller maskiner) samt kaution. Pant i fast ejendom er en af de mest udbredte former, især ved større lån, hvor ejendommen registreres som sikkerhed for lånet gennem et tinglyst pantebrev.
Virksomhedspant giver långiveren sikkerhed i hele eller dele af virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsmidler og tilgodehavender, og anvendes ofte i erhvervsmæssige sammenhænge.
Løsørepant benyttes, når der stilles sikkerhed i konkrete aktiver som biler eller maskiner, og kræver typisk særskilt registrering.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Ejerpantebreve bruges både i fast ejendom og løsøre, hvor ejeren opretter et pantebrev til sig selv, der kan overdrages til banken som sikkerhed. Endelig er kaution også almindeligt, hvor en tredjepart – ofte en ejer eller direktør – indestår for låntagers forpligtelser, hvilket kan være relevant både i privat- og erhvervsforhold. Valget af sikkerhedstype afhænger af lånets formål, lånebeløbets størrelse og parternes individuelle forhold.
Vurdering af sikkerhedens værdi og kvalitet
Når långivere og låntagere skal indgå aftaler om sikkerhedsstillelse, er det afgørende at foretage en grundig vurdering af både sikkerhedens værdi og dens kvalitet. Værdien af sikkerheden afhænger ikke kun af den umiddelbare markedspris, men også af hvor let aktivet kan realiseres, samt om det er behæftet med tredjemandsrettigheder eller andre begrænsninger.
Kvaliteten af sikkerheden vurderes på baggrund af aktivets stabilitet, omsættelighed og eventuelle risici for værdiforringelse over tid. For eksempel kan fast ejendom være en solid sikkerhed, men udsving på ejendomsmarkedet eller skjulte servitutter kan påvirke den reelle værdi.
Det er derfor vigtigt at indhente professionelle vurderinger og sikre sig, at alle relevante oplysninger om aktivet er afdækket og dokumenteret. En realistisk og kritisk vurdering af sikkerhedens værdi og kvalitet mindsker risikoen for tab, hvis sikkerheden senere skal gøres til genstand for tvangsrealisering.
Almindelige juridiske udfordringer og formalia
Når der skal stilles sikkerhed i forbindelse med lån, opstår der ofte en række juridiske udfordringer og formelle krav, som både långiver og låntager skal være opmærksomme på. En af de mest grundlæggende udfordringer er korrekt udformning og registrering af sikkerhedsdokumenter, såsom pant- eller kautionserklæringer.
Manglende eller fejlbehæftet dokumentation kan betyde, at sikkerheden ikke er gyldig eller ikke kan gøres gældende over for tredjemand, eksempelvis i tilfælde af konkurs.
Derudover skal man være opmærksom på eventuelle krav om tinglysning eller registrering, da manglende overholdelse kan føre til ugyldighed eller manglende prioritet.
Det er også vigtigt at sikre, at alle parter, der skal give samtykke til sikkerhedsstillelsen, faktisk har gjort dette, og at det sker i overensstemmelse med gældende regler, herunder fuldmagt og repræsentation. Endelig indeholder lovgivningen på området en række ufravigelige regler, for eksempel i forhold til forbrugerbeskyttelse og kreditvurdering, som skal overholdes for at undgå, at sikkerhedsstillelsen kan tilsidesættes eller erklæres ugyldig.
Typiske fejl og misforståelser for långivere
En af de mest udbredte fejl blandt långivere er manglende eller utilstrækkelig kontrol af, om sikkerheden faktisk er gyldigt etableret og kan gøres gældende ved misligholdelse. Det sker ofte, at långivere overser formelle krav til tinglysning eller registrering, hvilket kan betyde, at sikkerheden enten er ugyldig eller ikke prioriteres højt nok i forhold til andre kreditorer.
En anden typisk misforståelse er at overvurdere værdien af den stillede sikkerhed eller ikke tage højde for udviklingen i markedsværdien over tid.
Långivere kan også fejlagtigt antage, at en generelt formuleret sikkerhedsaftale automatisk dækker alle krav, uden at sikre sig, at aftalen er tilstrækkeligt præcis og omfatter de relevante forpligtelser. Endelig undervurderes ofte betydningen af at få indhentet opdaterede oplysninger om låntagers øvrige forpligtelser og eventuelle eksisterende sikkerheder, hvilket kan svække långivers position væsentligt i tilfælde af konkurs eller rekonstruktion.
Typiske faldgruber for låntagere
En af de mest udbredte faldgruber for låntagere ved sikkerhedsstillelse er manglende forståelse for, hvad det indebærer at stille sikkerhed, og hvilke rettigheder de reelt afgiver. Mange låntagere er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at de ved at stille sikkerhed – eksempelvis i form af pant i fast ejendom, løsøre eller virksomhedens aktiver – risikerer at miste disse værdier ved manglende opfyldelse af låneaftalen.
Derudover overser nogle låntagere de potentielle konsekvenser for deres handlefrihed, idet pantsatte aktiver ofte ikke frit kan overdrages, belånes yderligere eller anvendes på anden vis uden långivers samtykke.
Endelig kan manglende gennemgang af lånedokumenterne og de tilhørende sikkerhedsaftaler føre til, at låntageren ikke er klar over omfanget af sine forpligtelser, herunder eventuelle krav om vedligeholdelse, forsikring eller information til långiver. Disse forhold kan i sidste ende få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis låntageren ikke handler rettidigt eller bryder vilkårene i aftalen.
Gode råd til at undgå problemer ved sikkerhedsstillelse
For at undgå problemer ved sikkerhedsstillelse er det afgørende, at både långivere og låntagere prioriterer klar og grundig kommunikation om vilkårene for sikkerheden. Begge parter bør være opmærksomme på at få alle aftaler dokumenteret skriftligt og sikre sig, at sikkerhedsstillelsen opfylder alle lovkrav, herunder tinglysning eller registrering, hvor det er nødvendigt.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle her.
Det anbefales at søge professionel rådgivning, eksempelvis fra advokat eller revisor, så eventuelle juridiske og økonomiske konsekvenser af sikkerheden vurderes korrekt.
Låntager bør nøje gennemgå, hvilke aktiver der stilles som sikkerhed, og være opmærksom på, om disse kan blive begrænsende for virksomhedens fremtidige dispositioner. Endelig kan det være en fordel løbende at følge op på sikkerhedens værdi og relevans, så man undgår ubehagelige overraskelser, hvis situationen ændrer sig.
